Danmarks Rockmuseum skifter navn til … Ragnarock!
Hvorfor skal et nyt dansk rockmuseum forbindes med vikinger og jordens undergang? Debatten ruller på Facebook. Brugerne er uenige, så Magisterbladet har spurgt eksperterne. De er også uenige.
Ragnarock – med c – var en norsk rockfestival i starten af 1970’erne, et svensk nynazistisk pladeselskab i 1990’erne og i dag en musikteatergruppe i Humlebæk. Fremover er det også navnet på Danmarks nye rockmuseum i Roskilde, der hidtil har heddet Danmarks Rockmuseum.
At museet – hvor man opbevarer fanbreve til Otto Brandenburg og Gasolins gamle turbil – kædes sammen med vikinger, jætter og jordens undergang, afføder kommentarer på rockmuseets Facebookside.
Minna Haddar, redaktør ved Lindhardt og Ringhof, skriver: “Hahaha! Ragnarock?! Vikinge-rock? Ny-nordisk-rock? Jeg er forvirret!”.
Talrige metalbands har gennem årene dyrket vikingernes mytologi.
“Har ventet i spænding på museet i snart et årti. Men Ragnarock lyder jo som et museum for nordisk heavymetal?!”, skriver Mikkel Hauge Kofoed fra København.
Også sygeplejestuderende Lisbeth Lomholdt Poulsen undrer sig over referencen til vikingerne. “Danmarks Rockmuseum havde signaleret en videnskabelig tilgang til emnet rock. Jeg kan ikke få navnet Ragnarock til at signalere noget som helst”.
Per Steenholdt, der har læst historie på RUC, minder om sammenfaldet med det nynazistiske pladeselskab, men derudover er han positivt indstillet. “Det lyder da bedre end “Ragnapop” – ønsker nu held og lykke”, skriver Per Steenholdt til Ragnarock, der indvies den 29. april af kronprins Frederik.
Forsker: Svært at forbinde rock med apokalypsen
Også Morten Michelsen, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, finder navnet bemærkelsesværdigt. Han er en af de få, der har forsket i rock- og populærmusikkens udvikling i Danmark.
“Det er meget svært på nogen som helst måde at forbinde rock, hverken i Danmark eller i andre lande, med et rockens undergang. Der er selvfølgelig nogle nykristne grupper, der ser rockmusik som forfald, men de er jo også ret specielle. Så med det her navn har de fået lavet et nyt greb på rockens historie, som det er meget svært at finde belæg for”, siger Morten Michelsen.
Men hvad nu, hvis rocken ikke er det, der går under, men derimod det, der opstår efter undergangen, altså noget helt nyt? Ja, så signalerer navnet stadigvæk antitesen til den fortælling, der er etableret i forskningen om en kultur, der udvikler sig kontinuerligt, mener Morten Michelsen. Det vil sige en ungdomskultur, der med udgangspunkt i amerikansk-afrikansk kultur hele tiden fornyr sig:
“Når man bevæger sig over det lange stræk, taler næsten alle om kontinuitet. Det er bevægelsen fra USA over England til resten af verden med udgangspunkt i 1950’erne, hvor en særlig musik bliver koblet med en købedygtig ungdom, noget, der så ryger videre til andre lande, der tager ideen op, efterligner den, gør den til deres egen. Det musikalske udgangspunkt er afrikansk-amerikansk musik, rhythm and blues, der bliver til rock ’n’ roll, der bliver til soulmusik og så videre”.
Der er jo klare referencer til ragnarok i den nordiske metalscene. Finder man den andre steder?
“Det eneste, man måske kunne forbinde med et ragnarok, og altså ikke selve ordet, men hændelsen, er Beatles-nummeret “Helter Skelter”, som Charles Manson udlagde som en profeti om en apokalyptisk krig”, siger Morten Michelsen.
Anmelder: Mit værelse var et ragnarok
Musikanmelder ved Information Klaus Lynggaard peger på, at man også kan også finde referencer til verdens undergang hos grupper som The Doors og Joy Division.
“Men det er ikke en hovedlinje i rocken. Den handler mere om kroppen – om livet”.
Han har svært ved at forholde sig til det nye navn. “Hm, jeg synes på en måde, at det er o.k., men jeg ved ikke, om publikum vil forstå det. Det er vel lidt mystisk … Min far sagde altid, at mit værelse lignede ragnarok, og jeg vidste godt, det ikke var positivt ment”.
I modsætning til Morten Michelsen er han imidlertid med på at tale om brud i rockens historie – ikke mindst når det handler om den ungdomskultur, der stod i ledtog med musikken. “Fx var punken jo opgøret med et samfund, der virkede degenereret – en protest over arbejdsløshed, håbløshed, atomragnarok. Og punken var den brændte jords taktik. Ud med alt det gamle. Vi var the shit, år nul, og her begyndte det hele. Vi kunne alting meget bedre, hvor hippierne og ungdomsoprøret havde fejlet. Det var et kulturelt brud”.
Ungdomskultur bliver ifølge museet også et vigtigt genstandsområde for det nye museum. Ifølge museets pressemeddelelse understreger navneskiftet, at man ikke udelukkende vil beskæftige sig med rock- og popmusikken som kunstart, men også arbejde med fænomenet i sociologisk og historisk forstand. Selvom verden går under i et ragnarok, gør den det kun for at genopstå: “Ragnarok er derfor også fortællingen om verdens genfødsel. Ragnarok beskriver en ny begyndelse, og i den betydning spejler myten også den vestlige verdens genfødsel efter 2. Verdenskrig. Efter krigen manifesterer et nyt generationsbegreb sig. En ungdomsgeneration med hidtil usete muligheder og opmærksomhed opstår, og de unge kræver nu indflydelse på samfundets udvikling og opgør med gamle systemer og skabelse af nye”.
Ifølge brandingekspert og direktør hos PS Live Andreas Hansen er den betydning af navnet dog næppe det første, museets potentielle gæster kommer i tanke om. “Ragnarock er jo et specielt navn at tage, fordi det er lidt forvirrende. Det er jo noget, man råber ud i lokalet, når man ikke kan finde hoved og hale i ting. Men det har dog en stopeffekt. Der er noget føde til tanken, fordi det er så pudsigt”, siger han.
Magisterbladet har bedt museumsdirektør Frank Birkebæk uddybe det nye navn. Han henviser til den citerede pressemeddelelse.
Måske har museet fat i den lange ende. Magisterbladet har spurgt 17-årige Kirstine Siegumfeldt, der går i 10. klasse på Det Frie Gymnasium, om hun kan se en pointe i at kæde ragnarok sammen med rock. Og det kan hun godt. “Ragnarock – det er, når alt ligesom går galt. En slags dommedag. Jeg synes, det er et godt navn til et rockmuseum. Det passer sammen, fordi begge dele er sådan lidt voldsomt”.
At museet – hvor man opbevarer fanbreve til Otto Brandenburg og Gasolins gamle turbil – kædes sammen med vikinger, jætter og jordens undergang, afføder kommentarer på rockmuseets Facebookside.
Minna Haddar, redaktør ved Lindhardt og Ringhof, skriver: “Hahaha! Ragnarock?! Vikinge-rock? Ny-nordisk-rock? Jeg er forvirret!”.
Talrige metalbands har gennem årene dyrket vikingernes mytologi.
“Har ventet i spænding på museet i snart et årti. Men Ragnarock lyder jo som et museum for nordisk heavymetal?!”, skriver Mikkel Hauge Kofoed fra København.
Også sygeplejestuderende Lisbeth Lomholdt Poulsen undrer sig over referencen til vikingerne. “Danmarks Rockmuseum havde signaleret en videnskabelig tilgang til emnet rock. Jeg kan ikke få navnet Ragnarock til at signalere noget som helst”.
Per Steenholdt, der har læst historie på RUC, minder om sammenfaldet med det nynazistiske pladeselskab, men derudover er han positivt indstillet. “Det lyder da bedre end “Ragnapop” – ønsker nu held og lykke”, skriver Per Steenholdt til Ragnarock, der indvies den 29. april af kronprins Frederik.
Forsker: Svært at forbinde rock med apokalypsen
Også Morten Michelsen, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, finder navnet bemærkelsesværdigt. Han er en af de få, der har forsket i rock- og populærmusikkens udvikling i Danmark.
“Det er meget svært på nogen som helst måde at forbinde rock, hverken i Danmark eller i andre lande, med et rockens undergang. Der er selvfølgelig nogle nykristne grupper, der ser rockmusik som forfald, men de er jo også ret specielle. Så med det her navn har de fået lavet et nyt greb på rockens historie, som det er meget svært at finde belæg for”, siger Morten Michelsen.
Men hvad nu, hvis rocken ikke er det, der går under, men derimod det, der opstår efter undergangen, altså noget helt nyt? Ja, så signalerer navnet stadigvæk antitesen til den fortælling, der er etableret i forskningen om en kultur, der udvikler sig kontinuerligt, mener Morten Michelsen. Det vil sige en ungdomskultur, der med udgangspunkt i amerikansk-afrikansk kultur hele tiden fornyr sig:
“Når man bevæger sig over det lange stræk, taler næsten alle om kontinuitet. Det er bevægelsen fra USA over England til resten af verden med udgangspunkt i 1950’erne, hvor en særlig musik bliver koblet med en købedygtig ungdom, noget, der så ryger videre til andre lande, der tager ideen op, efterligner den, gør den til deres egen. Det musikalske udgangspunkt er afrikansk-amerikansk musik, rhythm and blues, der bliver til rock ’n’ roll, der bliver til soulmusik og så videre”.
Der er jo klare referencer til ragnarok i den nordiske metalscene. Finder man den andre steder?
“Det eneste, man måske kunne forbinde med et ragnarok, og altså ikke selve ordet, men hændelsen, er Beatles-nummeret “Helter Skelter”, som Charles Manson udlagde som en profeti om en apokalyptisk krig”, siger Morten Michelsen.
Anmelder: Mit værelse var et ragnarok
Musikanmelder ved Information Klaus Lynggaard peger på, at man også kan også finde referencer til verdens undergang hos grupper som The Doors og Joy Division.
“Men det er ikke en hovedlinje i rocken. Den handler mere om kroppen – om livet”.
Han har svært ved at forholde sig til det nye navn. “Hm, jeg synes på en måde, at det er o.k., men jeg ved ikke, om publikum vil forstå det. Det er vel lidt mystisk … Min far sagde altid, at mit værelse lignede ragnarok, og jeg vidste godt, det ikke var positivt ment”.
I modsætning til Morten Michelsen er han imidlertid med på at tale om brud i rockens historie – ikke mindst når det handler om den ungdomskultur, der stod i ledtog med musikken. “Fx var punken jo opgøret med et samfund, der virkede degenereret – en protest over arbejdsløshed, håbløshed, atomragnarok. Og punken var den brændte jords taktik. Ud med alt det gamle. Vi var the shit, år nul, og her begyndte det hele. Vi kunne alting meget bedre, hvor hippierne og ungdomsoprøret havde fejlet. Det var et kulturelt brud”.
Ungdomskultur bliver ifølge museet også et vigtigt genstandsområde for det nye museum. Ifølge museets pressemeddelelse understreger navneskiftet, at man ikke udelukkende vil beskæftige sig med rock- og popmusikken som kunstart, men også arbejde med fænomenet i sociologisk og historisk forstand. Selvom verden går under i et ragnarok, gør den det kun for at genopstå: “Ragnarok er derfor også fortællingen om verdens genfødsel. Ragnarok beskriver en ny begyndelse, og i den betydning spejler myten også den vestlige verdens genfødsel efter 2. Verdenskrig. Efter krigen manifesterer et nyt generationsbegreb sig. En ungdomsgeneration med hidtil usete muligheder og opmærksomhed opstår, og de unge kræver nu indflydelse på samfundets udvikling og opgør med gamle systemer og skabelse af nye”.
Ifølge brandingekspert og direktør hos PS Live Andreas Hansen er den betydning af navnet dog næppe det første, museets potentielle gæster kommer i tanke om. “Ragnarock er jo et specielt navn at tage, fordi det er lidt forvirrende. Det er jo noget, man råber ud i lokalet, når man ikke kan finde hoved og hale i ting. Men det har dog en stopeffekt. Der er noget føde til tanken, fordi det er så pudsigt”, siger han.
Magisterbladet har bedt museumsdirektør Frank Birkebæk uddybe det nye navn. Han henviser til den citerede pressemeddelelse.
Måske har museet fat i den lange ende. Magisterbladet har spurgt 17-årige Kirstine Siegumfeldt, der går i 10. klasse på Det Frie Gymnasium, om hun kan se en pointe i at kæde ragnarok sammen med rock. Og det kan hun godt. “Ragnarock – det er, når alt ligesom går galt. En slags dommedag. Jeg synes, det er et godt navn til et rockmuseum. Det passer sammen, fordi begge dele er sådan lidt voldsomt”.
