Kønsforskelle i karrierevalg skyldes ikke hjernen
At kvinder arbejder mindre end mænd, når de får børn, skyldes blandt andet genetik, mener Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen. Den påstand er der ikke videnskabeligt belæg for, påpeger hjerneforskere.
Et nyt studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fastslår, at kvinder arbejder mindre, når de får børn. Samme mønster ses derimod ikke for fædrene. De arbejder stort set lige meget, uanset om børnene er små, store eller flyttet hjemmefra.
At kvinder og mænd typisk prioriterer arbejde og omsorg forskelligt, når de får børn, skyldes blandt andet genetik. Det udtalte Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, på en pressekonference i forbindelse med offentlig-
gørelse af studiet.
“Der er en biologisk forskel, som gennemsnitligt set gør, at kvinder vælger at drage mere omsorg end mænd. Der er noget kulturelt i det, men også noget biologisk”, udtalte Joachim B. Olsen blandt andet til BT, som var ét blandt flere medier, der efterfølgende ønskede den udtalelse uddybet.
Men der er intet biologisk belæg for, at mænd og kvinder vægter arbejde og børneomsorg forskelligt. Det fastslår Birgit Petersson, som er forsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab i Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet.
“Det kan man sige fuldstændig sikkert nej til. Al nyere forskning viser, at der ikke er stor forskel på mænds og kvinders hjerner. Den eneste forskel, man med stor sikkerhed kan fastslå, er, at mænd har større aggressivitet og statistisk lettere ved det matematiske, mens kvinder har lettere ved det sproglige. Det betyder dog ikke, at kønnene ikke kan og vil det modsatte”, siger Birgit Petersson.
Hjernen afgør ikke, hvem der har lyst til at blive hjemme
Hun forklarer, at mænd og kvinder har stort set de samme hormoner i hjernen. Når det gælder omsorg over for børn, så øges den målbart hos begge køn, når tiden med børnene øges. Det ligger derfor ikke mere i kvindens genetik end i mandens genetik at tage sig af henholdsvis arbejde og omsorg.
“Det passer ikke, at der er de store biologiske forskelle på mænd og kvinder. Der er ikke noget i folks hjerner, der afgør, om man ønsker at gå mere eller mindre hjemme eller på arbejde. Det er myter, som igen og igen er blevet skudt ned”, siger Birgit Petersson.
Thomas Wiben Jensen, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet, har forsket i, hvordan videnskabens opdagelser påvirker den måde, vi tænker om kønnene på.
Han mener, Joachim B. Olsen tager fejl, når politikeren udtaler: “Det er fordummende, hvis vi ikke accepterer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og at denne forskel giver sig udtryk i, at vi gennemsnitligt tager forskellige valg”. Dermed opfatter politikeren de biologiske forskelle på mænd og kvinder som noget statisk og ikkeforanderligt.
“Der er kønsmæssige forskelle, som har en rod, men det kommer til udtryk forskelligt, alt efter hvilket miljø vi er i. Disposition er et potentiale for noget. Det kræver, at man er i et miljø, der stimulerer det i en bestemt retning. Biologien er ikke en skæbne, men er også formbar”, siger Thomas Wiben Jensen.
Stereotype opfattelser holder ikke
Han uddyber, at der er stærk uenighed mellem to fløje om den henholdsvis biologiske og sociale indflydelse på kønnets livsretning og valg.
Den ene fløj tillægger genetikken og evolutionshistorie stor vægt. Den mener, at mænds og kvinders hjerner er udviklet forskelligt gennem millioner af år, og at kønnene er blevet specialiseret til noget forskelligt. Den modsatte fløj ser på kønnet som en mere social konstruktion, hvor vi formes gennem kulturen og den måde, vi omtaler køn på i samfundet.
Thomas Wiben Jensen mener, at begge fortællinger er fejlagtige. I mænds og kvinders genetiske arv ligger forskellige dispositioner, men de kan udfoldes forskelligt. Den biologiske forskning overser derimod, hvor hurtigt den kulturelle evolution foregår og former os.
“Mænds og kvinders adfærd har ændret sig ekstremt hurtigt på 50 år. Forventningerne fra samfundet gør os så tilpasningsdygtige, at mænd kan passe børn lige så godt som kvinder, hvis det er forventningen fra det omgivende samfund”, siger han.
“Meget biologisk forskning i disse år viser, at de stereotype opfattelser af kønsforskelle ikke holder. Flere og flere forsøg i hjerneforskning viser, at de kønsmæssige spørgsmål er blevet overfortolket”, siger Thomas Wiben Jensen.
Denne artikel er et uddrag af en artikel hentet fra sektorbladet DM Privat, som udkommer fredag den 11. marts.
At kvinder og mænd typisk prioriterer arbejde og omsorg forskelligt, når de får børn, skyldes blandt andet genetik. Det udtalte Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen, på en pressekonference i forbindelse med offentlig-
gørelse af studiet.
“Der er en biologisk forskel, som gennemsnitligt set gør, at kvinder vælger at drage mere omsorg end mænd. Der er noget kulturelt i det, men også noget biologisk”, udtalte Joachim B. Olsen blandt andet til BT, som var ét blandt flere medier, der efterfølgende ønskede den udtalelse uddybet.
Men der er intet biologisk belæg for, at mænd og kvinder vægter arbejde og børneomsorg forskelligt. Det fastslår Birgit Petersson, som er forsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab i Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet.
“Det kan man sige fuldstændig sikkert nej til. Al nyere forskning viser, at der ikke er stor forskel på mænds og kvinders hjerner. Den eneste forskel, man med stor sikkerhed kan fastslå, er, at mænd har større aggressivitet og statistisk lettere ved det matematiske, mens kvinder har lettere ved det sproglige. Det betyder dog ikke, at kønnene ikke kan og vil det modsatte”, siger Birgit Petersson.
Hjernen afgør ikke, hvem der har lyst til at blive hjemme
Hun forklarer, at mænd og kvinder har stort set de samme hormoner i hjernen. Når det gælder omsorg over for børn, så øges den målbart hos begge køn, når tiden med børnene øges. Det ligger derfor ikke mere i kvindens genetik end i mandens genetik at tage sig af henholdsvis arbejde og omsorg.
“Det passer ikke, at der er de store biologiske forskelle på mænd og kvinder. Der er ikke noget i folks hjerner, der afgør, om man ønsker at gå mere eller mindre hjemme eller på arbejde. Det er myter, som igen og igen er blevet skudt ned”, siger Birgit Petersson.
Thomas Wiben Jensen, lektor på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet, har forsket i, hvordan videnskabens opdagelser påvirker den måde, vi tænker om kønnene på.
Han mener, Joachim B. Olsen tager fejl, når politikeren udtaler: “Det er fordummende, hvis vi ikke accepterer, at der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, og at denne forskel giver sig udtryk i, at vi gennemsnitligt tager forskellige valg”. Dermed opfatter politikeren de biologiske forskelle på mænd og kvinder som noget statisk og ikkeforanderligt.
“Der er kønsmæssige forskelle, som har en rod, men det kommer til udtryk forskelligt, alt efter hvilket miljø vi er i. Disposition er et potentiale for noget. Det kræver, at man er i et miljø, der stimulerer det i en bestemt retning. Biologien er ikke en skæbne, men er også formbar”, siger Thomas Wiben Jensen.
Stereotype opfattelser holder ikke
Han uddyber, at der er stærk uenighed mellem to fløje om den henholdsvis biologiske og sociale indflydelse på kønnets livsretning og valg.
Den ene fløj tillægger genetikken og evolutionshistorie stor vægt. Den mener, at mænds og kvinders hjerner er udviklet forskelligt gennem millioner af år, og at kønnene er blevet specialiseret til noget forskelligt. Den modsatte fløj ser på kønnet som en mere social konstruktion, hvor vi formes gennem kulturen og den måde, vi omtaler køn på i samfundet.
Thomas Wiben Jensen mener, at begge fortællinger er fejlagtige. I mænds og kvinders genetiske arv ligger forskellige dispositioner, men de kan udfoldes forskelligt. Den biologiske forskning overser derimod, hvor hurtigt den kulturelle evolution foregår og former os.
“Mænds og kvinders adfærd har ændret sig ekstremt hurtigt på 50 år. Forventningerne fra samfundet gør os så tilpasningsdygtige, at mænd kan passe børn lige så godt som kvinder, hvis det er forventningen fra det omgivende samfund”, siger han.
“Meget biologisk forskning i disse år viser, at de stereotype opfattelser af kønsforskelle ikke holder. Flere og flere forsøg i hjerneforskning viser, at de kønsmæssige spørgsmål er blevet overfortolket”, siger Thomas Wiben Jensen.
Denne artikel er et uddrag af en artikel hentet fra sektorbladet DM Privat, som udkommer fredag den 11. marts.
