Trepart: AC er glad for sit aftryk på aftalen
Torsdag aften blev regeringen og arbejdsmarkedet parter enige om en trepartsaftale, der har det primære sigte at få flere flygtninge i job. Hovedorganisationen for de akademiske fagforeninger, Akademikerne, er glad for sit eget aftryk på aftalen, men også signalværdien i, at aftalen nu er en realitet.
Det har længe været en offentlig hemmelighed, at en central del af trepartsforhandlingerne har været en aftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om at oprette en ny to-årig integrationsuddannelse, som skal være med til at sørge for, at flygtninge hurtigere kommer i arbejde.
Den ny uddannelse skal sikre, at vejen ud på det danske arbejdsmarked er kortere, selv om flygtningene ikke fra første færd kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked - og dermed ikke kan gøre krav på overenskomstmæssig løn.
Derudover indeholder aftalen 32 initiativer, som kan studeres i dybden her (OBS: linket er direkte til download af den pdf, som Beskæftigelsesministeriet har lagt op). For Akademikerne (AC), der er hovedorganisationen for de akademiske fagforeninger, er der to konkrete grunde til tilfredshed med aftalen, forklarer Lars Qvistgaard, formand i AC.
"Selv om der ikke er så stor en andel af højtuddannede blandt flygtningene, så er jeg meget tilfreds med, at aftalen tager højde for, at flygtninge med et vist uddannelsesniveau hurtigere end i dag kan få afklaret deres kompetencer. Dermed kan de også hurtigt komme videre til relevant uddannelse eller arbejde – eventuelt med hjælp fra mentorer og netværk i de akademiske organisationer", siger han og uddyber:
"Aftalen om arbejdsmarkedsintegration er ikke bare et vigtigt skridt for integrationen, den er også et vigtigt skridt for regeringen og arbejdsmarkedets parter, som nu kan gøre sig fri af tvivlen om, hvorvidt trepartsinstitutionen overhovedet er i stand til at levere resultater i 2016".
Indsatsen skal begynde tidligere
Regeringen understreger på den anden side vigtigheden af, at indsatsen for at få flygtninge i arbejdet med den nye aftale begynder tidligere og i højere grad end nu foregår ude på virksomhederne.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen understreger i en pressemeddelelse, at netop den nye integrationsuddannelse er en meget central del af aftalen. Den erstatter i vid udstrækning tankerne om indslusningsløn, som på forhånd blev afvist af fagbevægelsen.
"Jeg vil gerne anerkende og takke arbejdsmarkedets parter for, at alle har arbejdet i samme retning, og at alle har vist vilje til at nærme sig hinanden og bidraget til en ambitiøs aftale. Med aftalen skaber vi et gennemgribende skifte i den danske integrationsindsats. Vi gør op med årtiers fejlslagne indsats. Vi tager fremover afsæt i, at flygtninge skal ud på de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer", siger han i en pressemeddelelse.
De andre deltagere ved forhandlingsbordet - LO, DA, og Kommunernes Landsforening - roser også aftalen for især at vise, at trepartsmodellen ikke skal afskrives som et vigtigt værktøj.
Trepartsforhandlingerne fortsætter nu med fokus på andre presserende emner på det danske arbejdsmarked med temaerne 'tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark' og 'praktikpladser til unge' som de første på dagsordenen. Næste møde er den 15. april.
Den ny uddannelse skal sikre, at vejen ud på det danske arbejdsmarked er kortere, selv om flygtningene ikke fra første færd kan leve op til kravene på det danske arbejdsmarked - og dermed ikke kan gøre krav på overenskomstmæssig løn.
Derudover indeholder aftalen 32 initiativer, som kan studeres i dybden her (OBS: linket er direkte til download af den pdf, som Beskæftigelsesministeriet har lagt op). For Akademikerne (AC), der er hovedorganisationen for de akademiske fagforeninger, er der to konkrete grunde til tilfredshed med aftalen, forklarer Lars Qvistgaard, formand i AC.
"Selv om der ikke er så stor en andel af højtuddannede blandt flygtningene, så er jeg meget tilfreds med, at aftalen tager højde for, at flygtninge med et vist uddannelsesniveau hurtigere end i dag kan få afklaret deres kompetencer. Dermed kan de også hurtigt komme videre til relevant uddannelse eller arbejde – eventuelt med hjælp fra mentorer og netværk i de akademiske organisationer", siger han og uddyber:
"Aftalen om arbejdsmarkedsintegration er ikke bare et vigtigt skridt for integrationen, den er også et vigtigt skridt for regeringen og arbejdsmarkedets parter, som nu kan gøre sig fri af tvivlen om, hvorvidt trepartsinstitutionen overhovedet er i stand til at levere resultater i 2016".
Indsatsen skal begynde tidligere
Regeringen understreger på den anden side vigtigheden af, at indsatsen for at få flygtninge i arbejdet med den nye aftale begynder tidligere og i højere grad end nu foregår ude på virksomhederne.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen understreger i en pressemeddelelse, at netop den nye integrationsuddannelse er en meget central del af aftalen. Den erstatter i vid udstrækning tankerne om indslusningsløn, som på forhånd blev afvist af fagbevægelsen.
"Jeg vil gerne anerkende og takke arbejdsmarkedets parter for, at alle har arbejdet i samme retning, og at alle har vist vilje til at nærme sig hinanden og bidraget til en ambitiøs aftale. Med aftalen skaber vi et gennemgribende skifte i den danske integrationsindsats. Vi gør op med årtiers fejlslagne indsats. Vi tager fremover afsæt i, at flygtninge skal ud på de danske virksomheder og bidrage i stedet for at sidde fast i passive programmer", siger han i en pressemeddelelse.
De andre deltagere ved forhandlingsbordet - LO, DA, og Kommunernes Landsforening - roser også aftalen for især at vise, at trepartsmodellen ikke skal afskrives som et vigtigt værktøj.
Trepartsforhandlingerne fortsætter nu med fokus på andre presserende emner på det danske arbejdsmarked med temaerne 'tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark' og 'praktikpladser til unge' som de første på dagsordenen. Næste møde er den 15. april.
