Nu skal ministeren svare på spørgsmål om "uretvisende" tal
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs blev i sidste uge kritiseret for at bruge "uretvisende" tal som grundlag for at sætte gang i en ny runde af dimensionering af optaget på de videregående uddannelser.
En analyse fra uddannelses- og forskningsministeriet viste i sidste uge, at optaget på flere videregående uddannelser var vokset eksplosivt, samtidig med at de har haft en meget høj ledighed.
Derfor lægger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs op til endnu en gang at dimensionere optaget på de videregående uddannelser, så udbuddet matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Analysen mødte hurtigt kritik fra blandt andet Jens Erik Mogensen, prodekan på Københavns Universitet, som kaldte tallene for misvisende, da de bygger på en analyse af optaget på de videregående uddannelse fra 2007 til 2014.
Dermed udelades 2015, hvor den seneste runde af dimensionering for alvor slog igennem. Regner man 2015 med ender man med nogle helt andre tal end dem, som torsdag blev præsenteret. Eksempelvis er optaget faldet med 21 procent på Litteraturvidenskab, hvis man regner 2015 med.
Ministeren skal svare på spørgsmål
Det får nu Mette Reissmann, Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, til at stille spørgsmål til ministeren om, hvorfor analysen er udarbejdet, som den er.
"Hvad er baggrunden for, at ministeren ikke har medtaget året 2015, hvor dimensioneringsmodellen trådte i kraft, i analysenotatet »Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de videregående uddannelser«, der er offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 28. april 2016, og som baserer sig på tallene fra 2007 til 2014?" lyder spørgsmålet til ministeren.
Spørgsmålet er stillet i Uddannelses- og Forskningsudvaldet, men ministeren har endnu ikke haft lejlighed til at besvare det, da det først blev stillet torsdag den 28. april.
Derfor lægger uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs op til endnu en gang at dimensionere optaget på de videregående uddannelser, så udbuddet matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet.
Analysen mødte hurtigt kritik fra blandt andet Jens Erik Mogensen, prodekan på Københavns Universitet, som kaldte tallene for misvisende, da de bygger på en analyse af optaget på de videregående uddannelse fra 2007 til 2014.
Dermed udelades 2015, hvor den seneste runde af dimensionering for alvor slog igennem. Regner man 2015 med ender man med nogle helt andre tal end dem, som torsdag blev præsenteret. Eksempelvis er optaget faldet med 21 procent på Litteraturvidenskab, hvis man regner 2015 med.
Ministeren skal svare på spørgsmål
Det får nu Mette Reissmann, Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, til at stille spørgsmål til ministeren om, hvorfor analysen er udarbejdet, som den er.
"Hvad er baggrunden for, at ministeren ikke har medtaget året 2015, hvor dimensioneringsmodellen trådte i kraft, i analysenotatet »Ledighed blandt nyuddannede og udviklingen i optaget på de videregående uddannelser«, der er offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 28. april 2016, og som baserer sig på tallene fra 2007 til 2014?" lyder spørgsmålet til ministeren.
Spørgsmålet er stillet i Uddannelses- og Forskningsudvaldet, men ministeren har endnu ikke haft lejlighed til at besvare det, da det først blev stillet torsdag den 28. april.
