Opråb fra fagbevægelsen: SU gavner den sociale mobilitet
Det er fejlagtigt at tro, at man kan omlægge SU til lån, uden at det påvirker den sociale mobilitet negativt. Sådan lød det fra chefkonsulent i Akademikerne Birgit Bangskjær tirsdag på et Christiansborg-møde med henvisning til studier fra både Norge, Tyskland og af tidligere SU-reformer i Danmark.
Det manede Birgit Bangskjær fra Akademikerne, som er centralorganisation for de akademiske fagforeninger, imidlertid til jorden tirsdag forud for samrådet med uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) onsdag om regeringens planlagte SU-nedskæringer.
Det gjorde hun først og fremmest ved at anfægte sammenligningsgrundlaget mellem regeringens foreslåede SU-model og den norske SU-reform fra 2002, hvor man indførte, at 40 procent af lånet kan veksles til et stipendiat under forudsætning af, at den studerende består sine eksaminer.
”I Danmark er det ofte italesat som om, at man i Norge i 2002 gik fra noget, der mindede om danske forhold. Men det gjorde man altså ikke. Reformen blev faktisk af mange oplevet som en forbedring, selvom den stadig var lånefinansieret”, siger hun og henviser til, at stipendiedelen i 2002 gik fra 30-40 procent.De norske studerende springer oftere fra studierne
Reformen fik desuden ifølge Birgit Bangskjær den stik modsatte effekt i forhold til målet om at mindske frafaldet, da de studerende gik fra en gennemførselsrate på 65 procent før reformen til en gennemførselsrate på 59 procent efter reformen.
Hun henviste også til andre norske undersøgelser, der viser, at social baggrund stadig har stor betydning for, om man gennemfører en videregående uddannelse. Det bunder ifølge Birgit Bangskjær i, at unge fra uddannelsesfremmede hjem er mindre parate til at optage studielån end unge fra højere sociale lag.
”Der er en social skævhed i forhold til de uddannelser, som de unge bliver optaget på. Unge fra lavere sociale kår tager i højere grad deltidsuddannelser i Norge, fordi det gør det muligt at passe et job ved siden af, så man ikke skal låne for at uddanne sig”, forklarer chefkonsulenten og uddyber med, at det også har en betydning for, at der er større frafald blandt unge fra uddannelsesfremmede hjem.
Samme erfaringer i Tyskland og Danmark
Birgit Bangskjær fremhævede også et studie af de sociale effekter ved tyske delstaters mulighed for at indføre brugerbetaling på videregående uddannelser.
Her var konklusionen, at brugerbetalingen ramte socialt skævt trods mulighed for låneordning ved at sammenligne delstaten Niedersachsen, der indførte brugerbetaling, med Schleswig Holstein, der fastholdte gratisprincippet.
Her var andelen af unge med en uddannelsesfremmed baggrund, der ville tage en videregående uddannelse, kun steget med fem procentpoint fra 2004-2007 i Niedersachsen, mens den var steget med 15 procentpoint i Schleswig Holstein i samme periode.
”De her unge fra de uddannelsesfremmede hjem har en aversion mod at gældsætte sig i forhold uddannelse, mens unge fra veluddannede familier tager det mere som selvfølge at uddanne sig. Så her man har ikke den samme følsomhed over for at skulle betale”, forklarer hun.
Birgit Bangskjær inddragede også et studie af den danske SU-reform i 1988, hvor stipendiebeløbet blev hævet ti procent for udeboende studerende over 21 år, som Magisterbladet også tidligere har skrevet om. Det viste, at frafaldet generelt blev mindsket, især blandt studerende fra lave sociale kår.
