Unge bruger højskoler som pause fra uddannelsesræset
Personlig udvikling betyder mest for de unge, der tager på højskole. Det viser en rundspørge, selvom flere højskoler sælger sig selv som skridtet mod drømmeuddannelsen. Ifølge forskere er det en reaktion på et stadig mere nyttetænkende uddannelsessystem.
Både højskoler og uddannelsesinstitutioner brander højskolen som et sted, der kan styrke den unges mulighed for at blive optaget på en videregående uddannelse.
Det fremgår af Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside, mens også Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Københavns Universitet beskriver i deres optagelsesvejledninger, hvordan relevante højskoleophold kan tælle med i bedømmelsen for at blive optaget igennem kvote 2. Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.
Men ifølge en ny rundspørge blandt højskoleelever foretaget af Folkehøjskolernes Forening er det ikke den faglige forberedelse, som unge primært vælger højskolen ud fra.
I rundspørgen udsendt til alle landets højskoleelever i foråret begrundede knap 80 procent af eleverne, at de havde valgt opholdet for at udvikle sig personligt. Mens 73,7 procent sagde, at det var for at møde nye mennesker. Modsat var det mindre end 25 procent, der havde valgt at tage på højskole for at blive fagligt dygtigere.
Trætte af præstationsræset og at være konstant målrettede
Karen Wistoft, professor i læring og skoletrivsel på Danmarks Pædagogiske Universitet, er ikke overrasket over tendensen. Hun genkender, at mange unge efterspørger noget andet end det faglige, selvom højskolerne markedsfører sig på det uddannelsesforberedende.
”En stor del af de elever, jeg har mødt igennem min forskning, har været trætte af det etablerede uddannelsessystem, trætte af at være konstant målrettede. Jeg mødte på et tidspunkt en ung fyr, der først efter, at han var kommet på højskole, havde lært at drikke øl. I sin gymnasietid havde han ganske enkelt aldrig givet sig selv lov til at komme ud over præstationsræset med høje karakterer”, siger hun til avisen.
Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik og har forsket i højskolens historie. Han ser også rundspørgen som en reaktion på uddannelsessystemet.
”I dag bliver uddannelsessystemet i høj grad italesat ud fra en logik om, at alt indhold skal rette sig mod erhvervsmæssige kvalifikationer. Her kan de værdier, som eleverne giver udtryk for i rundspørgen, ses som en modreaktion. Et udtryk for, at vi som mennesker har andre behov i livet end arbejde. I den sammenhæng er det ret naturligt, at nutidens højskole kan gå ind og imødekomme det behov, hvor man ikke konstant skal forholde sig til, hvad man skal bruge det, man lærer, til”, siger han til Kristeligt Dagblad.
Det fremgår af Folkehøjskolernes Forenings hjemmeside, mens også Copenhagen Business School, Roskilde Universitet og Københavns Universitet beskriver i deres optagelsesvejledninger, hvordan relevante højskoleophold kan tælle med i bedømmelsen for at blive optaget igennem kvote 2. Det skriver Kristeligt Dagblad fredag.
Men ifølge en ny rundspørge blandt højskoleelever foretaget af Folkehøjskolernes Forening er det ikke den faglige forberedelse, som unge primært vælger højskolen ud fra.
I rundspørgen udsendt til alle landets højskoleelever i foråret begrundede knap 80 procent af eleverne, at de havde valgt opholdet for at udvikle sig personligt. Mens 73,7 procent sagde, at det var for at møde nye mennesker. Modsat var det mindre end 25 procent, der havde valgt at tage på højskole for at blive fagligt dygtigere.
Trætte af præstationsræset og at være konstant målrettede
Karen Wistoft, professor i læring og skoletrivsel på Danmarks Pædagogiske Universitet, er ikke overrasket over tendensen. Hun genkender, at mange unge efterspørger noget andet end det faglige, selvom højskolerne markedsfører sig på det uddannelsesforberedende.
”En stor del af de elever, jeg har mødt igennem min forskning, har været trætte af det etablerede uddannelsessystem, trætte af at være konstant målrettede. Jeg mødte på et tidspunkt en ung fyr, der først efter, at han var kommet på højskole, havde lært at drikke øl. I sin gymnasietid havde han ganske enkelt aldrig givet sig selv lov til at komme ud over præstationsræset med høje karakterer”, siger hun til avisen.
Ove Korsgaard er professor emeritus i pædagogik og har forsket i højskolens historie. Han ser også rundspørgen som en reaktion på uddannelsessystemet.
”I dag bliver uddannelsessystemet i høj grad italesat ud fra en logik om, at alt indhold skal rette sig mod erhvervsmæssige kvalifikationer. Her kan de værdier, som eleverne giver udtryk for i rundspørgen, ses som en modreaktion. Et udtryk for, at vi som mennesker har andre behov i livet end arbejde. I den sammenhæng er det ret naturligt, at nutidens højskole kan gå ind og imødekomme det behov, hvor man ikke konstant skal forholde sig til, hvad man skal bruge det, man lærer, til”, siger han til Kristeligt Dagblad.
