S: Vi kan ikke love at rulle alt tilbage, men da vi havde magten, investerede vi i uddannelse
På et stormøde om besparelserne på tværs af uddannelsessystemet fortalte elever og lærere fra gymnasiet samt studerende og undervisere fra de videregående uddannelser om, hvordan de oplever, at besparelserne har ramt netop dem.
Gør det indtryk på politikerne, når elever og lærere fra gymnasier og erhvervsskoler sammen med studerende og undervisere fra de videregående uddannelser fortæller om en hverdag med dalende kvalitet, usikkerhed og frygt for fremtiden?
Ja, svarede både Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ordfører for undervisning, uddannelse og forskning, og Christine Antorini (S), tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Men hvis de godt 200 fremmødte ved Uddannelsesalliancens stormøde på Nationalmuseet om besparelserne på tværs af uddannelsessektoren havde sat næsen op efter lovning om bod og bedring, var det tætteste, de kom, nok Christine Antorinis forudsigelser om fremtiden.
”Lært af skade kan vi ikke love, at vi ruller alt tilbage. Men da vi havde magten, prioriterede vi uddannelse og forskning”, sagde den tidligere undervisningsminister fra talerstolen.
SE OGSÅ: Vi har lavet en video fra stormødet, som kan ses lige her
DF: Det handler om benhård prioritering
Jens Henrik Thulesen Dahl medgav, at det helt naturligt vil skabe problemer, hvis man i al tid og evighed hvert år skærer to procent af bevillingerne til uddannelse og forskning. Derfor forholdt han sig også primært til besparelserne i 2016, da der jo også skal laves en finanslov for 2017.
”Men det handler om benhård prioritering. Der var også andre områder, som var vigtige at prioritere”, forklarede han.
Til gengæld understregede han, at der er nogle meget konkrete steder, hvor han mener, at politikerne er nødt til at finde penge til at finansiere forskellige dele af uddannelsessektoren.
”Der bliver nævnt, at nogle af de små uddannelsessteder er lukningstruede, og at nogle af de mindre, men ekstremt vigtige sprogfag kan være i fare. Men det er vi nødt til at prioritere, uanset om det er småt eller dyrt at drive det”, sagde han og efterlyste en national sprogstrategi.
Hvor er den almene dannelse?
En af dem, der meget konkret har kunnet mærke besparelserne på egen krop, er Jesper Nielsen, som er lektor på Indianske Sprog og Kulturer ved Københavns Universitet.
I 2016 optager hans studie ingen nye studerende, men efter planen åbnes der igen for optag af nye studerende i 2017.
”Vi er blevet kaldt urentable, en underskudsforretning og skudt i skoene, at vi uddanner til arbejdsløshed. Det sidste er direkte forkert, mens det første er en økonomisk management tankegang, som ikke hører hjemme i uddannelsessystemet”, sagde KU-lektoren.
Han refererede til, hvor ubehageligt det havde været at se sit fag opført på ”dødslisten” over de lukningstruede uddannelser på Københavns Universitet, som han og kollegerne kaldte den.
Desuden kan det være svært præcis at svare på, hvad der er nyttig viden. For 20 år siden var kinesisk og arabisk småfag ligesom os andre, og nu vokser de sig bare større og større, forklarede han. Desuden vil han hellere holde fast i en viden og en respekt for andre kulturer end at investere 30 mia. i nye kampfly.
”Skulle vi ikke hellere bombardere hinanden med viden i stedet for andre med bomber?” lød det retoriske spørgsmål fra scenen på Nationalmuseet.
Mangel på feedback
Madeline Heltberg, som læser retorik på Københavns Universitet, forklarede, at hun især var frustreret over, at den individuelle feedback på skriftlige opgaver var sparet væk på hendes studie.
Hun har kun sin karakter at forholde sig til, når hun næste gang skal forsøge at pejle sig ind på, hvad hun bør forbedre i forhold til sine foregående opgaver.
”Det betyder, at jeg mangler en grundlæggende læring. Hvad er der galt, og hvad kan blive bedre?” sagde hun og uddybede:
”Mine undervisere er dygtige og kan godt lide at give feedback. Men de kan også lide at få løn for deres arbejde.”
Frygt for fremtiden
Men det er ikke kun på Københavns Universitet, at de studerende og ansatte allerede nu mærker forringelserne i uddannelsessystemet.
Martin Schaefer læser på RUC, og i år har han haft krav på 60 timers undervisning på et semester eller godt seks timer om ugen. Fra næste semester falder det til 26 timer og 15 minutter, hvilket er godt 2,5 timer om ugen.
Det skaber en usikkerhed hos ham og de andre medstuderende på tværs af RUC.
”Vi er usikre på RUCs fremtid, for det bliver jo kun værre herfra”, sagde han.
Uddannelse er vejen frem
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, åbnede stormødet med en replik om vigtigheden af at have et veluddannet samfund.
”Alle os, der er til stede, vi ved, at uddannelse er helt afgørende både for den enkelte, men også for hele samfundet”, sagde hun blandt andet i sin tale.
Senere talte Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, ind i den samme vision, da hun i sin afsluttende bemærkning opfordrede folk til fortsat at være på barrikaderne over for besparelserne på uddannelsesområdet.
Ja, svarede både Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis ordfører for undervisning, uddannelse og forskning, og Christine Antorini (S), tidligere undervisningsminister og nuværende formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Men hvis de godt 200 fremmødte ved Uddannelsesalliancens stormøde på Nationalmuseet om besparelserne på tværs af uddannelsessektoren havde sat næsen op efter lovning om bod og bedring, var det tætteste, de kom, nok Christine Antorinis forudsigelser om fremtiden.
”Lært af skade kan vi ikke love, at vi ruller alt tilbage. Men da vi havde magten, prioriterede vi uddannelse og forskning”, sagde den tidligere undervisningsminister fra talerstolen.
SE OGSÅ: Vi har lavet en video fra stormødet, som kan ses lige her
DF: Det handler om benhård prioritering
Jens Henrik Thulesen Dahl medgav, at det helt naturligt vil skabe problemer, hvis man i al tid og evighed hvert år skærer to procent af bevillingerne til uddannelse og forskning. Derfor forholdt han sig også primært til besparelserne i 2016, da der jo også skal laves en finanslov for 2017.
”Men det handler om benhård prioritering. Der var også andre områder, som var vigtige at prioritere”, forklarede han.
Til gengæld understregede han, at der er nogle meget konkrete steder, hvor han mener, at politikerne er nødt til at finde penge til at finansiere forskellige dele af uddannelsessektoren.
”Der bliver nævnt, at nogle af de små uddannelsessteder er lukningstruede, og at nogle af de mindre, men ekstremt vigtige sprogfag kan være i fare. Men det er vi nødt til at prioritere, uanset om det er småt eller dyrt at drive det”, sagde han og efterlyste en national sprogstrategi.
Hvor er den almene dannelse?
En af dem, der meget konkret har kunnet mærke besparelserne på egen krop, er Jesper Nielsen, som er lektor på Indianske Sprog og Kulturer ved Københavns Universitet.
I 2016 optager hans studie ingen nye studerende, men efter planen åbnes der igen for optag af nye studerende i 2017.
”Vi er blevet kaldt urentable, en underskudsforretning og skudt i skoene, at vi uddanner til arbejdsløshed. Det sidste er direkte forkert, mens det første er en økonomisk management tankegang, som ikke hører hjemme i uddannelsessystemet”, sagde KU-lektoren.
Han refererede til, hvor ubehageligt det havde været at se sit fag opført på ”dødslisten” over de lukningstruede uddannelser på Københavns Universitet, som han og kollegerne kaldte den.
Desuden kan det være svært præcis at svare på, hvad der er nyttig viden. For 20 år siden var kinesisk og arabisk småfag ligesom os andre, og nu vokser de sig bare større og større, forklarede han. Desuden vil han hellere holde fast i en viden og en respekt for andre kulturer end at investere 30 mia. i nye kampfly.
”Skulle vi ikke hellere bombardere hinanden med viden i stedet for andre med bomber?” lød det retoriske spørgsmål fra scenen på Nationalmuseet.
Mangel på feedback
Madeline Heltberg, som læser retorik på Københavns Universitet, forklarede, at hun især var frustreret over, at den individuelle feedback på skriftlige opgaver var sparet væk på hendes studie.
Hun har kun sin karakter at forholde sig til, når hun næste gang skal forsøge at pejle sig ind på, hvad hun bør forbedre i forhold til sine foregående opgaver.
”Det betyder, at jeg mangler en grundlæggende læring. Hvad er der galt, og hvad kan blive bedre?” sagde hun og uddybede:
”Mine undervisere er dygtige og kan godt lide at give feedback. Men de kan også lide at få løn for deres arbejde.”
Frygt for fremtiden
Men det er ikke kun på Københavns Universitet, at de studerende og ansatte allerede nu mærker forringelserne i uddannelsessystemet.
Martin Schaefer læser på RUC, og i år har han haft krav på 60 timers undervisning på et semester eller godt seks timer om ugen. Fra næste semester falder det til 26 timer og 15 minutter, hvilket er godt 2,5 timer om ugen.
Det skaber en usikkerhed hos ham og de andre medstuderende på tværs af RUC.
”Vi er usikre på RUCs fremtid, for det bliver jo kun værre herfra”, sagde han.
Uddannelse er vejen frem
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, åbnede stormødet med en replik om vigtigheden af at have et veluddannet samfund.
”Alle os, der er til stede, vi ved, at uddannelse er helt afgørende både for den enkelte, men også for hele samfundet”, sagde hun blandt andet i sin tale.
Senere talte Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, ind i den samme vision, da hun i sin afsluttende bemærkning opfordrede folk til fortsat at være på barrikaderne over for besparelserne på uddannelsesområdet.
”Vores uddannelser er for vigtige til, at vi bare kan lade stå til og håbe på, at feedback og kvalitet begynder at gro på træerne”, tordnede hun fra scenen.
