Godt nyt: Der er flertal for praktikløn til studerende
SF får opbakning fra både den røde side af Folketinget, men også fra både Liberal Alliance og de Konservative til sit forslag om, at det skal være muligt at modtage praktikløn oven i SU'en.
Hvis de danske virksomheder gerne vil have muligheden for at betale praktikanter løn ved siden af deres SU, så skal det også være muligt.
Det billede tegner sig forud for onsdagens førstebehandling af et beslutningsforslag, som Jacob Mark, SF's uddannelses- og forskningsordfører, har fremsat i Folketinget. Her er der nemlig både opbakning til forslaget fra hele rød blok, mens også Liberal Alliance og De Konservative, ifølge Ritzau, støtter forslaget.
Jacob Mark kalder de nuværende regler "ufleksible" og henviser til, at mange arbejdsgivere netop gerne vil betale de studerende en praktikløn.
"For SF er det ikke afgørende, at alle studerende får løn for praktikken. Det afgørende er, at de får muligheden for at få løn", forklarer SF's uddannelses- og forskningsordfører.
Studerende: Et supergodt signal
Gry Inger Reiter, som er formand for de studerende i Dansk Magisterforening, glæder sig over, at de studerendes indsigelser imod det nuværende system er blevet taget alvorligt.
"Det er vi selvfølgelig ekstremt glade for, fordi vi har arbejdet hårdt for at komme tilbage til den gamle praksis. Det er fedt, at det nu bliver muligt at få det til at hænge sammen økonomisk for de studerende at komme ud og kombinere deres studier med noget praktisk erfaring", siger hun.
Desuden understreger hun, at det højest kan blive en gevinst for statskassen, at de studerende kan få praktikløn, da de i så fald bidrager med flere penge i skat til fælleskassen. Og så glæder hun sig over det signal, som det sender til de studerende og virksomhederne.
"Det er et supergodt signal, at et flertal i folketinget viser, at der ikke er en modsætning mellem løn og læring, når det gælder unipraktikanter, og at man også anerkender, at praktikanterne skaber værdi, når de er ude i virksomhederne", siger Gry Inger Reiter.
V vil vente til efteråret
Mens der tegner sig et tydeligt billede af et flertal for SF's beslutningsforslag, som behandles første gang onsdag eftermiddag, så er det ikke sikkert, at der sker noget lige med det samme, hvis det står til Venstre.
Uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt fortæller nemlig, at selv om Venstre deler mange af SF's tanker og gerne vil i dialog, så er regeringen allerede i gang med at forberede en del ændringer på uddannelsesområdet, herunder en reform af de videregående uddannelsers bevillingssystem.
"Og da lovgivningen om taxameter, praktik og SU hænger sammen - og er ganske kompliceret - vil vi gerne gøre det her spørgsmål til en del af efterårets forhandlinger", siger han til Ritzau.