SU-afskaffelse skal sikre bedre undervisning
Afskaffelsen af SU til kandidatstuderende er ikke endnu dimensionering. Besparelser bør øremærkes til at sikre bedre undervisning, fastslår forskningsleder på SFI Jørgen Søndergaard fra det ekspertpanel, der anbefaler at ændre SU'en på kandidatuddannelserne til et rentefrit lån.
Afskaf SU til kandidatstuderende. Det foreslog et ekspertpanel i sidste uge. At tage SU fra studerende, som ønsker at blive kandidater, er dog ikke endnu en måde at dimensionere uddannelserne og antallet af studerende på universiteterne.
Besparelserne skal derimod øremærkes til at løfte kvaliteten af undervisningen. Det fastslår forskningsleder på Det Nationale Center for Velfærd (SFI) og formand for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard, som sad med i ekspertpanelet, der anbefaler at ændre SU'en på kandidatuddannelserne fra stipendier til et rentefrit lån.
"Det er vores anbefalinger, at de besparelser øremærkes til at løfte kvaliteten af undervisningen", siger Jørgen Søndergaard til Magisterbladet i forbindelse med en konference onsdag i Dansk Magisterforening om konsekvenserne af fremdriftsreformen.
Han påpeger, at de igangsatte besparelser på bevillingerne til selve undervisningen skaber en endnu større ubalance på universiteterne, hvis man fortsætter med at bruge samme pengestørrelse på SU-forsørgelse i stedet for på mere undervisning.
"Hvis man laver SU'en på kandidatdelen om til at lånefinansieret ordning, frigør man cirka tre milliarder kroner, som kan bruges til at investere i bedre kvalitet af uddannelserne, så de unge bliver dygtigere", siger Jørgen Søndergaard.
Forkerte vej
Ifølge formand for Dansk Magisterforening Camilla Gregersen vil afskaffelse af SU'en til kandidatstuderende til fordel for rentefri lån vil have en stærk social slagside.
"Det er klart, at de velstilledes børn vil få bedre muligheder for at tage en universitetsuddannelse, når der kun er SU til den første del. Det, mener jeg, er den helt forkerte vej at gå", siger Camilla Gregersen.
Flere studerende vil ifølge hende springe fra uddannelsen, når de er bachelorer. Det løser ikke ledighedsproblemet blandt nyuddannede akademikere, fastslår magisterformanden.
"Så længe der reelt ikke er noget bachelorarbejdsmarked, er det et kæmpe problem. Vi ønsker ikke at uddanne til ledighed", siger formanden.
Bedre balance
Jørgen Søndergaard mener dog ikke, at SU’en regulerer de studerendes adfærd. Han tror modsat Camilla Gregersen ikke at afskaffelse af SU’en til kandidater har en stor betydning for, om de studerende vælger at blive kandidater eller ikke.
Han fastslår, at besparelserne på SU’en til kandidater dermed heller ikke er en måde at skrue ned på selve antallet, der tager en kandidat. Det skal derimod styres med dimensioneringen.
"Dette er først og fremmest en diskussion om, hvorvidt der er balance i måden, vi bruger de offentlige kroner på. Skal vi bruge pengene på forsørgelse til nogen, som relativt set kommer til at tilhøre de velbjergede, eller skal vi i stedet for bruge pengene på at sikre højere kvalitet i uddannelsen, så de unge mennesker bliver dygtigere", siger Jørgen Søndergaard.
