Ole ledte efter en mentor, men blev selv mentor i stedet
Dansk Magisterforening har tilknyttet over 100 frivillige mentorer i hele landet. Afdelingsleder Ole Stokholm Lauridsen er en af dem. Han var i tvivl om sit job og ledte efter en mentor at sparre med. Det lykkedes ikke, men så blev han selv mentor.
Ledte selv efter mentor
“Jeg gik rundt og ledte efter en mentor i 2011, fordi jeg havde behov for at sparre med nogen om min karriere. Jeg var ikke sikker på, at jeg var tilfreds i mit job, eller om jeg skulle søge andre græsgange. Efter fem år i den samme stilling overvejede jeg, om jeg stadigvæk kunne tilføre noget. Jeg fandt ikke en mentor, men tænkte så, at jeg selv skulle prøve at blive mentor. Mentorarbejdet tvang mig til at reflektere over min egen situation, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk var rigtig glad for mit job”.
Feedbackeffekten
“Jeg har i øjeblikket min femte mentee. Jeg får meget ud af forløbene, fordi de emner, vi vender, fører til refleksion begge veje. Og så er det også bare dejligt at få lov til at øse ud af det, man ved noget om. Når du sidder i en lederposition, er det sjældent, at der er nogen, der giver positiv feedback. Det er medarbejderne ikke vant til, ligesom også chefer er karrige med at anerkende deres mellemledere. Så det er rart at blive bekræftet i, at man kan bidrage med noget til andre”.
Det handler om relationer
“Som mentor må man gerne interessere sig for det menneskelige aspekt. For det kommer meget tit til at handle om personligheden og den personlige tilgang til tingene. I sidste ende handler det om menneskelige relationer, uanset om udgangspunktet er en personalekonflikt, ønsket om at få ledelsesansvar eller udfordringer i et team. Og så bliver det meget nemt et spørgsmål om, hvad man har af styrker og udfordringer. Og hvordan man bringer det i spil”.
LÆS OGSÅ: Hun stiller de frække spørgsmål
Vær nysgerrig
“Det forløb, jeg har lige nu, handler om udfordringer ved at være projektleder på afstand, hvor medarbejderne sidder på forskellige adresser. Det er selvfølgelig en meget specifik problemstilling, men selvom jeg selv har siddet i et lignende setup, så tænker jeg ikke, at man nødvendigvis behøver at være ekspert som mentor. Det handler meget om at gå til stoffet med den nysgerriges blik og stille spørgsmål som hvorfor, hvordan og hvorhen”.
Sætte rammer
“I starten af et forløb med en mentee er det nok mest mig, der sætter rammerne og står for forventningsafstemningen. Men efterhånden foregår dialogen mere og mere på lige vilkår, måske også fordi menteen føler sig mere tryg og sender mere den anden vej. Men det er ikke sådan, at man som mentee på forhånd skal tænke, at man skal bidrage med noget særligt til mig. Jeg er der for menteens skyld”.
