Professions­højskole vil gøre flygtninge klar til job og uddannelse
VIA University College, som dækker det meste af Midtjylland, er blevet godkendt til at udbyde et to-årigt kursus til flygtninge, så de kan blive parat til at tage træde ind på arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse.
Flygtninge skal hurtigst muligt enten ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse, der kan gøre dem klar til arbejdsmarkedet.
Sådan lyder ambitionen fra regeringen, som nu kan se frem til at få hjælp til at opfylde den ambition fra VIA University College, som er Danmarks største professionshøjskoler med afdelinger i de største byer i det område fra Østjylland til Vestjylland, som også kan kaldes Midtjylland.
Helt konkret betyder det, at professionshøjskolen er blevet godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser til at udbyde de såkaldte FIF-kurser, som skal gøre flygtninge klar til enten at komme i arbejde eller i gang med at tage en uddannelse.
”Målet med FIF-kurserne er at klæde flygtninge bedst muligt på til at kunne komme i gang med en uddannelse eller et job i Danmark og dermed få et godt afsæt til at blive integreret i det danske samfund”, siger Aase Lydiksen, direktør på VIA University College og ansvarlig for professionshøjskolens flygtningeindsats.
Intensivt danskkursus og praktik
Indholdet af de to-årige kurser, som primært er tiltænkt flygtninge i alderen 18-30 år, kommer til at bestå af intensiv danskundervisning samt intensiv undervisning i dansk kultur, men også i samfundsfag, pædagogik, studieteknik og en række øvrige fag, oplyser VIA.
Derudover er der en praktisk del af kurserne, hvor det er meningen, at deltagerne skal i praktik i virksomheder, hvor de kan opbygge et kendskab til det danske arbejdsmarked, men også få en grundlæggende forståelse for, hvordan det er at arbejde som lærer, pædagog, sygeplejerske og bygningskonstruktør i Danmark.
I parentes bemærket er det alle uddannelser, som kan tages på VIAs forskellige afdelinger. Og det er også en af pointerne med kurserne, nemlig at flygtningene kan følge forskellige uddannelser på VIA og endda få mulighed for at målrette sig en uddannelse, de senere har lyst til at starte på.
”Med FIF-kurserne ønsker VIA at være med til at skabe et bredt favnende kulturelt arbejdsmarked til gavn for både deltagerne, professionsbacheloruddannelserne og arbejdsmarkedet. Samtidig vil forberedelseskurserne være med til at virkeliggøre det politiske mål om, at 60 procent af hver ungdomsårgang fra 2020 skal have en videregående uddannelse”, forklarer Aase Lydiksen.
Bedre integration
VIAs ambitioner stopper dog ikke ved at være med til at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked eller uddannelsessystem.
Professionshøjskolen vil også forsøge at udvide sit repertoire af efteruddannelser, så den kan tilbyde målrettede kurser til fx lærere, pædagoger og socialrådgivere, som gerne vil være bedre rustet til at deltage i integrationen af flygtninge.
Den indsats afhænger dog af, om VIA kan få støtte fra Industriens Fond til at udbyde kurser med særligt fokus på integration. Derfor har professionshøjskolen søgt en pulje på 50 mio. kr., som er øremærket til formålet