Uni-studerende bliver hurtigere færdige
De seneste ti år har studerende på universiteterne skåret et halvt år af studietiden. Danske bachelorer var i 2014 næstbedste i Europa til at gennemføre studierne, viser tal fra Danske Universiteter.
Studerende på de danske universiteter får hurtigere sit eksamensbevis i hånden.
Siden 2006 er studietiden for en samlet bachelor- og kandidatuddannelse på landets universiteter faldet med et omkring et halvt år. I 2015 var den gennemsnitlige studietid 5,72 år.
Trenden er derfor for alvor vendt efter en årrække i starten af nullerne, hvor studietiden voksede. Mellem 2000 og 2006 steg gennemførelsestiden for et studie på universitetet nemlig til 6,36 år.
Ifølge direktør fra Danske Universiteter Jesper Langergaard er faldet i studietiden ikke sket, fordi fremdriftsreformen puster de studerende i nakken.
"Der er flere ting i fremdriftsreformen, der endnu ikke er trådt i kraft. Udviklingen går derimod den vej politikerne ønsker, uden de rigide regler endnu rigtig er trådt i kraft. Det viser, at vi kan få tingene til at fungere ved at bruge de mere bløde metoder", siger Jesper Langergaard.
Tidsånden spiller ind
Jesper Langergaard påpeger, at en række andre faktorer har haft indflydelse på, at studietiden falder. Det handler fx om tidsånden.
De studerende er ifølge ham blevet mere målrettet. Universiteterne er også blevet gode til at tale mere med de studerende. Desuden har færdiggørelsesbonusser til universiteterne og indførslen af specialekontrakter formentlig også haft en indflydelse på, at de studerende bliver hurtigere færdige med studierne.
"Når man begynder at tale om tingene på universiteterne, så får det også en effekt. Jeg tror, de unge nogle gange reagerer hurtigere, end politikerne når at lave den hårde lovgivning. Min konklusion er, at tingene allerede går den rigtige vej", siger Danske Universiteters direktør.
Tallene fra Danske Universiteter viser ligeledes, at gennemførelses-procenten for fuldtidsstuderende på en
bacheloruddannelse for året 2014 ligger på henholdsvis 49,8 procent for normeret tid og 80,6 procent for normeret tid + 3 år.
Det placerer Danmark som tredjebedst på begge områder blandt alle OECD-landene og som næstbedst i Europa kun overgået af England.
"Det kan vi være stolte af, for det er jo et succesparameter på universiteterne, at vi har en høj gennemførselsprocent. Så kan man jo diskutere om fremdriftsreformen får en effekt, og om den overhovedet er en god idé", siger Jesper Langergaard.
Selv om de danske studerende kommer hurtigere igennem studierne, så mener Jesper Langergaard, det er vigtigt, at der under studietiden stadig er tid til ekstraaktiviteter som fx et udlandsophold og studenterpolitisk engagement.
"Det påpeger mange jo, at der er blevet mindre tid til", siger direktøren for Danske Universiteter.
