Studiejob kickstarter både løn og karriere
Det kan aflæses på både lønseddel og jobchancer, hvis fremdriftsreformen tvinger studerende til at droppe studierelevant arbejde. Erfaring kan give dimittender op mod 4000 ekstra om måneden, viser tal fra EVA.
Det kan koste universitetets kandidater dyrt, både på den første lønseddel og i kampen om at få et job, at de i stigende grad må droppe studiejobbet på grund af fremdriftsreformen.
En nyuddannet kandidat fra samfundsvidenskab kan tjene op til 4000 mere om måneden, hvis vedkommende har haft et relevant job under studierne. En naturvidenskabelig kandidats værdi stiger i gennemsnit med 1564 kroner om måneden, mens kandidater fra humaniora kan tjene 1331 kroner mere i det første job.
Tallene stammer fra en ny analyse, som Danmarks Evalueringsinstituttet (EVA) står bag. Analysen baserer sig på statistik vedrørende samtlige godt 22.000 dimittender fra landets otte universiteter i årene 2009-2012. Den viser også, at chancen for at få job et år efter eksamen stiger med op imod 17 procentpoint for kandidater, der har haft studiejob.
Analysen bekræfter, det som DM Studerendes formand Gry Inger Reiter og hendes medstuderende længe har sagt til hinanden:
”Det er vigtigere at finde studierelevant arbejde og få 7 til eksamen, end det er at knokle for at opnå topkarakterer. Det er sørgeligt at skulle give studerende det råd, at de skal bruge mindre tid på fordybelse, men det overrasker mig ikke, at arbejdserfaringen tæller så meget i virkelighedens verden”, kommenterer Gry Inger Reiter.
Endnu en uheldig bi-effekt
Natasha Reimer Thaysen, der er analysekonsulent ved EVA, mener at analysens resultat er et vigtigt signal til universiteter.
”Hvis de ønsker at give deres kandidater den bedst mulige start på arbejdsmarkedet, må de forsøge at lempe de negative effekter af fremdriftsreformen mest muligt. Det er jo ikke småmønter, vi taler om, det har en stor betydning, så det vil være rigtigt ærgerligt for de kommende kandidater, hvis fremdriftsreform og andet bremser dem i at få relevant arbejdserfaring samtidig, med at de studerer”, siger Natasha Reimer Thaysen.
At fremdriftsreformen kan få en betydning for kandidaterne langt ind i arbejdslivet ser DM Studerendes formand som endnu en uheldig bi-effekt, der ikke er talt med i regnestykket bag fremdriftsreformen.
”De studerende vil gerne arbejde, og arbejdsgiverne vil rigtig gerne give job til studerende. Men de skærpede krav til, at vi unge skal ræse igennem uni betyder, at mange vil tøve med at lægge for mange kræfter i et studiejob. Det vil efterhånden kun være superstuderende, der kan overkomme begge dele. Den ulighed, der opstår på universitetet, kan få følger også i arbejdslivet”, påpeger Gry Inger Reiter.
