Skab balance mellem job og privatliv
Du kan godt have karriereambitioner og samtidig have et meningsfuldt liv uden for jobbet. Men det kræver, at du er bevidst om, hvad det er for et liv, du tilstræber. Her er seks råd til, hvordan du skaber balance.
Afstem forventninger med dig selv
Dengang de fleste danskere arbejdede på fabrik, var der ikke nogen, som stod omkring samlebåndene og talte om work-life-balance. Enten var man på arbejde, eller også var man hjemme og havde fri. De to situationer greb aldrig ind i hinanden. I dag er tendensen en helt anden. Langt de fleste af os arbejder i job, hvor vores arbejdsindsats ikke er begrænset af hverken tid eller sted. Det kan være et privilegium, men det kan lige så ofte være et problem. Før vi får set os om, kan arbejdet nemlig være i gang med at spise sig ind på vores fritid. At besvare et par mails klokken 20 om aftenen, når børnene er puttet, kan virke ganske uskyldigt. Samtidig stiller du dig tilgængelig for din arbejdsplads på et tidspunkt, hvor du skulle forestille at restituere og lade op til næste arbejdsdag. Uanset hvilken hverdag du drømmer om – om du ønsker at prioritere din karriere nu og her, eller om du ønsker mere tid med dine børn – er det en god idé at sætte dig ned og forventningsafstemme med dig selv: Hvordan vil du gerne fordele døgnets 24 timer lige nu i denne periode af dit liv?
Gør op med den dårlige samvittighed
Man taler ofte om den tid, vi lever i, som et præstationssamfund, hvor vi skal præstere på alle fronter. Vi skal have en god karriere, vi skal være gode forældre, vi skal være gode at være venner med, vi skal være gode til at løbe maraton, og vi skal have et godt parforhold. Det siger næsten sig selv, at det ikke er muligt at slå til på alle fronter, men alligevel er det idealet. Resultatet bliver desværre ofte, at vi ikke er nærværende i det, vi gør. Når vi sidder på kontoret, kommer den dårlige samvittighed anmassende. Den vil have os til at tænke på ungerne i institutionen, kæresten, vi råbte ad i morges, og hunden, der venter på at blive luftet. Og når vi så endelig kommer hjem og rigtigt skal hygge os, ankommer den dårlige samvittighed gud hjælpe mig igen og slår os i hovedet med alt det, vi ikke nåede på jobbet. At gøre op med den dårlige samvittighed er ikke noget let råd, men det er effektivt. Den dårlige samvittighed bidrager ikke med noget godt, så du kan lide så godt øve dig i at lukke den ude og i stedet fokusere på at være mentalt til stede i den situation, du befinder dig i.
Involvér arbejdspladsen
Hvis du føler, at dit arbejdsliv griber for meget ind i din fritid, kan du tit forbedre din work-life-balance alene ved at blive bevidst om, hvad det er for nogle til- og fravalg, du træffer, og som ofte resulterer i, at du arbejder i stedet for at holde fri. Nogle gange kan du dog ikke ændre balancen alene ved din egen kraft, og det kan være nødvendigt at inddrage din arbejdsplads. Næste gang du sidder og arbejder på et tidspunkt, hvor du egentlig gerne ville have holdt fri, så spørg dig selv: Hvem er det, der forventer, at jeg arbejder nu? Er det mig selv? Er det mine kolleger, eller er det min chef? Er det dine egne forventninger, som tvinger dig til at arbejde på en lørdag, kunne du måske pænt spørge dig selv, om ikke du må cykle en tur i stedet. Hvis det er derimod er dine kolleger eller din chef, der opstiller forventningerne, kan du fx henvende dig til din tillidsrepræsentant og bede vedkommende trække snakken op på et kollektivt niveau, hvor hele afdelingen sætter ord på, hvilke forventninger I har til hinanden. Husk generelt altid på, at chefer ikke er tankelæsere. Hvis du er utilfreds med noget, som du selv har indflydelse på, bør du altid involvere din leder, så I sammen kan forbedre din situation.
Øv dig i at stemple mentalt ud
Du kender dem sikkert. Tankerne, som bliver ved med at kværne rundt. Måske nager det dig, at den opgave, du sidder med, ser ud til at trække ud. Eller også sagde din chef noget hen over frokosten, som du ikke rigtigt kan slippe, selvom du står og rører i en bolognese, mens du prøver at lytte til dit barns historier fra skolen. At skifte arbejdsscenen ud med hjemmescenen kan være svært, fordi tankerne gerne flytter med og er hamrende ligeglade med, om de popper frem på et ubelejligt tidspunkt. Selvom det mentalt er en svær opgave, så øv dig i at lade arbejdsrelaterede tanker blive på arbejdspladsen. Luk mailen ned, og tag fx musik i ørerne som en slags rituel markering af, at nu har du fri. Gå eller cykl hjem, hvis du kan. Er din hverdag så hektisk, at du har meget lidt tid til at mærke dig selv, så stil dig selv den opgave, at du hver dag skal prioritere et minut eller to, hvor du fokuserer på din vejrtrækning og prøver at få lidt ro på, inden du fx brager ind i institutionen for at hente børn.
Afinstallér apps, og bloker opkald
Det kan være nyttigt med en form for værn, der sikrer dig mod, at du pludselig sidder i sofaen med benene oppe og klikker på e-mailikonet på din smartphone. Selvom du har aftalt med dig selv, at du ikke vil tjekke e-mails efter fyraften, kan det være svært at modstå fristelsen, når indbakken kun er ét klik væk. Overvej, om det overhovedet er nødvendigt for dig at have arbejdsmail på din telefon. Hvis ikke det er pinedød vigtigt, så slet den. Har du en smartphone, kan du desuden indstille den til at blokere opkald fra uvedkommende, der ringer til dig efter fx klokken 17. Din familie og venners opkald kan derimod indstilles til altid at gå igennem.
Hold ferie
Sørg for at holde ferie, og prioritér, at du nogle uger om året har mulighed for at trække stikket og komme helt ned i gear. Det er ofte i ferier, at man opdager, at arbejdspladsen ikke falder sammen, blot fordi man ikke er til stede. Og den erkendelse kan faktisk være ganske sund.
Kilde: Cecilie Cohrt, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og Pernille Hjortkjær, selvstændig worklifecoach.
Dengang de fleste danskere arbejdede på fabrik, var der ikke nogen, som stod omkring samlebåndene og talte om work-life-balance. Enten var man på arbejde, eller også var man hjemme og havde fri. De to situationer greb aldrig ind i hinanden. I dag er tendensen en helt anden. Langt de fleste af os arbejder i job, hvor vores arbejdsindsats ikke er begrænset af hverken tid eller sted. Det kan være et privilegium, men det kan lige så ofte være et problem. Før vi får set os om, kan arbejdet nemlig være i gang med at spise sig ind på vores fritid. At besvare et par mails klokken 20 om aftenen, når børnene er puttet, kan virke ganske uskyldigt. Samtidig stiller du dig tilgængelig for din arbejdsplads på et tidspunkt, hvor du skulle forestille at restituere og lade op til næste arbejdsdag. Uanset hvilken hverdag du drømmer om – om du ønsker at prioritere din karriere nu og her, eller om du ønsker mere tid med dine børn – er det en god idé at sætte dig ned og forventningsafstemme med dig selv: Hvordan vil du gerne fordele døgnets 24 timer lige nu i denne periode af dit liv?
Gør op med den dårlige samvittighed
Man taler ofte om den tid, vi lever i, som et præstationssamfund, hvor vi skal præstere på alle fronter. Vi skal have en god karriere, vi skal være gode forældre, vi skal være gode at være venner med, vi skal være gode til at løbe maraton, og vi skal have et godt parforhold. Det siger næsten sig selv, at det ikke er muligt at slå til på alle fronter, men alligevel er det idealet. Resultatet bliver desværre ofte, at vi ikke er nærværende i det, vi gør. Når vi sidder på kontoret, kommer den dårlige samvittighed anmassende. Den vil have os til at tænke på ungerne i institutionen, kæresten, vi råbte ad i morges, og hunden, der venter på at blive luftet. Og når vi så endelig kommer hjem og rigtigt skal hygge os, ankommer den dårlige samvittighed gud hjælpe mig igen og slår os i hovedet med alt det, vi ikke nåede på jobbet. At gøre op med den dårlige samvittighed er ikke noget let råd, men det er effektivt. Den dårlige samvittighed bidrager ikke med noget godt, så du kan lide så godt øve dig i at lukke den ude og i stedet fokusere på at være mentalt til stede i den situation, du befinder dig i.
Involvér arbejdspladsen
Hvis du føler, at dit arbejdsliv griber for meget ind i din fritid, kan du tit forbedre din work-life-balance alene ved at blive bevidst om, hvad det er for nogle til- og fravalg, du træffer, og som ofte resulterer i, at du arbejder i stedet for at holde fri. Nogle gange kan du dog ikke ændre balancen alene ved din egen kraft, og det kan være nødvendigt at inddrage din arbejdsplads. Næste gang du sidder og arbejder på et tidspunkt, hvor du egentlig gerne ville have holdt fri, så spørg dig selv: Hvem er det, der forventer, at jeg arbejder nu? Er det mig selv? Er det mine kolleger, eller er det min chef? Er det dine egne forventninger, som tvinger dig til at arbejde på en lørdag, kunne du måske pænt spørge dig selv, om ikke du må cykle en tur i stedet. Hvis det er derimod er dine kolleger eller din chef, der opstiller forventningerne, kan du fx henvende dig til din tillidsrepræsentant og bede vedkommende trække snakken op på et kollektivt niveau, hvor hele afdelingen sætter ord på, hvilke forventninger I har til hinanden. Husk generelt altid på, at chefer ikke er tankelæsere. Hvis du er utilfreds med noget, som du selv har indflydelse på, bør du altid involvere din leder, så I sammen kan forbedre din situation.
Øv dig i at stemple mentalt ud
Du kender dem sikkert. Tankerne, som bliver ved med at kværne rundt. Måske nager det dig, at den opgave, du sidder med, ser ud til at trække ud. Eller også sagde din chef noget hen over frokosten, som du ikke rigtigt kan slippe, selvom du står og rører i en bolognese, mens du prøver at lytte til dit barns historier fra skolen. At skifte arbejdsscenen ud med hjemmescenen kan være svært, fordi tankerne gerne flytter med og er hamrende ligeglade med, om de popper frem på et ubelejligt tidspunkt. Selvom det mentalt er en svær opgave, så øv dig i at lade arbejdsrelaterede tanker blive på arbejdspladsen. Luk mailen ned, og tag fx musik i ørerne som en slags rituel markering af, at nu har du fri. Gå eller cykl hjem, hvis du kan. Er din hverdag så hektisk, at du har meget lidt tid til at mærke dig selv, så stil dig selv den opgave, at du hver dag skal prioritere et minut eller to, hvor du fokuserer på din vejrtrækning og prøver at få lidt ro på, inden du fx brager ind i institutionen for at hente børn.
Afinstallér apps, og bloker opkald
Det kan være nyttigt med en form for værn, der sikrer dig mod, at du pludselig sidder i sofaen med benene oppe og klikker på e-mailikonet på din smartphone. Selvom du har aftalt med dig selv, at du ikke vil tjekke e-mails efter fyraften, kan det være svært at modstå fristelsen, når indbakken kun er ét klik væk. Overvej, om det overhovedet er nødvendigt for dig at have arbejdsmail på din telefon. Hvis ikke det er pinedød vigtigt, så slet den. Har du en smartphone, kan du desuden indstille den til at blokere opkald fra uvedkommende, der ringer til dig efter fx klokken 17. Din familie og venners opkald kan derimod indstilles til altid at gå igennem.
Hold ferie
Sørg for at holde ferie, og prioritér, at du nogle uger om året har mulighed for at trække stikket og komme helt ned i gear. Det er ofte i ferier, at man opdager, at arbejdspladsen ikke falder sammen, blot fordi man ikke er til stede. Og den erkendelse kan faktisk være ganske sund.
Kilde: Cecilie Cohrt, karriererådgiver i Dansk Magisterforening, og Pernille Hjortkjær, selvstændig worklifecoach.
