Uddannelses­planer er sat på pause
Hverken kommune, jobcenter eller andre har nogensinde spurgt til Zardasht Qadis uddannelse. Selv har den 35-årige kurdiske syrer haft så lidt lyst til at beskæftige sit med sit fag, islamisk historie, at han heller ikke har gjort et stort nummer ud af det. I stedet satser han nu på at blive tolk.
Zardasht Qadi tog mange tilløb til at forlade Syrien, før det lykkedes ham at slippe over grænsen til Tyrkiet i 2011.
Hans kurdisk-syriske familie, der stammer fra en lille by tæt på grænsen til Tyrkiet, har i alle årene kæmpet imod Assad-regimets undertrykkelse af deres sprog og kultur. Det forhindrede ikke, at den da 27-årige bachelor i historie først blev indkaldt til militærtjeneste og siden blev indskrevet på Damaskus Universitet for at få en kandidatgrad i islamisk historie. Et speciale, han ikke selv havde valgt.
”Fordi det ikke var med min gode vilje, gjorde jeg aldrig mit studie færdigt, og jeg tog ikke mine universitetspapirer med mig, da jeg rejste. Der er ingen i Danmark, der nogen sinde har spurgt til min uddannelsesbaggrund, og jeg har heller ikke selv gjort et stort nummer ud af det. Jeg har ønsket at vaske tavlen ren, måske få chancen for at tage en ny uddannelse og få lov til at arbejde med noget ganske andet”, forklarer Zardasht Qadi.
Bump på vejen
Han er den yngste i en søskendeflok på 13, der i dag alle enten er døde eller flygtet fra Syrien til Europa og andre lande i Mellemøsten. Familiens gård i Syrien er ødelagt og alle oliventræerne på deres jord revet op med rode af militæret.
Zardasht Qadi kom til Danmark for fire år siden i bil fra Tyskland og blev visiteret til Frederikshavn efter at have fået sin opholdstilladelse. Den første tid var vanskelig for en enlig mand, der ikke kendte hverken sproget eller et øje i byen. Men for to år siden blev han gift med Wadha, som kommer fra samme by som han selv i det kurdiske Syrien. I dag bor de i en lille, hyggelig lejlighed bag ved byens gå-gade. Hjemmet bærer præg af deres store fritidsinteresser: malerkunsten og musikken.
Ambitionen om at uddanne sig i en helt anden retning har den nu 35-årige Zardasht parkeret indtil videre. For der har været adskillige bump på vejen, siden han fik politisk asyl.
”Jeg var ude for en trafikulykke, lige efter at jeg ankom til Danmark og har måttet gennemgå flere operationer i min skulder. De smerter, jeg har, har betydet, at jeg bl.a. måtte droppe at gennemføre et IT-kursus. Også den sidste danskprøve 3 har voldt mig vanskeligheder. Jeg er dumpet tre gange og har brugt meget tid på det”, forklarer Zardasht Qadi.
Hoved frem for skulder
Zardasht Qadi har efterhånden prøvet lidt forskelligt på arbejdsmarkedet i Nordjylland, blandt andet som praktikant på et plejehjem og en længere periode som assistent i Fakta. Men skulderen gav ham problemer.
”Jeg fik lov at komme i praktik på et lokalt museum af chefen, men kommunen sagde desværre nej. Senest har jeg arbejdet med løntilskud på en folkeskole, hvor jeg underviser lidt i historie og ordner ting på biblioteket”, fortæller han.
Og omsider, føler han, begynder det at komme ham til gavn, at han har en bachelorgrad med i rygsækken fra Syrien.
”Mit danske sprog er efterhånden blevet så godt, at der er bud efter mig som tolk i flere forskellige sammenhænge. Jeg tror, det hænger sammen med min universitetsbaggrund, at jeg synes, det er interessant at sætte mig ind i en masse fagsprog, fx når jeg skal fungere som oversætter på hospitalet. Forleden læste jeg alt om åreknuder”, smiler han.
Han fortsætter med at skrive ansøgninger til ufaglærte jobs, men satser på hen ad vejen at blive tolk på fuld tid.
”Det er et arbejde, som kræver, at jeg bruger mit hoved mere end min skulder, og det passer mig rigtig godt. Jeg er optimist med hensyn til fremtiden, og jeg skal nok få det til at fungere her i Danmark sammen med min kone”, understreger Zardasht Qadi.
