Pengeregn over forskere med magister-baggrund
I alt syv forskere med magister-baggrund har fået tildelt penge som led i Carlsbergfondets Semper Ardens-bevillinger.
Carlsbergfondet har for nylig solgt sine ejendomspartnerselskaber for omkring en mia. kr., og det har frigjort ekstra penge at donere til dansk forskning i verdensklasse.
I alt har Carlsbergfondet som en del af de såkaldte ”Semper Ardens”-bevillinger uddelt 117 mio. kr. til nye forskningsprojekter, mens en række allerede eksisterende forskningsprojekter har fået tildelt 89 mio. kr. ekstra.
Modtagerne af forskningsbevillingerne domineres desuden af den slags akademikere, som organiseres i Dansk Magisterforening; nemlig cand.scient.’er og cand.mag.’er. Helt konkret betyder det, at syv af de ti støttede projekter har en forsker med magisterbaggrund i spidsen for projektet.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan støtte dansk forskning med yderligere ca. 200 mio kr. De ti nye Semper Ardens-projekter, der i dag modtager støtte, har alle fremragende forskere i international topklasse ved roret. Det giver håb for, at projekterne vil generere ny viden, som ikke alene bemærkes i stærke internationale forskningsmiljøer, men tilmed vil gøre os alle klogere”, siger Flemming Besenbacher, Carlsbergfondets bestyrelsesformand.
Fra arkæologi til social robotteknologi
Den største bevilling går til professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet, som modtager 15,5 mio. kr. til et projekt, der skal teste nye arkæologiske metoder af i forbindelse med udgravningen af det historiske Ribe.
Ny teknologi har nemlig de seneste år givet arkæologerne bedre og bedre arbejdsredskaber, men udover det mere praktiske mål om at teste metoder, så handler det i høj grad også om at forsøge at forstå danskernes fortid bedre.
”Professor Søren Sindbæk ønsker med moderne naturvidenskabelige metoder at undersøge arkæologiske udgravninger i det ældste Ribe for derved at afdække vores fælles fortid ved overgangen til et maritimt baseret netværkssamfund i vikingetiden. Projektet vil belyse den tidlige bydannelse samt betydningen af tidens begivenheder og konflikter”, siger
Flemming Besenbacher.
Næsten lige i hælene på det arkæologiske projekt finder man en anden magister, nemlig professor Johanna Seibt fra institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet, som har fået mere end 15 mio. kr. til at forske i at udvikle ansvarlig robotteknologi.
På den måde sigter projektet især mod at skabe en bedre relation mellem menneske og robot.
”I et ægte tværvidenskabeligt projekt vil professor Johanna Seibts projekt bibringe viden om sociale interaktioner mellem menneske og robot – viden, der vil kvalificere ansvarlig udvikling af fremtidens robotter, der fx vil kunne bruges i værktøjer til styrkelse af retfærdighed, autencititet, handlefrihed og kreativ selvrealisering”, forklarer Carlsbergfondets bestyrelsesformand.
Brandes’ internationale gennembrud?
Men ambitionsniveauet er også tårnhøjt på et af de mere traditionelle humaniora-forskningsprojekter i puljen.
Som et eksempel kan nævnes professor Lasse Horne Kjældgaard, som skal i gang med at undersøge Georg Brandes’ storværk i seks bind om hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. Især med fokus på værkets bidrag til formuleringen af en europæisk identitet og til at sparke døren til omverdenen ind og skabe en mere internationalt orienteret litteraturvidenskab.
”På baggrund af en dybdegående analyse vil professor Lasse Horne Kjældgaard gennem sin forskning i Georg Brandes’ monumentale hovedværk om litteraturen i det 19. århundrede søge at udbrede kendskabet til dette skelsættende værk, også uden for Danmarks grænser”, siger Flemming Besenbacher om baggrunden for at tildele projektet 7,3 mio. kr..
Dertil kommer også blandt andet et projekt om de store, vilde dyrs effekt på økosystemerne – primært med fokus på elefanter, næsehorn, bisoner og løver.
Projektets fokus på blandt andet rewilding-tankerne, som senest har fået nyt liv i Danmark med udsættelsen af en række vilde elge i den danske natur, støttes dermed også af forskningsmidlerne.
Her er der tale om, at professor Jens-Christian Svenningsen fra institut for bioscience ved Aarhus Universitet har fået 13,7 mio. kr. til at undersøge de store, vilde dyrs effekt på den natur, de lever i.
”Professor Jens-Christian Svennings forskning er tværvidenskabelig og involverer biologi, geografi, miljøvidenskab og informatik. Han adresserer store dyrs (’megafauna’) betydning for Jordens økosystemer i tid og rum, med fokus på samspillet mellem mennesker og dyr. Projektet involverer flere førende internationale universiteter og vil give vigtig viden om metoder til at sikre biodiversitet, vand- og fødevareressourcer på kloden”, understreger Carlsbergfondets bestyrelsesformand
I alt har Carlsbergfondet som en del af de såkaldte ”Semper Ardens”-bevillinger uddelt 117 mio. kr. til nye forskningsprojekter, mens en række allerede eksisterende forskningsprojekter har fået tildelt 89 mio. kr. ekstra.
Modtagerne af forskningsbevillingerne domineres desuden af den slags akademikere, som organiseres i Dansk Magisterforening; nemlig cand.scient.’er og cand.mag.’er. Helt konkret betyder det, at syv af de ti støttede projekter har en forsker med magisterbaggrund i spidsen for projektet.
”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan støtte dansk forskning med yderligere ca. 200 mio kr. De ti nye Semper Ardens-projekter, der i dag modtager støtte, har alle fremragende forskere i international topklasse ved roret. Det giver håb for, at projekterne vil generere ny viden, som ikke alene bemærkes i stærke internationale forskningsmiljøer, men tilmed vil gøre os alle klogere”, siger Flemming Besenbacher, Carlsbergfondets bestyrelsesformand.
Fra arkæologi til social robotteknologi
Den største bevilling går til professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet, som modtager 15,5 mio. kr. til et projekt, der skal teste nye arkæologiske metoder af i forbindelse med udgravningen af det historiske Ribe.
Ny teknologi har nemlig de seneste år givet arkæologerne bedre og bedre arbejdsredskaber, men udover det mere praktiske mål om at teste metoder, så handler det i høj grad også om at forsøge at forstå danskernes fortid bedre.
”Professor Søren Sindbæk ønsker med moderne naturvidenskabelige metoder at undersøge arkæologiske udgravninger i det ældste Ribe for derved at afdække vores fælles fortid ved overgangen til et maritimt baseret netværkssamfund i vikingetiden. Projektet vil belyse den tidlige bydannelse samt betydningen af tidens begivenheder og konflikter”, siger
Flemming Besenbacher.
Næsten lige i hælene på det arkæologiske projekt finder man en anden magister, nemlig professor Johanna Seibt fra institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet, som har fået mere end 15 mio. kr. til at forske i at udvikle ansvarlig robotteknologi.
På den måde sigter projektet især mod at skabe en bedre relation mellem menneske og robot.
”I et ægte tværvidenskabeligt projekt vil professor Johanna Seibts projekt bibringe viden om sociale interaktioner mellem menneske og robot – viden, der vil kvalificere ansvarlig udvikling af fremtidens robotter, der fx vil kunne bruges i værktøjer til styrkelse af retfærdighed, autencititet, handlefrihed og kreativ selvrealisering”, forklarer Carlsbergfondets bestyrelsesformand.
Brandes’ internationale gennembrud?
Men ambitionsniveauet er også tårnhøjt på et af de mere traditionelle humaniora-forskningsprojekter i puljen.
Som et eksempel kan nævnes professor Lasse Horne Kjældgaard, som skal i gang med at undersøge Georg Brandes’ storværk i seks bind om hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur. Især med fokus på værkets bidrag til formuleringen af en europæisk identitet og til at sparke døren til omverdenen ind og skabe en mere internationalt orienteret litteraturvidenskab.
”På baggrund af en dybdegående analyse vil professor Lasse Horne Kjældgaard gennem sin forskning i Georg Brandes’ monumentale hovedværk om litteraturen i det 19. århundrede søge at udbrede kendskabet til dette skelsættende værk, også uden for Danmarks grænser”, siger Flemming Besenbacher om baggrunden for at tildele projektet 7,3 mio. kr..
Dertil kommer også blandt andet et projekt om de store, vilde dyrs effekt på økosystemerne – primært med fokus på elefanter, næsehorn, bisoner og løver.
Projektets fokus på blandt andet rewilding-tankerne, som senest har fået nyt liv i Danmark med udsættelsen af en række vilde elge i den danske natur, støttes dermed også af forskningsmidlerne.
Her er der tale om, at professor Jens-Christian Svenningsen fra institut for bioscience ved Aarhus Universitet har fået 13,7 mio. kr. til at undersøge de store, vilde dyrs effekt på den natur, de lever i.
”Professor Jens-Christian Svennings forskning er tværvidenskabelig og involverer biologi, geografi, miljøvidenskab og informatik. Han adresserer store dyrs (’megafauna’) betydning for Jordens økosystemer i tid og rum, med fokus på samspillet mellem mennesker og dyr. Projektet involverer flere førende internationale universiteter og vil give vigtig viden om metoder til at sikre biodiversitet, vand- og fødevareressourcer på kloden”, understreger Carlsbergfondets bestyrelsesformand
