Den danske vogter af Palmyras kulturarv
Ved et tilfælde har Rubina Raja fået en central rolle i bevarelsen af oldtidslevn, som trues af tilintetgørelse af den syriske borgerkrig og Islamisk Stat. Men menneskene kommer først, siger hun.
Borgerkrigen i Syrien er en tragedie med mange aspekter. Først og fremmest naturligvis den humanitære katastrofe med død, lidelser og flugt. Men de kulturhistoriske sår, som krigen skaber, bliver heller ikke lette at hele.
I maj sidste år indtog Islamisk Stat (IS) byen Palmyra, der er kendt for sin antikke ruinby, som står på Unescos verdensarvsliste, og siden er der blevet rapporteret om systematiske ødelæggelser og plyndringer af det historiske site. Blandt andet er to templer – Bel-templet og Baal Shamin-templet – blevet sprængt i luften som led i IS’ ideologiske ødelæggelse af den ikkemuslimske kulturarv.
Krigen og ødelæggelserne har imidlertid gjort, at et dansk arkæologisk projekt har udviklet sig fra et forskningsstudie til en kulturhistorisk redningsplanke for Palmyra. En væsentlig del af oldtidsbyens store betydning findes nemlig i dens tradition for gravportrætter. Gravportrætterne fra Palmyra kan tælles i tusinder og udgør den største gruppe af romerske portrætskulpturer uden for Rom. Og gennem Palmyra Portræt Projektet er dette vigtige levn blevet grundigt dokumenteret og delvist bevaret for eftertiden.
På skuldrene af Harald Ingholt
Rubina Raja er professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet. Og det var hende, der i 2011 – før borgerkrigen brød ud – fik ideen til projektet.
”Det var ikke et issue fra starten, at vi skulle redde en kulturarv. Men siden har projektet på grund af borgerkrigen fået en frygtelig relevans. Heldigvis fik vi en tidlig begyndelse og nåede at få en masse materiale indsamlet”, fortæller hun.
Ideen kom på baggrund af Rubina Rajas egne studier af gravportrætsamlingen på Ny Carlsberg Glyptotek, som er verdens største uden for Syrien selv, hvilket kan tilskrives brygger Jacobsen og senere den danske arkæolog Harald Ingholt, der i 1920’erne og 30’erne forskede i Palmyras skulpturer.
”Kombinationen af den store samling og den danske forbindelse fik mig til at tænke, at det kunne være et fascinerende forskningsprojekt at samle gravportrætterne fra Palmyra fra museer og samlinger verden over og fra Palmyra selv i et stort korpus”, fortæller Rubina Raja, og som sagt, så gjort. Med bevillinger fra Carlsbergfondet kunne hun i 2012 starte projektet op med en række forskningsmedarbejdere.
I maj sidste år indtog Islamisk Stat (IS) byen Palmyra, der er kendt for sin antikke ruinby, som står på Unescos verdensarvsliste, og siden er der blevet rapporteret om systematiske ødelæggelser og plyndringer af det historiske site. Blandt andet er to templer – Bel-templet og Baal Shamin-templet – blevet sprængt i luften som led i IS’ ideologiske ødelæggelse af den ikkemuslimske kulturarv.
Krigen og ødelæggelserne har imidlertid gjort, at et dansk arkæologisk projekt har udviklet sig fra et forskningsstudie til en kulturhistorisk redningsplanke for Palmyra. En væsentlig del af oldtidsbyens store betydning findes nemlig i dens tradition for gravportrætter. Gravportrætterne fra Palmyra kan tælles i tusinder og udgør den største gruppe af romerske portrætskulpturer uden for Rom. Og gennem Palmyra Portræt Projektet er dette vigtige levn blevet grundigt dokumenteret og delvist bevaret for eftertiden.
På skuldrene af Harald Ingholt
Rubina Raja er professor i klassisk arkæologi ved Aarhus Universitet. Og det var hende, der i 2011 – før borgerkrigen brød ud – fik ideen til projektet.
”Det var ikke et issue fra starten, at vi skulle redde en kulturarv. Men siden har projektet på grund af borgerkrigen fået en frygtelig relevans. Heldigvis fik vi en tidlig begyndelse og nåede at få en masse materiale indsamlet”, fortæller hun.
Ideen kom på baggrund af Rubina Rajas egne studier af gravportrætsamlingen på Ny Carlsberg Glyptotek, som er verdens største uden for Syrien selv, hvilket kan tilskrives brygger Jacobsen og senere den danske arkæolog Harald Ingholt, der i 1920’erne og 30’erne forskede i Palmyras skulpturer.
”Kombinationen af den store samling og den danske forbindelse fik mig til at tænke, at det kunne være et fascinerende forskningsprojekt at samle gravportrætterne fra Palmyra fra museer og samlinger verden over og fra Palmyra selv i et stort korpus”, fortæller Rubina Raja, og som sagt, så gjort. Med bevillinger fra Carlsbergfondet kunne hun i 2012 starte projektet op med en række forskningsmedarbejdere.
