Tusindvis protesterede mod SU-besparelser

Mere end 40.000 gik torsdag i samlede tropper gennem gaderne i København, Aarhus, Aalborg og Odense i protest mod regeringens planer om spare milliarder af kroner på statens uddannelsesstøtte (SU) frem mod 2025 og for desuden at stoppe grønthøsterbesparelserne på uddannelserne.

Studerende og lærere fik bred opbakning fra fagbevægelsen gennem Uddannelsesalliancen, som er en sammenslutning af 45 organisationer, der rummer AC- og FTF-forbundene den unge del af LO og elev- og studenterorganisationer. Ifølge Uddannelsesalliancen var over 40.000 mennesker mødt op til demonstrationerne.

Ved demonstrationen i Aarhus talte formand for Dansk Magisterforenings Camilla Gregersen.

"Jeg har hørt regeringen og ikke mindst vores uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) tale og tale og tale om kvalitet. Altså uddannelseskvalitet. Problemet er bare, at samme regering og samme uddannelsesminister hvert år vil skære 2 procent ned på uddannelserne. Tror I, man hvert år kan spare på uddannelserne, og så få høj kvalitet", startede DM’s formand sin tale.

Hun pointerede yderligere, at de allerede gennemførte besparelser på uddannelserne er en trist udvikling, der fører til videnstab, som vil kunne mærkes i hverdagen. 

"Underviserne får ganske enkelt mindre tid til forberedelse, samtidig med at de skal holde flere forelæsninger for større hold. Det skal de samtidig med, at det er utrygt at arbejde i et miljø, som er præget af nedskæringer. Det er ikke en nem opgave at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø under de vilkår", sagde Camilla Gregersen.

SU ned med 20 procent om måneden
Regeringen har foreslået at spare 3,3 mia. kroner på SU som et centralt element i 2025-planen. Det betyder, at SU-grundsatsen sættes ned med 20 procent fra i dag ca. 5.100 kr. før skat til 4.300 før skat, hvis regeringens plan vedtages. 

Regeringen foreslår så til gengæld, at give studerende mulighed for at låne sig til flere penge. Desuden skal grænsen hæves for, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en til 1000 kr. om måneden før skat.

SU-besparelserne er også ingeniørforeningen IDA meget kritiske overfor. Her mener man, at det nuværende SU-system allerede i dag efterlader mange studerende på et økonomisk nulpunkt.

Fire ud af 10 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har i dag faste månedlige udgifter for over 5.000 kroner. De foreslåede ændringer i SU’en vil betyde, at de starter hver måned i minus, viser en undersøgelse som IDA har foretaget blandt over 1.000 af foreningens studiemedlemmer.

Her svarer yderligere fem ud af 10, at de faste udgifter på 3.000 til 5.000 kroner om måneden. IDAs formand Thomas Damkjær Petersen mener, at politikerne bør genoverveje deres lyst til at omlægge SU-systemet.

"Jeg frygter, at endnu flere vil blive tvunget ud i en studietilværelse, hvor selv pastaen er købt for lånte penge. Det kan i værste fald medføre, at der generelt er færre der vil tage en uddannelse, og ikke mindst at vi risikerer, at antallet af mønsterbrydere vil falde,” siger han.

Paraplyorganisationen for alle akademiske fagforeninger Akademikerne støttede op om de studerendes demonstration mod besparelser på SU og uddannelser. Akademikerne henviser til, at en 2015-analyse fra AE viser, at 73 procent af de nyuddannede kandidater kommer fra ikke-akademiske hjem.

"Det er helt afgørende for samfundets fremtidige vækst, velstand og velfærd, at politikerne forstår, at uddannelse og SU er en samfundsinvestering. Ikke en udgift", siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard.

Har jeg råd?
Medarrangør af demonstrationerne torsdag og formand for De Studerendes Fællesrød Yasmin Davali fatslår overfor Politiken, at nedskæringerne formentlig vil føre til en ændring i sammensætningen i, hvem der uddanner sig.

"Flere vil se på, om de har råd til at uddanne sig. Alle unge skal have samme muligheder", siger Yasmin Davali.

Gennemføres besparelserne vil det ifølge hende betyde, at det at uddanne sig er forbundet med gæld.

"Det betyder, at man skal have nogle økonomiske overvejelser. Man bliver nødt til at stille sig spørgsmålet, om man overhovedet har råd. Grundlæggende handler det om, om samfundet vil sørge for, at unge fra alle samfundslag vil få muligheden for at uddanne sig, siger Yasmin Davali.

Også formand for gymnasieelevernes organisation, DGS, Martin Thing var med under protesterne. Han er sikker på, at de omfattende protester kan føre til forandringer.

"Op igennem 00'erne så vi, at den ene SU-forringelse efter den anden, blev taget af bordet efter omfattende protester. Når vi står sammen imod nedskæringer og uambitiøs politik, så rykker det", udtalte formanden i en pressemeddelelse før demonstrationen.