Regeringen vil spare yderligere på uddannelsesområdet
Grønthøsterbesparelserne, som kritikere af regeringens omprioriteringsbidrag har døbt det, fortsætter et år ekstra på de videregående uddannelser, som også i 2020 skal levere 2 procents besparelser på deres budgetter. Til gengæld får de også et år ekstra til at forberede sig på at ryge ud over ”skrænten”.
”Regeringen indførte sidste år et krav om årlige effektiviseringer på uddannelserne på 2 procent. Regeringen viderefører kravet frem til 2020”.
Sådan skriver uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse om, hvor mange penge de videregående uddannelser kan se frem til at modtage fra staten til forskning.
Dermed lægger regeringen op til at forlænge 2-procent-besparelserne på uddannelsesområdet, selv om den for et år siden lagde op til, at det blot var en midlertidig ordning de kommende fire år.
Til gengæld får universiteterne også et ekstra år til at forberede sig på ”skrænten”, som det drastiske fald i universiteternes basismidler kaldes i universitetsverdenen.
”I universitetsverdenen har vi alle sammen meget fokus på den bevillingsmæssige skrænt, der de sidste mange år har ligget ude i horisonten, hvor universiteternes basisbevillinger falder ret drastisk. Oprindeligt på grund af globaliseringsmidlernes bortfald, og de senere år fordi skiftende regeringer har givet en treårig budgetsikkerhed på basismidlerne. På sidste års finanslov lå skrænten mellem 2018 og 2019, men nu lægger regeringen op til at give os et ekstra år til at planlægge. Udfordringen er der stadig, og derfor lægger vi heller ikke op til at ændre noget i forhold til vores plan for økonomisk tilpasning her på RUC”, siger Peter Lauritzen, som er universitetsdirektør på RUC, til akademikerbladet.dk.
SDU: Ingen nye besparelser på vej
Ved at fylde skrænten op og samtidig fastholde den såkaldte Takst 1-forhøjelse får universiteterne med andre ord mere tid til at forberede sig på det uundgåelige fald i bevillingerne, som nu ser ud til at komme ved overgangen fra 2019 til 2020.
Derfor har SDU ligesom RUC heller ikke aktuelle planer om at skulle ud i en ny sparerunde. Tidligere på året meldte begge universiteter ud, at de skal spare henholdsvis 149 og 95 mio. kr. de kommende år.
”Vi gennemfører de besparelser, som vi vedtog tidligere på året. Men vi sætter ikke nogle nye handlinger i gang på baggrund af de her forslag. Vortes vurdering er, at der ikke vil være brug for nye tiltag”, forklarer Henrik Dam, rektor på SDU, til akademikerbladet.dk.
Han henviser til, at universitetet i forvejen, ifølge ham, har budgetteret med, at der også i årene efter 2019 ville være en eller flere af universitets bevillinger, der ville ændre sig. Derfor ender det nye budgetoverslag faktisk også i 2019 med et overskud på 10 mio. kr. mere end først antaget. Vel at mærke i et budget på omkring 3,2 mia. kr.
Hvis besparelserne fortsætter, må SDU skære noget fra igen
Selv om SDU-rektoren lyder skråsikker, når han siger, at der lige nu ikke ser ud til at blive brug for yderligere besparelser, så lægger han heller ikke skjul på, at den nuværende kurs ikke bare kan fortsætte i al uendelighed uden at få yderligere konsekvenser i universitetsverdenen.
”Hvis man fra politisk hold i et tænkt eksempel fortsætter 2-procent besparelsen frem til 2030, så ville det få stor betydning, og vi ville skulle ud i nye spareplaner. Fordelen lige nu er dog, at vi hele tiden har muligheden for at se tre år frem i vores budgetter”, siger Henrik Dam og forklarer, at universitetets strategi i så fald vil være den samme som ved den nylige spareplan:
”Vi lavede nogle fravalg på forskning, uddannelse og i administrationen i stedet for at køre grønthøsteren ud bredt. Vores tilgang er, at vi vil opretholde kvaliteten i de ting, vi udbyder, så vi vil hellere udbyde færre uddannelser end rulle en ens besparelse ud alle steder i organisationen”.
Det er svært at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden
Men selv om både RUC og SDU altså får bedre muligheder for at planlægge lidt længere frem, så giver det også nogle udfordringer, at der kommer en ekstra besparelse, ligesom der er en række usikre faktorer, som kan have stor betydning for universiteternes økonomi og dermed deres muligheder for at planlægge, forklarer Peter Lauritzen.
”Man tager to procent helt ud til regeringens omprioriteringsbidrag, og så bliver der taget to procent af vores bevillinger til den interne omfordelingspulje, hvor vi får det hele eller nogle dele af det igen, men det ved vi først på næste års finanslov for 2018. Derfor bliver det enormt usikkert, når vi kigger tre år ud i fremtiden”, påpeger han.
Han understreger, at ledelsen på RUC hellere vil være ekstra forsigtige, når den skal forudsige, hvad der sker i fremtiden, end blive taget på sengen, hvis noget pludselig ikke går som forventet.
”Vi budgetterer hele tiden på det sikre. Det vi ved. Sidste år tog vi skrænten med i vores beregninger. Vi må tage udgangspunkt i, at vi bliver klippet de to procent, og så kan vi være heldige at få dem tilbage, men det kan så også ende med at betyde, at vi i første omgang er nødt til at gøre nogle ting, som er mere dramatiske, end det viser sig nødvendigt, fordi det i sidste ende ikke bliver så grelt, som vi frygter”, siger Peter Lauritzen
Sådan skriver uddannelses- og forskningsministeriet i en pressemeddelelse om, hvor mange penge de videregående uddannelser kan se frem til at modtage fra staten til forskning.
Dermed lægger regeringen op til at forlænge 2-procent-besparelserne på uddannelsesområdet, selv om den for et år siden lagde op til, at det blot var en midlertidig ordning de kommende fire år.
Til gengæld får universiteterne også et ekstra år til at forberede sig på ”skrænten”, som det drastiske fald i universiteternes basismidler kaldes i universitetsverdenen.
”I universitetsverdenen har vi alle sammen meget fokus på den bevillingsmæssige skrænt, der de sidste mange år har ligget ude i horisonten, hvor universiteternes basisbevillinger falder ret drastisk. Oprindeligt på grund af globaliseringsmidlernes bortfald, og de senere år fordi skiftende regeringer har givet en treårig budgetsikkerhed på basismidlerne. På sidste års finanslov lå skrænten mellem 2018 og 2019, men nu lægger regeringen op til at give os et ekstra år til at planlægge. Udfordringen er der stadig, og derfor lægger vi heller ikke op til at ændre noget i forhold til vores plan for økonomisk tilpasning her på RUC”, siger Peter Lauritzen, som er universitetsdirektør på RUC, til akademikerbladet.dk.
SDU: Ingen nye besparelser på vej
Ved at fylde skrænten op og samtidig fastholde den såkaldte Takst 1-forhøjelse får universiteterne med andre ord mere tid til at forberede sig på det uundgåelige fald i bevillingerne, som nu ser ud til at komme ved overgangen fra 2019 til 2020.
Derfor har SDU ligesom RUC heller ikke aktuelle planer om at skulle ud i en ny sparerunde. Tidligere på året meldte begge universiteter ud, at de skal spare henholdsvis 149 og 95 mio. kr. de kommende år.
”Vi gennemfører de besparelser, som vi vedtog tidligere på året. Men vi sætter ikke nogle nye handlinger i gang på baggrund af de her forslag. Vortes vurdering er, at der ikke vil være brug for nye tiltag”, forklarer Henrik Dam, rektor på SDU, til akademikerbladet.dk.
Han henviser til, at universitetet i forvejen, ifølge ham, har budgetteret med, at der også i årene efter 2019 ville være en eller flere af universitets bevillinger, der ville ændre sig. Derfor ender det nye budgetoverslag faktisk også i 2019 med et overskud på 10 mio. kr. mere end først antaget. Vel at mærke i et budget på omkring 3,2 mia. kr.
Hvis besparelserne fortsætter, må SDU skære noget fra igen
Selv om SDU-rektoren lyder skråsikker, når han siger, at der lige nu ikke ser ud til at blive brug for yderligere besparelser, så lægger han heller ikke skjul på, at den nuværende kurs ikke bare kan fortsætte i al uendelighed uden at få yderligere konsekvenser i universitetsverdenen.
”Hvis man fra politisk hold i et tænkt eksempel fortsætter 2-procent besparelsen frem til 2030, så ville det få stor betydning, og vi ville skulle ud i nye spareplaner. Fordelen lige nu er dog, at vi hele tiden har muligheden for at se tre år frem i vores budgetter”, siger Henrik Dam og forklarer, at universitetets strategi i så fald vil være den samme som ved den nylige spareplan:
”Vi lavede nogle fravalg på forskning, uddannelse og i administrationen i stedet for at køre grønthøsteren ud bredt. Vores tilgang er, at vi vil opretholde kvaliteten i de ting, vi udbyder, så vi vil hellere udbyde færre uddannelser end rulle en ens besparelse ud alle steder i organisationen”.
Det er svært at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden
Men selv om både RUC og SDU altså får bedre muligheder for at planlægge lidt længere frem, så giver det også nogle udfordringer, at der kommer en ekstra besparelse, ligesom der er en række usikre faktorer, som kan have stor betydning for universiteternes økonomi og dermed deres muligheder for at planlægge, forklarer Peter Lauritzen.
”Man tager to procent helt ud til regeringens omprioriteringsbidrag, og så bliver der taget to procent af vores bevillinger til den interne omfordelingspulje, hvor vi får det hele eller nogle dele af det igen, men det ved vi først på næste års finanslov for 2018. Derfor bliver det enormt usikkert, når vi kigger tre år ud i fremtiden”, påpeger han.
Han understreger, at ledelsen på RUC hellere vil være ekstra forsigtige, når den skal forudsige, hvad der sker i fremtiden, end blive taget på sengen, hvis noget pludselig ikke går som forventet.
”Vi budgetterer hele tiden på det sikre. Det vi ved. Sidste år tog vi skrænten med i vores beregninger. Vi må tage udgangspunkt i, at vi bliver klippet de to procent, og så kan vi være heldige at få dem tilbage, men det kan så også ende med at betyde, at vi i første omgang er nødt til at gøre nogle ting, som er mere dramatiske, end det viser sig nødvendigt, fordi det i sidste ende ikke bliver så grelt, som vi frygter”, siger Peter Lauritzen
