Styrelser: Dyr udflytning kan koste stillinger
En række styrelser har meldt tilbage til Finansministeriet med deres forventninger til, hvad udflytningen af deres andel af de 3900 statslige arbejdspladser fra de største danske byer - primært Hovedstadsområdet - til resten af Danmark vil koste.
Udflytningen af statslige arbejdspladser risikerer at blive så dyr, at det kommer til at betyde nedskæringer i bemandingen. Det oplyser en række styrelser og statslige arbejdspladser på mails sendt til Finansministeriet, skriver Ritzau.
Det er især store omkostninger forbundet med flytningen, men også markant større udgifter til transport, der kan ende med at koste stillinger i de udflyttede statslige arbejdspladser. Desuden vurderer flere styrelser, ifølge Ritzau, at der vil ske et videnstab som følge af, at meget få medarbejdere vil flytte med - og at det vil få effektiviteten til at dale i forbindelse med flytningen.
Regeringen er ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) opmærksom på problemstillingen, men vil ikke gå nærmere ind i detailstyring af udflytningerne, før der foreligger et endeligt overblik over såvel tidsramme for og omkostningerne ved udflytningerne.
"Det vil være forskelligt fra styrelse til styrelse, så man kan ikke lave en samlet model. Ministerierne griber det selvfølgeligt professionelt an, og hver minister har det endelige ansvar for at sikre, at vi fortsat er i stand til at levere den offentlige service, der skal til", siger han.
LÆS OGSÅ: Effektiviteten er faldet allerede før udflytning
Ikke en enlig svale
Som vi tidligere har beskrevet på akademikerbladet.dk, har beregninger fra NaturErhvervsstyrelsen vist, at alene flytningen af denne vil koste 184 mio. kr. - lidt under halvdelen af de 400 mio. kr., der er afsat til øvelsen.
Styrelsen skal flytte 390 medarbejdere Sønderborg, og hvis tallet står til troende, vil det altså koste godt halvdelen af de afsatte penge at flytte en tiendedel af de i alt 3900 medarbejdere, der skal flyttes. Desuden er frygten, at udflytningen kan koste Danmark millioner i landbrugsstøtte.
Men også flytningen af eksempelvis Statens Værksteder for Kunst samt otte medarbejdere fra København til Kronborg ser ud til at løbe op i en større regning. Her er vurderingen, at alene flytningen af de 4.300 kvadratmeter store værksteder vil koster 40-50 mio. kr. Dertil kommer istandsættelse af lokalerne på Kronborg, som ifølge et tilbud fra 2012 vil koste 35 mio. kr.
LÆS OGSÅ: Mød fem magistre, der bliver berørt af udflytningen
Kan blive dyrere
Ministeren forklarer, at de første 400 millioner kroner til udflytningerne er afsat til 2016, og så vil regeringen i de kommende år vurdere, om der eventuelt er brug for flere penge.
Og så bliver det op til de enkelte ministre at sikre, at det ikke går ud over kvaliteten i eksempelvis sagsbehandlingen, at styrelser eller statslige arbejdspladser under deres ressortområde flyttes.
"Jeg kommer ikke til at gå ind og botanisere i hver enkelt styrelse", forklarer ministeren.