Lektor på DM-kongres: Fagbevægelsen skal disrupte sig selv
Silas Harrebye, lektor på RUC, forklarede i en debat på DM’s kongres, at han mener, at fagbevægelsen skal tænke mobilisering helt forfra.
Fagbevægelsen er for dårlig til at mobilisere sine medlemmer og være relevante for dem i deres hverdag.
Sådan lød det fra paneldeltagerne i en debat på DM's første kongres om, hvordan man bedst kan understøtte organisering på arbejdspladserne - og i forlængelse af det skabe engagement.
Silas Harrebye, der er lektor på RUC, var meget klar i sin analyse af fagbevægelsens berettigelse i 2016:
“Der er brug for disruption på det her felt”, lød det fra scenen.
“Fællesskabet kom før fagforeningerne”
Esben Noël Hjort, som har været en del af et større mobiliseringsprojekt i HK Service Hovedstaden, hvor han er udviklingschef, fortalte om HK Service Hovedstadens forsøg på at vende bøtten.
Han fortalte, at de fokuserede på de meget nære ting som fællesskab, ordnede forhold på arbejdspladsen - eksempelvis rene køleskabe til medarbejdernes madpakker - og så hele tiden holdt sig én bestemt ting for øje.
“Fællesskabet kom før fagforeningerne, og relationerne kom før reglerne”, lyder mantraet, som mange af tilhørerne også efterfølgende delte på fx Twitter.
“Vi får sværere og sværere ved at forudsige fremtiden på baggrund af vores egne erfaringer”
Rune Baastrup, der er direktør i DeltagerDanmark, hvor han blandt arbejder med mobilisering af fællesskaber, er heller ikke i tvivl om, at fagbevægelsen er udfordret i disse år.
Det handler ifølge ham i stigende grad mindre om, hvilke ydelser man har på hylderne, men i stedet i langt højere grad om, at flere skal mobiliseres og tage medansvar.
“Vi står i en situation, hvor vi får sværere og sværere ved at forudsige fremtiden på baggrund af vores egne erfaringer”, forklarede han og pegede dermed på, at fabevægelsens rolle, ligesom resten af samfundet, ændrer sig radikalt i disse år, fordi man i stigende grad ikke kan bruge tidligere bedrifter til noget, når man kigger fremad.
RUC-lektor Bliv mere aktivistiske i fagbevægelsen
Silas Harrebye, som blandt andet forsker i sociale bevægelser og har siddet i hovedbestyrelsen for Alternativet, pegede på, at når sociale bevægelser leder efter andre bevægelser at lade sig inspirere af, så er det ikke længere fagbevægelsen, der bruges om inspiration.
Derfor bør fagforeningerne gå meget mere offensivt til værks, hvis de skal fastholde deres berettigelse og relevans over for medlemmerne.
“Fagforeningerne skal blive mere aktivistisk, så man ikke kan kun har aktivistiske fagforeningsledere, men at aktivismen siver ned og er til stede på alle niveauer”, forklarede RUC-lektoren.
Senere begav han sig ud i en bevidst provokation, indrømmede han, da han fra scenen foreslog at opløse fagforeningerne i et år og så starte forfra.
Lidt mindre radikalt lød hans mere jordnære bud på, hvad eksempelvis DM bør gøre:
“Sæt gang i 20 projekter og prøv noget nyt”, sagde han og mente, at det vigtigste var at prøve nogle ting af for at teste dem i praksis.
“Hvad kan vi gøre sammen?”
Rune Baastrup lagde sig på nogenlunde samme linje som Silas Harrebye. Han mener eksempelvis, at DM bør være bedre til at få medlemmerne ude på arbejdspladsen til at fortælle en opdateret historie ude fra virkeligheden, hvor der bliver skabt resultater.
“Hvad kan vi gøre sammen”, bør nemlig være det spørgsmål, enhver fagforening bør stille sig selv og sine medlemmer.
“Det komplicerede er, hvordan man som organisation understøtter en proces, hvor man gør noget sammen”, mente han.
Han forklarede, at et konkret indsatspunkt kunne være at finde frem til de medlemmer, som har mest brug for hjælp og tilbyde dem både coaching og mentorprogrammer, men ikke blot som en ydelse fra fagforeningen, men som et forsøg på at hjælpe med at fjerne en eventuel usikkerhed hos det enkelte medlem.
Al mobilisering starter nemlig et bestemt sted. Og det er hverken i white papers eller en tale, mener han.
“Det starter altid med en følelse hos den enkelte”, forklarede han og understregede, at det var den følelse, man skal forsøge at finde og aktivere hos hvert enkelt nuværende eller potentielle medlem.
DM holder denne weekend sin første kongres. Akademikerbladet.dk er til stede og vil dække kongressen løbende.
Sådan lød det fra paneldeltagerne i en debat på DM's første kongres om, hvordan man bedst kan understøtte organisering på arbejdspladserne - og i forlængelse af det skabe engagement.
Silas Harrebye, der er lektor på RUC, var meget klar i sin analyse af fagbevægelsens berettigelse i 2016:
“Der er brug for disruption på det her felt”, lød det fra scenen.
“Fællesskabet kom før fagforeningerne”
Esben Noël Hjort, som har været en del af et større mobiliseringsprojekt i HK Service Hovedstaden, hvor han er udviklingschef, fortalte om HK Service Hovedstadens forsøg på at vende bøtten.
Han fortalte, at de fokuserede på de meget nære ting som fællesskab, ordnede forhold på arbejdspladsen - eksempelvis rene køleskabe til medarbejdernes madpakker - og så hele tiden holdt sig én bestemt ting for øje.
“Fællesskabet kom før fagforeningerne, og relationerne kom før reglerne”, lyder mantraet, som mange af tilhørerne også efterfølgende delte på fx Twitter.
“Vi får sværere og sværere ved at forudsige fremtiden på baggrund af vores egne erfaringer”
Rune Baastrup, der er direktør i DeltagerDanmark, hvor han blandt arbejder med mobilisering af fællesskaber, er heller ikke i tvivl om, at fagbevægelsen er udfordret i disse år.
Det handler ifølge ham i stigende grad mindre om, hvilke ydelser man har på hylderne, men i stedet i langt højere grad om, at flere skal mobiliseres og tage medansvar.
“Vi står i en situation, hvor vi får sværere og sværere ved at forudsige fremtiden på baggrund af vores egne erfaringer”, forklarede han og pegede dermed på, at fabevægelsens rolle, ligesom resten af samfundet, ændrer sig radikalt i disse år, fordi man i stigende grad ikke kan bruge tidligere bedrifter til noget, når man kigger fremad.
RUC-lektor Bliv mere aktivistiske i fagbevægelsen
Silas Harrebye, som blandt andet forsker i sociale bevægelser og har siddet i hovedbestyrelsen for Alternativet, pegede på, at når sociale bevægelser leder efter andre bevægelser at lade sig inspirere af, så er det ikke længere fagbevægelsen, der bruges om inspiration.
Derfor bør fagforeningerne gå meget mere offensivt til værks, hvis de skal fastholde deres berettigelse og relevans over for medlemmerne.
“Fagforeningerne skal blive mere aktivistisk, så man ikke kan kun har aktivistiske fagforeningsledere, men at aktivismen siver ned og er til stede på alle niveauer”, forklarede RUC-lektoren.
Senere begav han sig ud i en bevidst provokation, indrømmede han, da han fra scenen foreslog at opløse fagforeningerne i et år og så starte forfra.
Lidt mindre radikalt lød hans mere jordnære bud på, hvad eksempelvis DM bør gøre:
“Sæt gang i 20 projekter og prøv noget nyt”, sagde han og mente, at det vigtigste var at prøve nogle ting af for at teste dem i praksis.
“Hvad kan vi gøre sammen?”
Rune Baastrup lagde sig på nogenlunde samme linje som Silas Harrebye. Han mener eksempelvis, at DM bør være bedre til at få medlemmerne ude på arbejdspladsen til at fortælle en opdateret historie ude fra virkeligheden, hvor der bliver skabt resultater.
“Hvad kan vi gøre sammen”, bør nemlig være det spørgsmål, enhver fagforening bør stille sig selv og sine medlemmer.
“Det komplicerede er, hvordan man som organisation understøtter en proces, hvor man gør noget sammen”, mente han.
Han forklarede, at et konkret indsatspunkt kunne være at finde frem til de medlemmer, som har mest brug for hjælp og tilbyde dem både coaching og mentorprogrammer, men ikke blot som en ydelse fra fagforeningen, men som et forsøg på at hjælpe med at fjerne en eventuel usikkerhed hos det enkelte medlem.
Al mobilisering starter nemlig et bestemt sted. Og det er hverken i white papers eller en tale, mener han.
“Det starter altid med en følelse hos den enkelte”, forklarede han og understregede, at det var den følelse, man skal forsøge at finde og aktivere hos hvert enkelt nuværende eller potentielle medlem.
DM holder denne weekend sin første kongres. Akademikerbladet.dk er til stede og vil dække kongressen løbende.
Relateret indhold
19. september
Kendt professor har meldt sig ud af DM efter 30 år
21. august
