Rød blok har fremsat mistillidsvotum mod omstridt minister
Mens Lars Løkke Rasmussen har kæmpet for at redde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i tæt dialog med blå blok, fremsætter oppositionen nu et officielt mistillidsvotum.
Oppositionen vil tilsyneladende ikke vente på, at blå blok bliver færdige med den række af møder, som onsdag eftermiddag blev indledt med statsminister Lars Løkke Rasmussen for bordenden.
Efter en et dramatisk døgn i dansk politik trådte statsministeren ellers frem onsdag eftermiddag og fortalte, at han fortsat har tillid til miljø- og fødevareminister - til trods for, at der er et flertal imod ministeren, efter at de Konservative offentligt har tilkendegivet, at de ikke længere har tillid til hende oven på et længere tovtrækkeri om landbrugspakken.
Men den interne proces i blå blok er nu blevet underløbet af oppositionen, som torsdag formiddag har fremsat et mistillidsvotum mod Eva Kjer Hansen, skriver en række medier.
"Vil miljø- og fødevareministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til, at et flertal i Folketinget har udtrykt mistillid til ministeren?" spørger oppositionen, ifølge flere medier, i en forespørgsel til Folketingets formand.
Mistillid
Dermed anmoder Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om en hasteforespørgselsdebat, som vil finde sted onsdag i næste uge, i Folketinget med det formål at stille et mistillidsvotum mod ministeren.
"Folketinget kan konstatere, at miljø- og fødevareministeren har givet indtryk af, at miljøregnskabet er bedre, end det reelt er. Ministeren har ikke givet et retvisende billede af konsekvenserne af Fødevare- og Landbrugspakken. På den baggrund udtrykker Folketinget mistillid til miljø- og fødevareministeren", skriver partierne i forslaget.
Nu bliver spørgsmålet så, hvorvidt de Konservative også i folketingssalen bakker deres udtalte mistillid til ministeren op med handling, da det udelukkende kan komme et flertal imod ministeren, såfremt de Konservative stemmer for mistillidsvotumet.
Partiet har dog gentagne gange understreget, at intet har ændret sig i forhold til partiet holdning til ministeren - heller ikke, at der nu skal forhandles om grønne tillæg til landbrugspakken.

Relateret indhold
18. november