Offentlige chefer: Vi er ikke gode til at håndtere psykisk arbejdsmiljø

Når der er behov for at kigge på det psykiske arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser, kan det være op ad bakke, når man beder ledelsen om hjælp.

Størstedelen af de offentlige leder indrømmer nemlig blankt, at de ikke er klædt på til at håndtere psykisk arbejdsmiljø. Faktisk er det kun 44 pct. der mener, at de i høj grad eller i meget høj grad er fagligt godt klædt på til at håndtere et godt psykisk arbejdsmiljø – til trods for, at de fleste ledere siger, at det er en væsentlig opgave for dem at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.  

Det skriver ugebrevet A4 på baggrund af nye tal fra AC’s arbejdsmiljøundersøgelse.

45 procent mener, at de i nogen grad har styr på det, mens de resterende 11 procent oplever, at de i lav eller meget lav grad er rustet til opgaven.

Ifølge professor og forsker i ledelse og offentligt ansatte ved Aarhus Universitet, Lotte Bøgh Andersen, hænger de offentlige chefers manglende kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø sammen med den måde de rekrutteres på.

”De, der bliver ledere i dag, er i høj grad folk med fagprofessionel baggrund. Det vil sige, at de bliver ledere i kraft af deres første uddannelse, hvor de ikke får nogen ledelsesmæssige værktøjer. Nogle tager så diplom- eller masteruddannelse i ledelse. Men ikke alle, og det er noget, man skal blive bedre til. For som leder skal man kunne begge ting – være dygtig fagprofessionel, men også have generelle lederegenskaber”, siger hun til A4.

Medarbejdere: Ledelsen gør for lidt
Og mens lederne ikke synes de er gode til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, synes medarbejderne samtidig, at der gøres for lidt for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladen. 

Således skrev DM Offentlig i foråret, at 40 pct. af DM’s menige medlemmer på offentlige arbejdspladser oplevede, at der i ”i lav grad” eller ”meget lav grad” gøres tilstrækkeligt på deres arbejdsplads for at forebygge stress. 

Tilsvarende fortæller 38 pct., at deres nærmeste chef ikke er fagligt klædt på til at håndtere problemer i det psykiske arbejdsmiljø.

Ifølge Lotte Bøgh Andersen er det en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø, at organiseringen af den offentlige sektor har ændret karakter og at de enkelte chefer har fået flere medarbejdere under sig. 

”Ledelsesspændet vokser i de her år, hvor hver leder får ansvaret for flere medarbejdere. Det betyder, at lederne kommer mindre rundt til den enkelte medarbejdere, og det forringer kvaliteten af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø”, siger hun.

Da DM Offentlig skrev om emnet i foråret, anførte arbejdsmiljøekspert Thomas Milsted bladet også en anden forklaring.

For når en arbejdsplads beslutter sig for at gøre noget aktivt ved stress, sker det typisk i form af en projektindsats. Desværre, mener Thomas Milsted, for erfaringerne viser, at projekter har det med at gå i sig selv efter noget tid. I modsætning til vedvarende processer med et stærkt lederfokus.

”Vi har statspuljemidler og en forebyggelsesfond, midler, som du kan lave projekter for. Det gør man så typisk i samarbejde med en konsulent, men organisationen vender hurtigt tilbage til udgangspunktet, når projektet er overstået. Så forandringerne går i sig selv igen. Jeg har selv brugt 20 år på det her og ofte oplevet at vende tilbage til en virksomhed efter et par år, og så er ledelsen skiftet ud, og der er overhovedet ikke kendskab til det, man lavede for to år siden. Tænk bare, hvis man så det samme i en produktion. At hver gang der kom en ny leder, så skulle man starte forfra”.