De ti ting, du skal kunne i fremtiden

Ærgrer du dig over, at du ikke læste jura, blev læge eller tog en ingeniøruddannelse? Så fortvivl ikke, for der er gode nyheder til magistre, der er i tvivl om deres generalistkompetencer – og tilmed fra et formentlig uventet sted: World Economic Forums (WEF) og den økonomiske elites netop afholdte årlige møde i Davos.

Temaet var i år den såkaldte ’fjerde industrielle revolution’ og i rapporten Future of Jobs, som arrangørerne udgav i forbindelse med konferencen, analyseres de forestillinger og forventninger, som 350 topledere fra 15 af verdens førende økonomier har til fremtidens jobmarked. Og fremtiden er allerede om fem år, i 2020.

2020 ligger altså lige om hjørnet, men ikke desto mindre opridser undersøgelsen et scenarium, som et fuldstændig ændrer vores forståelse af arbejdsmarkedet. Hør bare her:

Mere end en tredjedel af de færdigheder og kompetencer, der i dag efterlyses på arbejdsmarkedet, vil være irrelevante i 2020.

Den dystre forudsigelse, som udfordrer millioner af lønmodtagere på deres levebrød, skyldes, at en lang række menneskejob er i overhængende fare for at blive erstattet af avancerede maskiner og elektroniske processer.

Ifølge forfatterne vil denne udviklingsproces indebære, at intet mindre end 7,2 mio. job vil forsvinde i de 15 lande, som rapporten kigger på.  Og ifølge WEF er der endda tale om et konservativt estimat.

To tredjedele af de nedlagte job, knap 5 mio., er præget af relativt rutineprægede administrative funktioner, det vi herhjemme ville kalde job inden for HK-området. Men også inden for produktion og byggeri vil mange job forsvinde, omkring to mio. stykker.

Danmark er ikke med i rapporten, men herhjemme har eksperter længe varslet en lignende udvikling, om end over et længere stræk. Fra forskellige kanter lyder estimaterne, at vi godt kan regne med at 700.000-800-000 job er i risiko for at forsvinde inden for 20-30 år.

Du skal være kreativ

Og mens rutineprægede job inden for industri, kontor og service erstattes af maskiner, vil job, der forudsætter højt vidensniveau, blive endnu mere vigtige.  

Eksempelvis rangerer WEF kreativitet – fx evnen til at finde på usædvanlige eller smarte ideer og løsninger - som en af de absolut vigtigste færdigheder i 2020 – en egenskab, der faktisk ikke er særlig efterlyst i dag.  

Det samme gælder evnen til at løse komplekse problemstillinger, som ifølge WEF vil være et krav i intet mindre end 36 pct. af alle job i 2020.

Noget tilsvarende gælder også evnet til at tænke kritisk – fx brugen af logik til at identificere styrker og svagheder i forbindelse med løsninger eller tilgange til problemstillinger.

”Samlet set forventer respondenterne, at en bred vifte af erhverv vil kræve en højere grad af kognitive evner – så som kreativitet, logisk tænkning og problemløsning. Mere end halvdelen af alle job forventes at efterspørge disse kognitive evner som en kernekompetence”, hedder det i undersøgelsen.

Din viden er ikke afgørende – det er din evne til at samarbejde

Det er altså intet under, at WEF taler om en fjerde industriel revolution.

Og ligesom maskinerne ikke – i hvert fald i 2020 - vil være i stand til at erstatte en række kognitive funktioner, gælder det samme for mere bløde menneskelige egenskaber, noget WEF samlet betegner som ”sociale færdigheder”.   

”Sociale færdigheder – fx overtalelse, følelsesmæssig intelligens eller det at lære andre – vil blive mere efterspurgt på tværs af brancher end snævre tekniske færdigheder så som fx programmering”, skriver forfatterne i rapporten.

Denne ’sensible’ vending dækker over blandt andet:

-Koordination: At kunne tilpasse sine egne handlinger i relation til andres handlinger.

-Følelsesmæssig intelligens: At være bevidst om andre menneskers reaktioner og hvorfor de reagerer.

-Forhandling: Bringe mennesker sammen og forene.

-Overtalelse: Overtale andre til at ændre deres holdninger og adfærd.

Noget tyder altså på, at kritisk tænkning, sociale egenskaber og evnen til at samarbejde vil være mere værd om fem år end rå viden, basale færdigheder, eller kompetencemål, som det hedder i den nye folkeskole, hvor eksempelvis elever på mellemniveau skal ”udvikle metoder med beregninger med naturlige tal”.

Og hvor computere let kan regne for os, kan de ikke erstatte sociale processer.

Eller som Greg Statell skriver på The Creativity Post, så kan kun mennesker håndtere andre mennesker. Og i højere grad end nogensinde foregår arbejde på højeste niveau i grupper med flere personer.

”Det er derfor at den nye økonomi i virkeligheden er en social økonomi. Fremtiden tilhører ikke de stærkeste eller de smarteste, men dem der kan samarbejde – med mennesker og maskiner – mest effektivt”, skriver Greg Statell