Besparelser: KU sætter uddannelser i bero
13 fag på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet vil ikke optage nye studerende i 2016, skriver universitetet i en mail til de studerende og henviser til de godt 100 mio. kr., fakultetet skal spare over de kommende tre år.
Besparelserne på uddannelsesområdet tvinger nu Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet til at lukke for optaget på 13 navngivne uddannelser i 2016.
Så hvis man har gået med tanker om at søge ind på Moderne Indien, Eskimologi, Finsk, Hebraisk, Indologi, Sydøstasien, Tibetologi, Klassisk Græsk, Indoeruopæisk, Balkanstudier, Indianske Sprog og kulturer, Tyrkisk eller Polsk, så skal man nok til at finde en back-up plan.
Det skriver Ulf Hedetoft, dekan på Det Humanistiske Fakultet i en mail til de studerende, som er sendt ud fredag eftermiddag, og som akademikerbladet.dk har fået tilsendt.
Store besparelser
Dekanen forklarer i mailen, at fakultetet skal spare omkring 100 mio. kr. over de kommende tre år, og at man allerede nu har skullet fortælle ministeriet, hvor mange der skal optages på de forskellige uddannelser i 2016.
Og i lyset af den udfordring har fakultetet besluttet, at det ikke kan hænge sammen at have et lige så bredt uddannelsesudbud som tidligere under de nuværende økonomiske rammer.
"Den væsentligste udfordring er, at vi har så mange små uddannelser med en økonomi, som ikke er bæredygtig. Derfor er det uundgåeligt, at enkelte uddannelser må lukke, andre må lægges sammen inden for større og mere levedygtige enheder, og endnu andre måske kun vil optage studerende hvert andet eller hvert tredje år", skriver dekanen som nogle af buddene på, hvad der skal ske i fremtiden.
Sættes i bero
Dekanen forklarer, at der ikke har været tid nok til at analysere fakultetets uddannelsesudbud i tilstrækkelig grad, så der kunne træffes varige, langsigtede beslutninger.
Men de 13 nævnte fag er ifølge dekanen særligt sårbare, fordi de i de kommende år vil have "et lille og faldende optag", hvilket udgør en trussel mod både finansieringen og studiemiljøerne.
"Vi har derfor valgt at sætte optaget på disse uddannelser i bero i år for at have bedre tid til at gennemlyse problematikkerne og træffe de rigtige beslutninger", skriver Ulf Hedetoft i mailen og uddyber:
"Dermed siger jeg også, at denne nulstilling af optaget i år IKKE er ensbetydende med en lukning af fagene. Mange af dem vil genåbne for optaget i 2017, enten i deres nuværende form eller inden for en anden og større uddannelsesramme".