CBS vil skabe plads til entreprenørskab

Der skal være plads til både at starte egen virksomhed, tage til udlandet, komme i praktik eller deltage i frivillige aktiviteter, uden at det går ud over den studerendes mulighed for at gennemføre sit studie, mener ledelsen på CBS.

Derfor indfører universitetet fra starten af det kommende studieår en række nye regler, som er designet til at gøre op med de mere rigide regler, som fremdriftsreformen havde medført.

Helt konkret skruer CBS på fem parametre:

• CBS indfører et studieaktivitetskrav på mindst 30 ECTS per år, hvilket svarer til, at de studerende skal bestå mindst ét helt semesters undervisning per studieår. Kravet gælder for alle studietrin. Dog må de studerende maksimalt være et år længere om at gennemføre deres uddannelser end den normerede tid på henholdsvis deres bachelor- og kandidatuddannelse.
• Tilmeldingskravet lempes, så man ikke skal være tilmeldt mere end 60 ECTS pr. studieår, også selv om man er bagud med fag fra tidligere semestre. De studerende vil dog automatisk blive tilmeldt, men kan selv afmelde sig ned til 60 ECTS for hvert studieår. De studerende skal altså stadig være tilmeldt deres studie på fuld tid.
• Mulighed for at framelde sig andet prøveforsøg på et fag (det første er obligatorisk). Det giver de studerende mulighed for at tage faget helt om, hvis der er brug for det.
• CBS giver dispensation fra både tilmeldings- og studieaktivitetskravet ved entreprenørskab og/eller frivillige aktiviteter, hvis aktiviteterne gør det umuligt at læse på fuld tid.
• Frem over vil de studerende have mulighed for at supplere deres bacheloruddannelse, så de kan kvalificere sig til en anden kandidatoverbygning end den, som de har retskrav på (dog maksimalt 30 ECTS ekstra). Supplering skal ske, inden man består sin bachelor - eller hvis optagelse er betinget af at, man består sine suppleringsfag.

CBS: Mærkeligt signal fra Christiansborg
Årsagen til, at CBS vælger at skrue på nogle af kravene til de studerende, skal findes i en politisk aftale fra 2015, som sikrede universiteterne en større grad af frihed til selv at opstille nogle rammer for at få de studerende hurtigere igennem deres uddannelse.

Wilbert van der Meer, sekretariatschef for uddannelse på CBS, forklarer, at universitetet er glad for, at det nu er muligt at bløde lidt op i forhold de meget firkantede regler under fremdriftsreformen. Men han forstår samtidig ikke helt de signaler, som Christiansborg sender med aftalen.

”Det er pudsigt, at lempelserne af fremdriftsreformen bliver fremstillet som om, at vi nu kan gøre, som vi vil. Men hvis vi giver dispensation til en med et psykisk handicap eller en entreprenant studerende, så tæller det stadig mod vores fremdriftsbøde, hvis det forlænger deres studietid. Vi gør det gladelig, men det er en mærkelig måde at indrette reglerne på. Det mest logiske ville være, hvis dem, man dispenserer for, ikke tæller med, når den eventuelle fremdriftsbøde skal udregnes”, mener han

Der stilles stadig store krav til de studerende
Sekretariatschefen ser ikke noget misforhold mellem at lempe på reglerne og samtidig stille krav til de studerende. Det er nemlig de samme krav, de studerende vil blive mødt med, når de skal ud på arbejdsmarkedet bagefter.

”Vi synes i bund og grund ikke, der er noget galt i at kræve, at de studerende gennemfører på den tid, der er sat af til det. Hvis man har et halvt år til at løse et projekt, skal man også kunne løse det på den tid”, forklarer Wilbert van der Meer.

Til gengæld er der en række ting ved fremdriftsreformen, som gjorde det svært at tage de hensyn, som CBS egentlig gerne ville tage. Eksempelvis vil universitetet fremover give de studerende mulighed for helt at tage et fag om, hvis de af forskellige årsager ikke har kunnet følge med på det foregående semester og derfor er dumpet.

”Hvis man under fremdriftsreformen dumpede et stort fag, skulle man tage det oveni i de andre, og det, mener vi, fører til mere frafald. Derfor giver vi fremover de studerende mulighed for at tage et fag om, hvis de selv eller nogen tæt på dem har været syge, eller hvis de af andre årsager ikke har kunnet engagere sig nok i faget til at få noget meningsfuldt ud af det”, siger sekretariatschefen.

Balancen mellem økonomisk ansvarlighed og CBS' grundholdninger
Wilbert van der Meer forklarer, at CBS ikke har råd til, at de studerende ikke bliver hurtigere færdige, men universitetet vil samtidig ikke gå på kompromis med sine grundholdninger.

”Vi har hele tiden insisteret på retten til at dispensere, hvis de studerende laver noget fornuftigt som at studere i udlandet eller starte en virksomhed. Også selv om de i gennemsnit er længere tid om at gennemføre, når vi giver mulighed for det”, fortæller han og uddyber:

”Vi mener, det er vores opgave at give de studerende de bedst tænkelige forudsætninger for at lykkes, også når de er færdige med at studere. Det handler blandt om internationalisering og entreprenørskab. Der er en masse, der starter virksomheder, mens de går her, og det ville være tosset at forbyde det. På samme måde kan det ofte give de studerende et fagligt løft at komme til udlandet og studere et sted, som specialiserer sig i lige præcis det, som de brænder for”.