Finanslov: 92 millioner flyttes fra udviklingshjælp til politiarbejde
Udgifter til dansk politis asylsagsbehandling skal tages fra udviklingsbistanden. Det er misvisende, når parterne bag finansloven flytter penge for at finansiere en national opgave, siger Flygtningehjælpens generalsekretær.
Et beløb på 92 millioner kroner, der ellers var afsat til internationalt udviklingsarbejde, bliver til næste år brugt til at dække politiets udgifter til modtagelse af asylansøgere og flygtninge i Danmark.
Aftaleparterne bag finanslovsaftalen for 2017 er enige om at flytte penge fra udviklingsbistanden, så en del i stedet går til at dække udgifterne til den hjemlige flygtningeopgave.
Og selv om det kun er en lille bid af de 0.7. procent af bnp, som hvert år afsættes til det internationale arbejde, så får det konsekvenser for NGO´ernes indsats. Det siger Andreas Kamm, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
”Forudsigelighed er en vigtig ting, når man planlægger langsigtede indsatser, der har en tidshorisont på 6-8 år. Det har mange udviklingsprojekter, men planlægningen af, hvordan man kommer i mål, skal begynde forfra, hver gang der bliver filet på finansieringen”, forklarer Andreas Kamm.
Stå ved det!
Hvorvidt Danmark selv efterhånden er den største modtager af sin egen udviklingsbistand, er Flygtningehjælpens generalsekretær ikke helt sikker på.
”Men at den slags historier overhovedet florerer skyldes jo, at man ikke kalder tingene for det, de er. Det er misvisende, når man ikke står ærligt ved, at nu bliver pengene flyttet fra udviklingsbistand for at dække de nationale udgifter”, påpeger Andreas Kamm.
Han forventer ikke, at Dansk Flygtningehjælp skal afskedige medarbejdere som følge af finanslovsaftalen, selvom det hjemlige politiarbejde også i 2018, 2019 og 2020 efter aftalen skal finansieres med bistandsmidler.
Flygtningehjælpens to største donorer er FN og EU, og langt størstedelen af organisationens projekter ligger i nærområderne.
