Regeringen løber fra valgløfter i udviklings­politikken
Udviklingsbistanden skal gives til primært nærområderne og til Afrika, lød det fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre under sommerens valgkamp. Men regeringen tager nu også penge fra disse områder for at finansiere asylmodtagelse i Danmark.
Danmark skal investere mere i nærområderne og fokusere på især Afrika i en ny og mere fokuseret udviklingspolitik. Sådan lød det fra Lars Løkke Rasmussen og Venstre under sommerens valgkamp.
Men det er meget svært at få øje på i regeringens finanslov 2016, som lægger linjen for Danmarks udviklingspolitik de næste fire år. Løkkes regering omprioriterer ganske rigtigt udviklingsbistanden, men nedskæringer og overførsler til asylområdet rammer både nærområderne og især Afrika.
Lars Løkke Rasmussen var ellers klar i mælet under sommerens valgkamp – blandt andet under en partilederdebat med Helle Thorning-Schmidt (S) i programmet “Topmøde” på TV 2 den 31. maj:
“Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi håndterer flygtningekrisen i et europæisk perspektiv. Vi skal investere noget mere i nærområderne. Vi skal støtte op og lave nogle ordentlige faciliteter i nærområderne, så man ikke behøver at flygte videre derfra”, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Det omvendte
Men regeringen opprioriterer ikke udviklingsbistand til nærområderne eller Afrika. I stedet tager den flere penge fra udviklingsbistanden for at bruge dem på at modtage asylansøgere i Danmark. Det pointerer Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og beskæftiger sig med udviklingsbistand.
“Man kunne på baggrund af fx den udtalelse tro, at Danmark nu ville bruge flere bistandspenge på nærområderne. Men det, man gør i stedet for, er at bruge flere penge fra udviklingsbistanden til at modtage asylansøgere i Danmark”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Efter at Løkke var flyttet ind i Statsministeriet, lød det i september måned igen fra statsministeren om udviklingsbistanden i forbindelse med de påbegyndte finanslovsforhandlinger: “Vi vil prioritere mere målrettet og øge bistanden til Afrika”.
Ingen klar linje
Regeringen skruer den danske bistand ned fra 0,87 procent af BNI til 0,71 procent. Det er det laveste niveau siden starten af 1980’erne, forklarer Lars Engberg-Pedersen. Og inden for den ramme bruger regeringen desuden 30 procent eller mere til at modtage asylansøgere i Danmark.
“Det er meget højere, end hvad man har gjort tidligere. Danmark har aldrig brugt så mange penge af udviklingsbistanden til at modtage asylansøgere”, siger Lars Engberg-Pedersen.
I august måned hed regeringens ramme for udviklingsbistand 14,777 mia. kroner for 2016. Ud af det var der afsat 2,914 mia. kroner til at modtage flygtninge i Danmark. Det beløb var baseret på, at der ville komme 15.000 asylansøgere. Siden er det blevet opjusteret til 25.000 asylansøgere.
Milliarder bruges i Danmark
I et nyt faktaark fra Udenrigsministeriet fremgår yderligere en besparelse, som samlet løber op på 1,8 mia. kroner. Dermed bruger regeringen nu ca. 4,4 mia. kroner fra udviklingsbistanden på at modtage asylansøgere i Danmark.
Det er svært at se en klar linje i regeringens omprioritering af udviklingspolitikken, mener professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
“Planen var at prioritere nærområder og skære ned på fiaskoerne som Det Arabiske Initiativ. Men der er meget snak og relativt lidt handling”, siger Christian Bjørnskov.
Han mener, det er lidt for tidligt at sige, om regeringen reelt støtter nærområderne eller ej. Det vil formentlig først krystallisere sig om 1-2 år, når udviklingspolitikken på papiret bliver til praksis.
“Men det fremgår ikke klart, at nærområderne prioriteres i forbindelse med nedskæringer på bistanden”, siger Christian Bjørnskov.
Besparelser i nærområderne
Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg mener, at man skal have den store lup frem, hvis man skal kunne få øje på, om regeringen investerer mere i nærområderne.
“Selvom man har friholdt den akutte ramme for humanitær bistand for nedskæringer og øget den marginalt med 30 mio. kroner, så har man med finanslovsforslaget for 2016 skåret i mange andre dele af den udviklingsbistand, der går til nærområderne”, siger Helle Munk Ravnborg.
Hun peger på eksempler som Det Arabiske Initiativ, der er blevet beskåret med 60 mio. kroner, og bidraget til stabiliserings- og konfliktforebyggelse, som er blevet beskåret med 36 mio. kroner. Dertil kommer de beskæringer, der er blevet foretaget bagudrettet i 2015-budgettet.
“Samlet set er jeg bange for, at der reelt ikke bliver investeret mere i nærområderne i de nærmeste år, sådan som Lars Løkke Rasmussen ellers satte os i udsigt”, siger Helle Munk Ravnborg.
Mindre til Afrika
Regeringen vil som en del af en større EU-pakke støtte Tyrkiet med at modtage flygtninge med knap 300 mio. kroner, som tages fra udviklingsbistanden.
Dermed støtter regeringen et nærområde som lovet under valgkampen. Men samtidig skærer regeringen blandt andet 25 mio. kroner på freds- og stabiliseringsprogrammet i Afghanistan-Pakistan-regionen. Afghanistan er det land, hvorfra næstflest flygtninge ifølge UNHCR i 2015 er kommet til Europa.
Regeringen gav ved årsskiftet 158 mio. kr. til nødhjælp i Afrika. Men samtidig skærer regeringen over 100 mio. kroner i udviklingsbistand til lande i Afrika. Det gælder Sydsudan, Burkina Faso, Ghana og desuden lokale udviklingsprojekter i Etiopien, Tanzania, Kenya, Uganda og Mali. Dette er oven i den første nedskæring fra august måned, hvor landeprogrammer i Mozambique og Zimbabwe blev nedlagt.
“Det stemmer ikke ret godt overens med de udmeldinger, Venstre kom med under valgkampen, hvor man ville prioritere Afrika og nærområderne op. Med støtte til Tyrkiet er det delvist korrekt, at man støtter nærområderne, men man har klart skåret ned på bistand til Afrika”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Men hvor meget prioriterer Danmark reelt nærområderne? Det lader til, at kun Tyrkiet p.t. får penge fra Danmark.
“Ja, det er svært at se. Det overordnede billede er, at midler fra Danmark til nærområderne er meget begrænsede, mens det er klart, at Danmark har skåret væsentlig ned på den langsigtede udviklingsbistand for at få plads til at dække flere udgifter til asylansøgere i Danmark”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Helle Munk Ravnborg mener, at Venstre-regeringen løber fra sine valgløfter om at investere i Afrika.
“Lars Løkke Rasmussen har været på banen og sige, at “Danmark vil prioritere mere målrettet og øge bistanden til Afrika”. Men med finansloven er det svært at konkludere andet, end at regeringen må have talt mod bedre vidende”, siger Helle Munk Ravnborg.
Men det er meget svært at få øje på i regeringens finanslov 2016, som lægger linjen for Danmarks udviklingspolitik de næste fire år. Løkkes regering omprioriterer ganske rigtigt udviklingsbistanden, men nedskæringer og overførsler til asylområdet rammer både nærområderne og især Afrika.
Lars Løkke Rasmussen var ellers klar i mælet under sommerens valgkamp – blandt andet under en partilederdebat med Helle Thorning-Schmidt (S) i programmet “Topmøde” på TV 2 den 31. maj:
“Vi er nødt til at gentænke, hvordan vi håndterer flygtningekrisen i et europæisk perspektiv. Vi skal investere noget mere i nærområderne. Vi skal støtte op og lave nogle ordentlige faciliteter i nærområderne, så man ikke behøver at flygte videre derfra”, sagde Lars Løkke Rasmussen.
Det omvendte
Men regeringen opprioriterer ikke udviklingsbistand til nærområderne eller Afrika. I stedet tager den flere penge fra udviklingsbistanden for at bruge dem på at modtage asylansøgere i Danmark. Det pointerer Lars Engberg-Pedersen, som er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og beskæftiger sig med udviklingsbistand.
“Man kunne på baggrund af fx den udtalelse tro, at Danmark nu ville bruge flere bistandspenge på nærområderne. Men det, man gør i stedet for, er at bruge flere penge fra udviklingsbistanden til at modtage asylansøgere i Danmark”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Efter at Løkke var flyttet ind i Statsministeriet, lød det i september måned igen fra statsministeren om udviklingsbistanden i forbindelse med de påbegyndte finanslovsforhandlinger: “Vi vil prioritere mere målrettet og øge bistanden til Afrika”.
Ingen klar linje
Regeringen skruer den danske bistand ned fra 0,87 procent af BNI til 0,71 procent. Det er det laveste niveau siden starten af 1980’erne, forklarer Lars Engberg-Pedersen. Og inden for den ramme bruger regeringen desuden 30 procent eller mere til at modtage asylansøgere i Danmark.
“Det er meget højere, end hvad man har gjort tidligere. Danmark har aldrig brugt så mange penge af udviklingsbistanden til at modtage asylansøgere”, siger Lars Engberg-Pedersen.
I august måned hed regeringens ramme for udviklingsbistand 14,777 mia. kroner for 2016. Ud af det var der afsat 2,914 mia. kroner til at modtage flygtninge i Danmark. Det beløb var baseret på, at der ville komme 15.000 asylansøgere. Siden er det blevet opjusteret til 25.000 asylansøgere.
Milliarder bruges i Danmark
I et nyt faktaark fra Udenrigsministeriet fremgår yderligere en besparelse, som samlet løber op på 1,8 mia. kroner. Dermed bruger regeringen nu ca. 4,4 mia. kroner fra udviklingsbistanden på at modtage asylansøgere i Danmark.
Det er svært at se en klar linje i regeringens omprioritering af udviklingspolitikken, mener professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov.
“Planen var at prioritere nærområder og skære ned på fiaskoerne som Det Arabiske Initiativ. Men der er meget snak og relativt lidt handling”, siger Christian Bjørnskov.
Han mener, det er lidt for tidligt at sige, om regeringen reelt støtter nærområderne eller ej. Det vil formentlig først krystallisere sig om 1-2 år, når udviklingspolitikken på papiret bliver til praksis.
“Men det fremgår ikke klart, at nærområderne prioriteres i forbindelse med nedskæringer på bistanden”, siger Christian Bjørnskov.
Besparelser i nærområderne
Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg mener, at man skal have den store lup frem, hvis man skal kunne få øje på, om regeringen investerer mere i nærområderne.
“Selvom man har friholdt den akutte ramme for humanitær bistand for nedskæringer og øget den marginalt med 30 mio. kroner, så har man med finanslovsforslaget for 2016 skåret i mange andre dele af den udviklingsbistand, der går til nærområderne”, siger Helle Munk Ravnborg.
Hun peger på eksempler som Det Arabiske Initiativ, der er blevet beskåret med 60 mio. kroner, og bidraget til stabiliserings- og konfliktforebyggelse, som er blevet beskåret med 36 mio. kroner. Dertil kommer de beskæringer, der er blevet foretaget bagudrettet i 2015-budgettet.
“Samlet set er jeg bange for, at der reelt ikke bliver investeret mere i nærområderne i de nærmeste år, sådan som Lars Løkke Rasmussen ellers satte os i udsigt”, siger Helle Munk Ravnborg.
Mindre til Afrika
Regeringen vil som en del af en større EU-pakke støtte Tyrkiet med at modtage flygtninge med knap 300 mio. kroner, som tages fra udviklingsbistanden.
Dermed støtter regeringen et nærområde som lovet under valgkampen. Men samtidig skærer regeringen blandt andet 25 mio. kroner på freds- og stabiliseringsprogrammet i Afghanistan-Pakistan-regionen. Afghanistan er det land, hvorfra næstflest flygtninge ifølge UNHCR i 2015 er kommet til Europa.
Regeringen gav ved årsskiftet 158 mio. kr. til nødhjælp i Afrika. Men samtidig skærer regeringen over 100 mio. kroner i udviklingsbistand til lande i Afrika. Det gælder Sydsudan, Burkina Faso, Ghana og desuden lokale udviklingsprojekter i Etiopien, Tanzania, Kenya, Uganda og Mali. Dette er oven i den første nedskæring fra august måned, hvor landeprogrammer i Mozambique og Zimbabwe blev nedlagt.
“Det stemmer ikke ret godt overens med de udmeldinger, Venstre kom med under valgkampen, hvor man ville prioritere Afrika og nærområderne op. Med støtte til Tyrkiet er det delvist korrekt, at man støtter nærområderne, men man har klart skåret ned på bistand til Afrika”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Men hvor meget prioriterer Danmark reelt nærområderne? Det lader til, at kun Tyrkiet p.t. får penge fra Danmark.
“Ja, det er svært at se. Det overordnede billede er, at midler fra Danmark til nærområderne er meget begrænsede, mens det er klart, at Danmark har skåret væsentlig ned på den langsigtede udviklingsbistand for at få plads til at dække flere udgifter til asylansøgere i Danmark”, siger Lars Engberg-Pedersen.
Helle Munk Ravnborg mener, at Venstre-regeringen løber fra sine valgløfter om at investere i Afrika.
“Lars Løkke Rasmussen har været på banen og sige, at “Danmark vil prioritere mere målrettet og øge bistanden til Afrika”. Men med finansloven er det svært at konkludere andet, end at regeringen må have talt mod bedre vidende”, siger Helle Munk Ravnborg.
