AU vil have flere kvindelige professorer
Aarhus Universitet vil med en række tiltag forsøge at gøre op med en skævvridning i fordelingen af mandlige og kvindelige professorer. Universitetet vil blandt andet se på, hvordan man i fremtiden bedre kan håndtere udfordringer i forbindelse med barselsorlov.
"Kun 18 procent af professorerne på landets universiteter er kvinder, på trods af at der er ligevægt af mandlige og kvindelige ph.d.-studerende. Tallet er et udtryk for, at universiteterne går glip af en talentmasse, der alt andet lige ville styrke forsknings- og undervisningsmiljøerne i Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt".
Sådan indleder ledelsen på Aarhus Universitet et indlæg i Information. Det er Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, Anne Marie Paahus, prodekan for forskning og talentudvikling på ARTS, samt Lise Wogensen Bach, prodekan for talentudvikling på HEALTH samme sted, som fører pennen.
Målet med den ny handleplan er helt konkret at få flere kvindelige forskere på de højeste karrieretrin. Og det skal ske ved at give institutterne og centrene på universitetet nogle konkrete værktøjer, som de kan bruge til at justere kønsbalancen blandt forskerne.
Barsel
En af de helt store barrierer i forhold til at skabe kønsmæssig balance blandt professorerne i universitetsverdenen er barsel, da det ofte udgør en merudgift for arbejdspladsen, fordi der blandt andet i forbindelse med eksterne bevillinger ikke er sat penge af til orlov.
"Det er baggrunden for, at vi nu sikrer, at institutter/centre og bevillingshavere kompenseres for den merudgift, som måtte opstå i forbindelse med forskerens barselsorlov. Derudover lægger vi op til en ordning, som skal sikre, at forskere (uanset køn) kommer godt i gang efter endt orlov: økonomisk støtte til at vedligeholde et kollektivt forskningsprojekt under en af deltagernes orlov og en reduceret undervisningsforpligtelse i en periode er således mulige veje til en effektiv tilbagevending efter endt orlov", skriver de tre blandt andet i Information.
En reduceret undervisningsforpligtelse giver samtidig også den tilbagevendte forsker mulighed for at indhente viden om den nyeste forskning inden for sit felt, inden han eller hun skal genoptage sin undervisning, som netop gerne skulle være forskningsbaseret.
To andre barrierer
Men selv om barselsorlov og en række afledte effekter af samme orlov er de klart største barrierer for kvinder, så er der, mener ledelsen på Aarhus Universitet, også to andre steder, der skal sættes ind.
Konkret nævner de tre, at et af målene med handleplanen også er at skabe synlighed om forskningsgruppernes og det kollegiale fællesskabs store betydning for et attraktivt arbejds- og forskningsmiljø, ligesom der skal skabes en kultur, hvor der er plads til konkurrence, men ikke på en måde, så man bliver kastet tilbage til start, fordi man skal på barsel.
Den sidste ting, som universitetsledelsen vil kigge på, er den nuværende udvælgelses- og ansættelsesprocedure. Derfor vil man nu holde øje med kønsfordelingen i bedømmelsesudvalg, blandt ansøgere og blandt nyansatte.
"At holde øje er måske ikke nok, men en bevidsthed blandt de ansvarlige ledere er en god drivkraft for en villet forandring", skriver de tre og forklarer, at arbejdet skulle munde ud i, at dem, der kan og vil, har mulighed for at vælge forskervejen.
Sådan indleder ledelsen på Aarhus Universitet et indlæg i Information. Det er Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet, Anne Marie Paahus, prodekan for forskning og talentudvikling på ARTS, samt Lise Wogensen Bach, prodekan for talentudvikling på HEALTH samme sted, som fører pennen.
Målet med den ny handleplan er helt konkret at få flere kvindelige forskere på de højeste karrieretrin. Og det skal ske ved at give institutterne og centrene på universitetet nogle konkrete værktøjer, som de kan bruge til at justere kønsbalancen blandt forskerne.
Barsel
En af de helt store barrierer i forhold til at skabe kønsmæssig balance blandt professorerne i universitetsverdenen er barsel, da det ofte udgør en merudgift for arbejdspladsen, fordi der blandt andet i forbindelse med eksterne bevillinger ikke er sat penge af til orlov.
"Det er baggrunden for, at vi nu sikrer, at institutter/centre og bevillingshavere kompenseres for den merudgift, som måtte opstå i forbindelse med forskerens barselsorlov. Derudover lægger vi op til en ordning, som skal sikre, at forskere (uanset køn) kommer godt i gang efter endt orlov: økonomisk støtte til at vedligeholde et kollektivt forskningsprojekt under en af deltagernes orlov og en reduceret undervisningsforpligtelse i en periode er således mulige veje til en effektiv tilbagevending efter endt orlov", skriver de tre blandt andet i Information.
En reduceret undervisningsforpligtelse giver samtidig også den tilbagevendte forsker mulighed for at indhente viden om den nyeste forskning inden for sit felt, inden han eller hun skal genoptage sin undervisning, som netop gerne skulle være forskningsbaseret.
To andre barrierer
Men selv om barselsorlov og en række afledte effekter af samme orlov er de klart største barrierer for kvinder, så er der, mener ledelsen på Aarhus Universitet, også to andre steder, der skal sættes ind.
Konkret nævner de tre, at et af målene med handleplanen også er at skabe synlighed om forskningsgruppernes og det kollegiale fællesskabs store betydning for et attraktivt arbejds- og forskningsmiljø, ligesom der skal skabes en kultur, hvor der er plads til konkurrence, men ikke på en måde, så man bliver kastet tilbage til start, fordi man skal på barsel.
Den sidste ting, som universitetsledelsen vil kigge på, er den nuværende udvælgelses- og ansættelsesprocedure. Derfor vil man nu holde øje med kønsfordelingen i bedømmelsesudvalg, blandt ansøgere og blandt nyansatte.
"At holde øje er måske ikke nok, men en bevidsthed blandt de ansvarlige ledere er en god drivkraft for en villet forandring", skriver de tre og forklarer, at arbejdet skulle munde ud i, at dem, der kan og vil, har mulighed for at vælge forskervejen.
