UC-bachelorer får job tæt på uddannelsessted

Tre ud af fire professionsbachelorer er oprindeligt fra den region, hvor deres uddannelsessted ligger og hele 89 procent af dimittenderne fra landets professionshøjskoler bliver boende der, hvor de er uddannet.

Det viser tallene i et analysenotat, som Danske Professionshøjskoler netop har offentliggjort. Notatet afdækker endvidere, at de mindste udbudssteder, som ligger langt fra de større byer, er endog meget gode til at tiltrække og fastholde studerende.  Blandt dimittender fra uddannelser i fx Hjørring, Rønne og Nykøbing Falster bliver mellem 86 og 100 procent boende i regionen og omegnskommunerne i mindst et år efter endt uddannelse.

UC Sjælland har tidligere beregnet, at det er helt op til 50 procent dyrere at drive et uddannelsessted med under 150 studerende i Region Sjælland. Alligevel vil det være en forkert beslutning at lukke de lokale professionsuddannelser og forsøge at samle studerende i campusser i de større byer. Det siger Harald Mikkelsen, der er formand for Danske Professionshøjskoler og samtidig rektor for VIA UC.

”I den ideelle verden kunne det da være fint. Men vores studerende lever ikke til op en prototype-studerende på 21 år uden forpligtelser. De er ofte midt/sidst i tyverne og har forpligtelser, som gør, at deres reelle muligheder for at pendle eller flytte er reduceret. Derfor vil deres valg i realiteten ofte stå mellem den lokale videregående uddannelse, typisk inden for cirka 30 kilometers afstand, eller ingen videregående uddannelse”, forklarer Harald Mikkelsen.

Kvaliteten under pres
Hans Beksgaard, der formand for DM´s professionshøjskoleansatte og selv lektor på læreruddannelsen i UC SYD, er enig med rektorformanden i, at det er uhyre vigtigt, at uddannelser og regionale behov passer sammen. Men han efterlyser samtidig en anerkendelse fra politisk hold af, at de små uddannelser arbejder på nogle særlige vilkår.

”Det er vanskeligt at drive en lille læreruddannelse, hvor få medarbejdere skal spænde over mange vidt forskellige opgaver. Vi kæmper med at opretholde stærke faglige miljøer de små steder, og den pressede økonomi forringer arbejdsmiljøet”, forklarer Hans Beksgaard.

Kvalitet på de små udbudssteder kræver ekstra ressourcer og fokus, understreger han.

”Det er dokumenteret dyrere for de små at levere samme uddannelseskvalitet som de store, og det kræver, at  medarbejderne kan koncentrere sig om det faglige. I stedet bliver vi pålagt mere administration, fx i form af afrapporteringer, der spiser af undervisernes frirum. Rammerne for vores arbejde lader meget tilbage at ønske, hvis man også i fremtiden i hele Danmark fx vil have veluddannede lærere og pædagoger, som kan stimulere børn og vække deres lyst til læring”, siger Hans Beksgaard.

Forpligtet til justeringer
I et debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag (den 14.06. red), skriver Jens Stenbæk, der er næstformand i Danske Regioner, sammen med Harald Mikkelsen, at danske virksomheder allerede om otte år, i 2023, vil mangle 25.000  professionsbachelorer, og at der bl.a. derfor fortsat bør være et uddannelsesudbud i de minimum 40 byer landet over, som er dækket i dag.

Stensbæk og Mikkelsen fremhæver Novo Nordisk i Kalundborg som et eksempel på, at det kan blive nødvendigt at justere på udbuddet i forskellige regioner. Virksomheden mangler allerede i dag ingeniører, og derfor skal UC Sjælland fra sommeren 2017 udbyde en diplomingeniøruddannelse.

Over for Akademikerbladet.dk afviser Harald Mikkelsen, at professionshøjskolerne er opsat på at udvide massivt.

”Men hvis der viser sig regionale behov for at ændre udbudsstrukturen, fx pga udviklingen i erhvervslivet eller i den offentlige sektor, så er vi forpligtet til at reagere og om muligt justere udbuddet. Det kræver, at politikerne skaffer den fornødne finansiering”, pointerer Harald Mikkelsen.