Danskerne siger klart nej til SU-forringelser
Både Venstre, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Erhverv og den private tænketank Axcelfuture har agiteret for helt eller delvist at fjerne adgangen til SU. Senest har det været fremme at omlægge SU på kandidaten til lån.
Et stort flertal af danskerne siger nej til forslaget om at omlægge SU på kandidatuddannelserne til lån, viser en ny meningsmåling fra Danmarks Statistik i forbindelse med det årligt tilbagevendende Folkemøde på Bornholm.
Faktisk mener hele 80 procent af de adspurgte, at det er en dårlig idé at ændre den nuværende adgang til at få SU, mens man læser sin kandidatuddannelse. Ifølge forslaget skal de studerende i stedet have adgang til at låne penge af staten.
Dermed lægger danskerne sig på samme linje som både de studerende, Socialdemokraterne og de akademiske fagforeninger - herunder Dansk Magisterforening. Det glæder Lars Qvistgaard, som er formand for Akademikerne, de akademiske fagforeningers paraplyorganisation.
"Akademikerne er glad for den klare tilkendegivelse fra den brede befolkning om, at politikerne skal holde fingrene væk fra SU’en. Alt peger på, at det er SU’en der sikrer, at vores uddannelsesinvesteringer bliver nyttiggjort i færdiguddannede kandidater", siger han i en pressemeddelelse og advarer mod at tro, at Norge er et eksempel til efterlevelse på den front:
"Det norske studiestøttesystem baserer sig i høj grad på lån, hvilket rent faktisk har en negativ konsekvens. Ser man eksempelvis på gennemførelsesraterne for de norske lange videregående uddannelser, er den på bare 59 pct., mens den danske er gennemførelsesrate er på hele 81 pct".
Lige adgang til uddannelse
Lars Qvistgaard forklarer, at politikerne ihærdigt forsøger at udlægge SU-forringelserne som en "nødvendighedens politik", og at de studerende derfor må bidrage, hvis de vil have mere kvalitet på de videregående uddannelser.
Men den argumentation køber formanden for Akademikerne ikke, understreger han.
"For en omlægning af SU til lån på kandidatuddannelserne, betyder et opgør med et af de bærende principper i vores velfærdssamfund, nemlig at alle uanset økonomisk formåen skal kunne udnytte deres potentialer så langt motivation og evner rækker. Det er helt afgørende, hvis vi fortsat skal kunne realisere visionen om et videnssamfund", siger han.
Faktisk mener hele 80 procent af de adspurgte, at det er en dårlig idé at ændre den nuværende adgang til at få SU, mens man læser sin kandidatuddannelse. Ifølge forslaget skal de studerende i stedet have adgang til at låne penge af staten.
Dermed lægger danskerne sig på samme linje som både de studerende, Socialdemokraterne og de akademiske fagforeninger - herunder Dansk Magisterforening. Det glæder Lars Qvistgaard, som er formand for Akademikerne, de akademiske fagforeningers paraplyorganisation.
"Akademikerne er glad for den klare tilkendegivelse fra den brede befolkning om, at politikerne skal holde fingrene væk fra SU’en. Alt peger på, at det er SU’en der sikrer, at vores uddannelsesinvesteringer bliver nyttiggjort i færdiguddannede kandidater", siger han i en pressemeddelelse og advarer mod at tro, at Norge er et eksempel til efterlevelse på den front:
"Det norske studiestøttesystem baserer sig i høj grad på lån, hvilket rent faktisk har en negativ konsekvens. Ser man eksempelvis på gennemførelsesraterne for de norske lange videregående uddannelser, er den på bare 59 pct., mens den danske er gennemførelsesrate er på hele 81 pct".
Lige adgang til uddannelse
Lars Qvistgaard forklarer, at politikerne ihærdigt forsøger at udlægge SU-forringelserne som en "nødvendighedens politik", og at de studerende derfor må bidrage, hvis de vil have mere kvalitet på de videregående uddannelser.
Men den argumentation køber formanden for Akademikerne ikke, understreger han.
"For en omlægning af SU til lån på kandidatuddannelserne, betyder et opgør med et af de bærende principper i vores velfærdssamfund, nemlig at alle uanset økonomisk formåen skal kunne udnytte deres potentialer så langt motivation og evner rækker. Det er helt afgørende, hvis vi fortsat skal kunne realisere visionen om et videnssamfund", siger han.
