Forskerpanel: SU har størst betydning for børn af kortuddannede
Hvad betyder SU’en for de studerendes studievalg og muligheder? Det fremlægger et panel af forskere sine tanker om onsdag på Christiansborg. Dansk Magisterforening har taget initiativ til panelet, mens Damvad Analytics har stået for at sammensætte og servicere det under arbejdet.
Regeringens plan om at skære i SU’en og omlægge en større del til lån risikerer at få færre børn af kortuddannede til at tage en uddannelse.
Det er en af de centrale pointer, som et forskerpanel er nået frem til. Dansk Magisterforening har taget initiativ til panelet, som har været udpeget af og serviceret af Damvad Analytics.
Formålet med at nedsætte panelet var at få debatten om SU’ens fremtid til at foregå på ”et oplyst og fagligt grundlag”, som Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, sagde, da panelet blev nedsat.
Jacob Arendt Nielsen, der er professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), ser to centrale pointer i det arbejde, han og panelet har lavet.
”Forskningen peger i en rimelig stærk retning på, at SU gør en forskel for, hvor mange der bliver optaget på og dropper ud fra en uddannelse, og at påvirkningen ser noget stærkere ud for unge fra uddannelsesfremmede hjem”, siger han.
LÆS OGSÅ: Mens S og SF bruger forskerrapport til at afvise SU-besparelser, mener V ikke, at rapporten ændrer noget i forhold til de fremlagte SU-besparelser
Hvor stor skal risikoen ved at uddanne sig være?
Jakob Rathlev, områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut og bestyrelsesmedlem i Selskab for Surveyforskning, påpeger ligesom Jacob Arendt Nielsen, at man er nødt til at tage nogle forbehold i forbindelse med resultaterne.
Dels stammer en del af forskningen på området fra udlandet – og kan derfor være svær at overføre 100 procent til danske forhold – men en stor del af den danske forskning undersøger også effekterne af SU-reformen i 1988, hvor omstændighederne i samfundet helt naturligt var anderledes.
Til gengæld er de enige om, at den netop fremlagte rapport giver det bedst tænkelige ståsted for debatten om SU’ens fremtid.
”Det her handler grundlæggende om, at der er en risiko forbundet med at uddanne sig. Og SU kan nedbringe den risiko. Så kan man så diskutere, hvor risikofyldt det skal være at tage en uddannelse, men som udgangspunkt er det en stærk investering at uddanne sig”, siger Jakob Rathlev.
”Børn af kortuddannede er mere tilbøjelige til at blive påvirket af en øget risiko”
Regeringen har i forbindelse med lanceringen af sin 2025-plan foreslået, at en større del af SU’en til de studerende skal udgøres af lån.
Jakob Rathlev forklarer, at der kan være en række positive effekter forbundet med den risiko, som det udgør for den enkelte studerende, hvis en større del af SU skal omlægges til lån.
Blandt andet viser norske undersøgelser, at de studerende kommer hurtigere igennem deres studier, fordi de har et særskilt incitament til at oparbejde så lidt gæld som muligt. Samtidig kan det også få de studerende til at arbejde mere ved siden af studierne, hvilket også kan være positivt, hvis det er studierelevant og ikke bliver for meget.
”Men der er også nogle ting, der kan pege i den anden retning. Når man kigger i litteraturen, så er der nogle, der er mere tilbøjelige til at være påvirket af en øget risiko. Især børn af kortuddannede vil måske hæfte sig ved det og være mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse”, forklarer han.
Han forklarer, at det primært må anses for at være en psykologisk effekt. Altså, at børn af kortuddannede bliver mere påvirket af udsigten til større gældsætning end andre, men at det jo ikke grundlæggende ændrer ved, at det for de fleste er en god investering at tage en videregående uddannelse.
”De fleste er enige om, at nogle af de her incitamenter kan være gode, men der er nok ikke nogen, der er interesseret i, at det skal have en social slagside. Derfor må det være op til politikerne at skabe den rette blanding risikofaktorer og incitamenter”, siger han forud for onsdagens konference, hvor resultaterne blandt andet skal fremlægges for politikerne.
Større gældsætning kan gøre det sværere at komme ind på boligmarkedet
Jacob Arendt Nielsen har ligesom sin panelkollega også fokus på nogle af de afledte effekter af at skære i SU’en og omlægge en del til SU-lån.
Han forklarer, at han og resten af panelet udelukkende har kigget på studier, der viser effekten af at skrue op og ned på selve SU-stipendiet. Derfor kan forskerne ikke sige noget definitivt om, hvad det vil få af betydning, hvis politikerne som foreslået skærer i SU’en og samtidig gør det muligt at låne flere penge og arbejde mere ved siden af studierne.
”Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan komme nogle afledte effekter af ændringerne. Fx kan det blive sværere at komme ind på boligmarkedet efter endt uddannelse, hvis de studerende gældsætter sig mere i løbet at studietiden”, siger Jacob Arendt Nielsen og nævner, at mindre SU også kan øge omfanget af studiearbejde, hvilket kan have både positive og negative konsekvenser afhængigt at omfang og type, men som vi har særlig god viden omkring.
Det er en af de centrale pointer, som et forskerpanel er nået frem til. Dansk Magisterforening har taget initiativ til panelet, som har været udpeget af og serviceret af Damvad Analytics.
Formålet med at nedsætte panelet var at få debatten om SU’ens fremtid til at foregå på ”et oplyst og fagligt grundlag”, som Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, sagde, da panelet blev nedsat.
Jacob Arendt Nielsen, der er professor og programleder for arbejdsmarked og uddannelse ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), ser to centrale pointer i det arbejde, han og panelet har lavet.
”Forskningen peger i en rimelig stærk retning på, at SU gør en forskel for, hvor mange der bliver optaget på og dropper ud fra en uddannelse, og at påvirkningen ser noget stærkere ud for unge fra uddannelsesfremmede hjem”, siger han.
LÆS OGSÅ: Mens S og SF bruger forskerrapport til at afvise SU-besparelser, mener V ikke, at rapporten ændrer noget i forhold til de fremlagte SU-besparelser
Hvor stor skal risikoen ved at uddanne sig være?
Jakob Rathlev, områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut og bestyrelsesmedlem i Selskab for Surveyforskning, påpeger ligesom Jacob Arendt Nielsen, at man er nødt til at tage nogle forbehold i forbindelse med resultaterne.
Dels stammer en del af forskningen på området fra udlandet – og kan derfor være svær at overføre 100 procent til danske forhold – men en stor del af den danske forskning undersøger også effekterne af SU-reformen i 1988, hvor omstændighederne i samfundet helt naturligt var anderledes.
Til gengæld er de enige om, at den netop fremlagte rapport giver det bedst tænkelige ståsted for debatten om SU’ens fremtid.
”Det her handler grundlæggende om, at der er en risiko forbundet med at uddanne sig. Og SU kan nedbringe den risiko. Så kan man så diskutere, hvor risikofyldt det skal være at tage en uddannelse, men som udgangspunkt er det en stærk investering at uddanne sig”, siger Jakob Rathlev.
”Børn af kortuddannede er mere tilbøjelige til at blive påvirket af en øget risiko”
Regeringen har i forbindelse med lanceringen af sin 2025-plan foreslået, at en større del af SU’en til de studerende skal udgøres af lån.
Jakob Rathlev forklarer, at der kan være en række positive effekter forbundet med den risiko, som det udgør for den enkelte studerende, hvis en større del af SU skal omlægges til lån.
Blandt andet viser norske undersøgelser, at de studerende kommer hurtigere igennem deres studier, fordi de har et særskilt incitament til at oparbejde så lidt gæld som muligt. Samtidig kan det også få de studerende til at arbejde mere ved siden af studierne, hvilket også kan være positivt, hvis det er studierelevant og ikke bliver for meget.
”Men der er også nogle ting, der kan pege i den anden retning. Når man kigger i litteraturen, så er der nogle, der er mere tilbøjelige til at være påvirket af en øget risiko. Især børn af kortuddannede vil måske hæfte sig ved det og være mindre tilbøjelige til at tage en uddannelse”, forklarer han.
Han forklarer, at det primært må anses for at være en psykologisk effekt. Altså, at børn af kortuddannede bliver mere påvirket af udsigten til større gældsætning end andre, men at det jo ikke grundlæggende ændrer ved, at det for de fleste er en god investering at tage en videregående uddannelse.
”De fleste er enige om, at nogle af de her incitamenter kan være gode, men der er nok ikke nogen, der er interesseret i, at det skal have en social slagside. Derfor må det være op til politikerne at skabe den rette blanding risikofaktorer og incitamenter”, siger han forud for onsdagens konference, hvor resultaterne blandt andet skal fremlægges for politikerne.
Større gældsætning kan gøre det sværere at komme ind på boligmarkedet
Jacob Arendt Nielsen har ligesom sin panelkollega også fokus på nogle af de afledte effekter af at skære i SU’en og omlægge en del til SU-lån.
Han forklarer, at han og resten af panelet udelukkende har kigget på studier, der viser effekten af at skrue op og ned på selve SU-stipendiet. Derfor kan forskerne ikke sige noget definitivt om, hvad det vil få af betydning, hvis politikerne som foreslået skærer i SU’en og samtidig gør det muligt at låne flere penge og arbejde mere ved siden af studierne.
”Men det er vigtigt at holde sig for øje, at der kan komme nogle afledte effekter af ændringerne. Fx kan det blive sværere at komme ind på boligmarkedet efter endt uddannelse, hvis de studerende gældsætter sig mere i løbet at studietiden”, siger Jacob Arendt Nielsen og nævner, at mindre SU også kan øge omfanget af studiearbejde, hvilket kan have både positive og negative konsekvenser afhængigt at omfang og type, men som vi har særlig god viden omkring.
