Dansk Magisterforening

Loft over uddannelser skal finansiere nyt dagpengesystem

Af Tobias Dinnesen
Del artikel:

Frem over kan danskerne komme til at medfinansiere deres uddannelse, hvis de i forvejen har en uddannelse på samme eller lavere niveau. Pengene skal bruges til at finansiere det dagpengesystem, som regeringen i efteråret 2015 aftalte med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.

Der kommer de kommende år hvert år til at mangle 300 mio. kr. i statskassen, som skal finansiere den dagpengeaftale, som regeringen i august sidste år indgik med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

Men de tre partier har nu fundet en løsning på det problem, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse. Det skal frem over nemlig som udgangspunkt ikke være muligt at tage mere end én uddannelse, som staten betaler for i sin helhed.

"Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er nu blevet enige om, at den manglende finansiering skal tilvejebringes ved at indføre et loft over antallet af statsfinansierede uddannelser på videregående niveau, der kan tages uden deltagerbetaling", står der i pressemeddelelsen.

Delvis finansiering
Ifølge DR viser et notat fra forhandlingerne, at der er i 2014 var 2.523 studerende, som begyndte på en ny uddannelse, selv om de allerede havde færdiggjort en uddannelse på et lignende eller højere niveau.

Aftalen lægger dog ikke op til, at danskerne selv skal betale alle udgifter forbundet med at tage en ny uddannelse. I stedet er det meningen, at man kan tage en uddannelse med deltagerbetaling og delvis taxameterbetaling - altså de centralt fastsatte midler, der uddeles afhængig af uddannelse, skriver Finansministeriet.

Til gengæld er der ifølge DR en række undtagelser for reglerne. Er man i gang med et revalideringsforløb er det fx ikke omfattet af loftet. Desuden kan der med udgangspunkt i en forældelsesregel dispenseres fra loftet, hvis den person, der søger, ikke har brugt sin videregående udddannelse i fem år. Det samme gælder i øvrigt, hvis man søger en ny uddannelse på samme niveau eller lavere af sundhedsmæssige årsager, ligesom bestemte uddannelsesområder ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov kan undtages fra loftet.

Men der udestår stadig forhandling af, hvordan lovgivningen skal ud i praksis - og her er det Ulla Tørnæs og uddannelses- og forskningsministeriet, der skal sidde for bordenden ved forhandlingerne.