Censorer advarer om faldende uddannelses­kvalitet
Niveauet er dalet kraftigt i takt med, at kravene til de studerende også er dalet markant. Til gengæld er der gået inflation i karaktergivningen på et ringere grundlag, da pensum er markant mindre end tidligere. Sådan lyder kritikken fra Censorformandskabet for erhvervskommunikation- og sprog.
Formandskabet for de censorer, der er med til at eksaminere de studerende på en række uddannelser i erhvervskommunikation og erhvervssprog, advarer i et brev til uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) om, at niveauet er kraftigt dalende på uddannelserne.
Det er Berlingske, som er i besiddelse af brevet, hvor censorerne opridser en række problematiske forhold på de uddannelser, hvor de skal være med til at vurdere de studerendes niveau i forbindelse med eksaminer.
"Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum", skriver Censorformandskabet ifølge Berlingske eksempelvis i brevet.
Meningsforstyrrende fejl
Forfatterne til brevet kan ifølge eget udsagn ikke sidde udviklingen overhørig uden at advare om konsekvenserne af det dalende niveau, som ifølge Ivan Sørensen, der er censorformand, også skyldes en historisk udvikling.
Tidligere blev der givet markant færre UG og 13-taller, men med inførelsen af 7-skalaen er vejen kortere til topkarakteren 12, mener han. Og det endda selv om de studerendes niveau er dårligere end tidligere, forklarer Ivan Sørensen, der selv er censor i erhvervskommunikation og tysk.
"Vi kan se det på det sproglige niveau. Der er flere meningsforstyrrende fejl, hvor en sætning enten ikke bliver forstået af læseren eller på en helt anden måde, end afsenderen havde tænkt sig. Og så er den gal, når det er på universitetsniveau. Det går også tilbage med formuleringsevnen – både skriftligt og mundtligt. Samtidig er niveauet faldende, når det gælder det, vi kalder korrekthedsgraden", uddyber han i et interview med Berlingske.
National sprogstrategi
Diskussionen af både niveau og omfang af sprogfagene kommer i kølvandet på, at Københavns Universitet har lukket for optaget på 13 navngivne mindre sprog- og kulturfag med henvisning til besparelserne på uddannelsesområdet.
Men i et debatindlæg i søndagsudgaven af Berlingske understreger både uddannelses- og forskningsministeren samt resten af blå bloks uddannelses- og forskningsordførere, at der er behov for en national sprogstrategi, så der tages en diskussion af, hvilke sprogkompetencer Danmark har brug for.
Bundlinjen er, at hvis fagene er med til at skabe "vækst, velfærd og kulturel forståelse", som kommer Danmark til gavn, er det også en vigtig prioritet at fastholde uddannelserne på et højt niveau, skriver ministeren og ordførerne i det fælles debatindlæg.
"Sprog er en meget vigtig kompetence i den verden, vi i dag lever i. Danmark er også et lille land. Det er derfor klart, at stærke sprogkompetencer er vigtige for os", står der blandt andet i debatindlægget.
Det er Berlingske, som er i besiddelse af brevet, hvor censorerne opridser en række problematiske forhold på de uddannelser, hvor de skal være med til at vurdere de studerendes niveau i forbindelse med eksaminer.
"Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum", skriver Censorformandskabet ifølge Berlingske eksempelvis i brevet.
Meningsforstyrrende fejl
Forfatterne til brevet kan ifølge eget udsagn ikke sidde udviklingen overhørig uden at advare om konsekvenserne af det dalende niveau, som ifølge Ivan Sørensen, der er censorformand, også skyldes en historisk udvikling.
Tidligere blev der givet markant færre UG og 13-taller, men med inførelsen af 7-skalaen er vejen kortere til topkarakteren 12, mener han. Og det endda selv om de studerendes niveau er dårligere end tidligere, forklarer Ivan Sørensen, der selv er censor i erhvervskommunikation og tysk.
"Vi kan se det på det sproglige niveau. Der er flere meningsforstyrrende fejl, hvor en sætning enten ikke bliver forstået af læseren eller på en helt anden måde, end afsenderen havde tænkt sig. Og så er den gal, når det er på universitetsniveau. Det går også tilbage med formuleringsevnen – både skriftligt og mundtligt. Samtidig er niveauet faldende, når det gælder det, vi kalder korrekthedsgraden", uddyber han i et interview med Berlingske.
National sprogstrategi
Diskussionen af både niveau og omfang af sprogfagene kommer i kølvandet på, at Københavns Universitet har lukket for optaget på 13 navngivne mindre sprog- og kulturfag med henvisning til besparelserne på uddannelsesområdet.
Men i et debatindlæg i søndagsudgaven af Berlingske understreger både uddannelses- og forskningsministeren samt resten af blå bloks uddannelses- og forskningsordførere, at der er behov for en national sprogstrategi, så der tages en diskussion af, hvilke sprogkompetencer Danmark har brug for.
Bundlinjen er, at hvis fagene er med til at skabe "vækst, velfærd og kulturel forståelse", som kommer Danmark til gavn, er det også en vigtig prioritet at fastholde uddannelserne på et højt niveau, skriver ministeren og ordførerne i det fælles debatindlæg.
"Sprog er en meget vigtig kompetence i den verden, vi i dag lever i. Danmark er også et lille land. Det er derfor klart, at stærke sprogkompetencer er vigtige for os", står der blandt andet i debatindlægget.
