Finanslov 2016: En bombe under dansk kulturliv
De kommende års vedtagne besparelser kommer til at koste stillinger, fastslår en frustreret formand for Danske Museer og tillidsfolk fra store kulturinstitutioner.
”Den her finanslov kommer til at blæse museerne omkuld”.
Sådan lyder reaktionen fra Frank Allan Rasmussen, leder af Industrimuseet Frederiks Værk og formand for Organisationen Danske Museer, efter at vedtagelsen af finansloven for 2016 er en realitet.
Finansloven fastlægger en lang række besparelser på kulturområdet. Først og fremmest kommer de statslige kulturinstitutioner til at lide samme skæbne som de videregående uddannelser: det såkaldte omprioriteringsbidrag, der de næste fire år banker bevillingen to procent ned hvert år.
Det betyder markant færre midler til blandt andet Nationalmuseet, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioketet og Statens Museum for Kunst.
Men også tilskuddet til de 98 statsanerkendte museer bliver ramt, i og med at den samlede tilskudspulje bliver beskåret. Og dertil kommer en overhængende fare for, at der også skæres i de kommunale tilskud, da kommunerne er pålagt et årligt omprioriteringsbidrag på 1 procent.
DM-medlemmer bliver ramt
Fra tillidsrepræsentanter på de store statsinstitutioner er udmeldingen entydig: Besparelserne er så store, at de kun kan betyde personalereduktioner.
”De vedtagne besparelser på 2 % årligt på kulturområdet betyder for Det Kongelige Biblioteks vedkommende en besparelse på i alt 26,4 mio. kr. over de næste fire år. Det er vanskeligt at forestille sig, at en så massiv besparelse ikke vil betyde stillingsnedlæggelser, og det vil også ramme DM’s medlemmer”, siger Mette Colding Dahl, som er forskningsbibliotekar og tillidsrepræsentant på Det Kongelige Bibliotek.
Gitte Engholm og John Lund, der er AC-tillidsrepræsentanter på Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling, vurderer på samme måde, at besparelserne vil resultere i nedlæggelse af ”et betydeligt antal stillinger, der varetages af DM-medlemmer".
På Rigsarkivet oplyser fællestillidsrepræsentant Peter Birkelund, at Rigsarkivet akkumuleret skal spare omkring 22,5 millioner over de næste fire år, og at der også her forventes nedlæggelse af stillinger.
Personalereduktion uundgåeligt
Konsekvenserne for museumsområdet kan blive uoverskuelige, mener Frank Allan Rasmussen.
”Vi er helt inde ved benet. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt det enkelte museum kan overholde lovens bogstav”, siger han med henvisning til de 5 opgavetyper, museerne lovmæssigt er forpligtet til at varetage: forske, formidle, indsamle, bevare og registrere samt opgaver med skole og integration.
Han kan heller ikke se, at der vil være nogen vej uden om personalereduktioner på museerne.
Sådan lyder reaktionen fra Frank Allan Rasmussen, leder af Industrimuseet Frederiks Værk og formand for Organisationen Danske Museer, efter at vedtagelsen af finansloven for 2016 er en realitet.
Finansloven fastlægger en lang række besparelser på kulturområdet. Først og fremmest kommer de statslige kulturinstitutioner til at lide samme skæbne som de videregående uddannelser: det såkaldte omprioriteringsbidrag, der de næste fire år banker bevillingen to procent ned hvert år.
Det betyder markant færre midler til blandt andet Nationalmuseet, Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioketet og Statens Museum for Kunst.
Men også tilskuddet til de 98 statsanerkendte museer bliver ramt, i og med at den samlede tilskudspulje bliver beskåret. Og dertil kommer en overhængende fare for, at der også skæres i de kommunale tilskud, da kommunerne er pålagt et årligt omprioriteringsbidrag på 1 procent.
DM-medlemmer bliver ramt
Fra tillidsrepræsentanter på de store statsinstitutioner er udmeldingen entydig: Besparelserne er så store, at de kun kan betyde personalereduktioner.
”De vedtagne besparelser på 2 % årligt på kulturområdet betyder for Det Kongelige Biblioteks vedkommende en besparelse på i alt 26,4 mio. kr. over de næste fire år. Det er vanskeligt at forestille sig, at en så massiv besparelse ikke vil betyde stillingsnedlæggelser, og det vil også ramme DM’s medlemmer”, siger Mette Colding Dahl, som er forskningsbibliotekar og tillidsrepræsentant på Det Kongelige Bibliotek.
Gitte Engholm og John Lund, der er AC-tillidsrepræsentanter på Nationalmuseets Forsknings- og Formidlingsafdeling, vurderer på samme måde, at besparelserne vil resultere i nedlæggelse af ”et betydeligt antal stillinger, der varetages af DM-medlemmer".
På Rigsarkivet oplyser fællestillidsrepræsentant Peter Birkelund, at Rigsarkivet akkumuleret skal spare omkring 22,5 millioner over de næste fire år, og at der også her forventes nedlæggelse af stillinger.
Personalereduktion uundgåeligt
Konsekvenserne for museumsområdet kan blive uoverskuelige, mener Frank Allan Rasmussen.
”Vi er helt inde ved benet. Jeg er simpelthen i tvivl om, hvorvidt det enkelte museum kan overholde lovens bogstav”, siger han med henvisning til de 5 opgavetyper, museerne lovmæssigt er forpligtet til at varetage: forske, formidle, indsamle, bevare og registrere samt opgaver med skole og integration.
Han kan heller ikke se, at der vil være nogen vej uden om personalereduktioner på museerne.
”Der er ingen tvivl om, at det her vil komme til at koste stilllinger. For mit eget vedkommende kan jeg sige det på denne måde: Der er ”kan”- og ”skal”-opgaver. Loven skal overholdes, og derfor må jeg begynde at overveje, om jeg har personale, der ikke er engageret i ”skal”-opgaverne”.
