Medarbejderne er nøglen til de kloge beslutninger
Ideer fra medarbejderne er helt centrale, når en uddannelsesinstitution skal spare millioner. Men en tillidsvalgt skal aldrig stå på mål for de nedskæringer, som bliver besluttet. Og en usikker ledelse må ikke slippe af sted med at parkere ansvaret i et udvalg, advarer eksperter.
Det er et rum fuldt af snubletråde, som Anders Henning Simonsen fra UC SYD og andre tillidsvalgte på professionshøjskoler og erhvervsakademier træder ind i, når de bliver bedt om at hjælpe deres arbejdsplads med at finde besparelser for millioner.
Sådan lyder det advarende fra eksperter i arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse.
“En medarbejderrepræsentant kan hurtigt komme til at lægge krop og navn til beslutninger, som bør ligge entydigt hos ledelsen. Rollen og mandatet skal være helt tydeligt for alle, ellers kan det skabe et meget giftigt klima og ødelægge kollegialiteten fuldstændigt”, siger Lene Tanggaard, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet med speciale i forandringsprocesser.
Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø på samme universitet, er enig:
“Det er en utroligt vanskelig balancegang for en tillidsrepræsentant at sidde med i et udvalg, som skal diskutere besparelser. Derfor må der ikke opstå den mindste sprække af tvivl om målene og rammerne for det arbejde, som vedkommende skal deltage i”, pointerer Peter Hasle.
Ledelsens fulde ansvar
Det er ikke muligt at sidde med i budgetforhandlinger af den karakter uden at berøre følsomme områder.
“De ansatte på en uddannelsesinstitution ved udmærket, at det forslår som en skrædder i helvede at fjerne ostemadderne fra morgenmøderne. Så snart en vidensarbejdsplads diskuterer store besparelser, tænker alle på lønbudgettet. Det er klogt af medarbejdernes repræsentant at melde klart ud, at vedkommende vil forlade rummet, hvis der står fyringer på programmet. For de er ledelsens ansvar
100 procent”, siger psykologiprofessor Lene Tanggaard.
Men selv om balancegangen er kompleks, så er de ansattes input den helt centrale nøgle til de kloge beslutninger, når en arbejdsplads skal finde store besparelser.
“Et lukket top-down-forløb vil sprede en usikkerhed i hele organisationen, som det kan tage år at vende, og det kan være meget ødelæggende for en arbejdsplads. Derudover har en tillidsrepræsentant den tætte daglige kontakt med kolleger og med praksis og kan derfor bedre vurdere realismen i de spareforslag, ledelsen kommer med. Det kvalificerer simpelthen den løsning, man lander på”, forklarer professor Peter Hasle.
Dette er et uddrag af en artikel fra sektorbladet DM Professionshøjskoler.
Sådan lyder det advarende fra eksperter i arbejdsmiljø og medarbejderinddragelse.
“En medarbejderrepræsentant kan hurtigt komme til at lægge krop og navn til beslutninger, som bør ligge entydigt hos ledelsen. Rollen og mandatet skal være helt tydeligt for alle, ellers kan det skabe et meget giftigt klima og ødelægge kollegialiteten fuldstændigt”, siger Lene Tanggaard, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet med speciale i forandringsprocesser.
Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø på samme universitet, er enig:
“Det er en utroligt vanskelig balancegang for en tillidsrepræsentant at sidde med i et udvalg, som skal diskutere besparelser. Derfor må der ikke opstå den mindste sprække af tvivl om målene og rammerne for det arbejde, som vedkommende skal deltage i”, pointerer Peter Hasle.
Ledelsens fulde ansvar
Det er ikke muligt at sidde med i budgetforhandlinger af den karakter uden at berøre følsomme områder.
“De ansatte på en uddannelsesinstitution ved udmærket, at det forslår som en skrædder i helvede at fjerne ostemadderne fra morgenmøderne. Så snart en vidensarbejdsplads diskuterer store besparelser, tænker alle på lønbudgettet. Det er klogt af medarbejdernes repræsentant at melde klart ud, at vedkommende vil forlade rummet, hvis der står fyringer på programmet. For de er ledelsens ansvar
100 procent”, siger psykologiprofessor Lene Tanggaard.
Men selv om balancegangen er kompleks, så er de ansattes input den helt centrale nøgle til de kloge beslutninger, når en arbejdsplads skal finde store besparelser.
“Et lukket top-down-forløb vil sprede en usikkerhed i hele organisationen, som det kan tage år at vende, og det kan være meget ødelæggende for en arbejdsplads. Derudover har en tillidsrepræsentant den tætte daglige kontakt med kolleger og med praksis og kan derfor bedre vurdere realismen i de spareforslag, ledelsen kommer med. Det kvalificerer simpelthen den løsning, man lander på”, forklarer professor Peter Hasle.
Dette er et uddrag af en artikel fra sektorbladet DM Professionshøjskoler.
