Mangel på sprogkompetencer går ud over Danmarks indflydelse i udlandet
Ledigheden har i flere år været stort set lig nul på de store sprogfag, og antallet af uddannelser er styrtdykket. I Tyskland er sprogkyndige danskere allerede nu en mangelvare. Et udvalg med RUC’s rektor i spidsen skal rette skuden op.
For bare syv år siden tilbød CBS en række videregående uddannelser inden for hovedsprogene tysk, fransk, spansk, engelsk, italiensk og russisk. Mellem 600 og 700 studerende blev optaget hvert år på de store fag.
I dag har CBS droppet både fransk, tysk, spansk og engelsk. Under 100 studerende bliver nu optaget på engelsk hvert år og under 50 på kinesisk.
“Vi stod over for valget mellem at forringe kvaliteten markant eller opgive. Vi vurderede, at det ikke er forsvarligt at udbyde sprogundervisning til laveste taxametersats. Det er færdighedsorienteret og kræver små hold og mange undervisningstimer”, forklarer Wilbert van der Meer, chef for uddannelsessekretariatet på CBS.
CBS taler om hovsaløsninger
Siden har Udenrigsministeriet to gange bevilget éngangsmidler, fordi der fx var mangel på tolke og translatører. Men CBS opfatter det som en hovsaløsning.
“Det er ikke muligt at have kompetencer under tag, som står klar for det tilfælde, at nogen med et par års mellemrum finder en pose penge til et område”, fastslår Wilbert van der Meer.
Regeringen har nedsat et udvalg, som til januar skal barsle med en national sprogstrategi, der skal styrke sprogene på alle uddannelsesniveauer. Men for CBS’ vedkommende kommer det udvalgsarbejde altså for sent.
“Jeg håber, at man husker at tage fagsprogene med i udvalgsarbejdet. Det er på alle måder et kæmpe tab for et lille land, hvis vi om 10 år kun kan begå os på engelsk ude i verden”, siger CBS' uddannelseschef.
Så kan den gode samtale begynde
Den vurdering deler Wilbert van der Meer med kulturattaché på Danmarks ambassade i Berlin Birgitte Tovborg Jensen. Allerede nu er manglen på sprogkundskaber en barriere for erhvervs- og kulturudveksling samt for den diplomatiske indsats i nabolandet, siger hun.
“Alle i Berlin genkender den lettelse og store goodwill, man møder hos de tyske partnere, når de opdager, at man taler deres sprog. Oftest er det os, der beder dem om noget: informationer, aftaler og tjenester. Og sproget er så vigtigt, fordi vi kæmper med både spaniere, hollændere og polakker om tyskernes opmærksomhed”, forklarer Birgitte Tovborg Jensen.
Det handler ikke kun om, at Tyskland er Danmarks største eksportmarked, mener kulturattachéen, der selv er cand.mag. i dansk og historie og har boet i Berlin siden 1998.
“Vi har misset liveoptrædener i tysk tv, fordi vi ikke kunne stille med en tysksproget politiker. Tekniske og juridiske forhandlinger bliver også særdeles vanskelige. Til gengæld giver det en enorm respekt, når nogen har gjort sig umage med at lære sproget. Så kan den gode samtale begynde”, pointerer Birgitte Tovborg Jensen.
Sprog er ikke en silokompetence
At det i dag kan være vanskeligt at opstøve en kandidat i tysk eller et andet hovedsprog, bekræfter ledighedstal fra Magistrenes A-kasse. Arbejdsløsheden for universiteternes sproguddannede kandidater er i år nede på 1-2 procent, når det gælder fransk, spansk og tysk. Normalt regnes to procent som fuld beskæftigelse. Samtidig styrtdykker udbuddet af sproguddannelser.
Der skal ske noget, det haster – og det kommer til at koste nogle penge. Det siger Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og udpeget af regeringen til at lede arbejdet med den nationale sprogstrategi.
“Udbuddet af uddannelser skal være dækkende, men vi skal også sikre den brede forståelse af, at en sproguddannelse ikke er en silokompetence – den rækker ind over alt andet. Vores verden bliver alt for endimensionel, hvis vi kun har engelsk som fremmedsprog”, siger Hanne Leth Andersen, der selv i sin tid skrev ph.d. i fransk.
De lave taxametre på sproguddannelserne er en udfordring, understreger RUC-rektoren.
“Det er ikke realistisk at løfte området, uden at der også sker en omfordeling af nogle midler”, siger hun.
I dag har CBS droppet både fransk, tysk, spansk og engelsk. Under 100 studerende bliver nu optaget på engelsk hvert år og under 50 på kinesisk.
“Vi stod over for valget mellem at forringe kvaliteten markant eller opgive. Vi vurderede, at det ikke er forsvarligt at udbyde sprogundervisning til laveste taxametersats. Det er færdighedsorienteret og kræver små hold og mange undervisningstimer”, forklarer Wilbert van der Meer, chef for uddannelsessekretariatet på CBS.
CBS taler om hovsaløsninger
Siden har Udenrigsministeriet to gange bevilget éngangsmidler, fordi der fx var mangel på tolke og translatører. Men CBS opfatter det som en hovsaløsning.
“Det er ikke muligt at have kompetencer under tag, som står klar for det tilfælde, at nogen med et par års mellemrum finder en pose penge til et område”, fastslår Wilbert van der Meer.
Regeringen har nedsat et udvalg, som til januar skal barsle med en national sprogstrategi, der skal styrke sprogene på alle uddannelsesniveauer. Men for CBS’ vedkommende kommer det udvalgsarbejde altså for sent.
“Jeg håber, at man husker at tage fagsprogene med i udvalgsarbejdet. Det er på alle måder et kæmpe tab for et lille land, hvis vi om 10 år kun kan begå os på engelsk ude i verden”, siger CBS' uddannelseschef.
Så kan den gode samtale begynde
Den vurdering deler Wilbert van der Meer med kulturattaché på Danmarks ambassade i Berlin Birgitte Tovborg Jensen. Allerede nu er manglen på sprogkundskaber en barriere for erhvervs- og kulturudveksling samt for den diplomatiske indsats i nabolandet, siger hun.
“Alle i Berlin genkender den lettelse og store goodwill, man møder hos de tyske partnere, når de opdager, at man taler deres sprog. Oftest er det os, der beder dem om noget: informationer, aftaler og tjenester. Og sproget er så vigtigt, fordi vi kæmper med både spaniere, hollændere og polakker om tyskernes opmærksomhed”, forklarer Birgitte Tovborg Jensen.
Det handler ikke kun om, at Tyskland er Danmarks største eksportmarked, mener kulturattachéen, der selv er cand.mag. i dansk og historie og har boet i Berlin siden 1998.
“Vi har misset liveoptrædener i tysk tv, fordi vi ikke kunne stille med en tysksproget politiker. Tekniske og juridiske forhandlinger bliver også særdeles vanskelige. Til gengæld giver det en enorm respekt, når nogen har gjort sig umage med at lære sproget. Så kan den gode samtale begynde”, pointerer Birgitte Tovborg Jensen.
Sprog er ikke en silokompetence
At det i dag kan være vanskeligt at opstøve en kandidat i tysk eller et andet hovedsprog, bekræfter ledighedstal fra Magistrenes A-kasse. Arbejdsløsheden for universiteternes sproguddannede kandidater er i år nede på 1-2 procent, når det gælder fransk, spansk og tysk. Normalt regnes to procent som fuld beskæftigelse. Samtidig styrtdykker udbuddet af sproguddannelser.
Der skal ske noget, det haster – og det kommer til at koste nogle penge. Det siger Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og udpeget af regeringen til at lede arbejdet med den nationale sprogstrategi.
“Udbuddet af uddannelser skal være dækkende, men vi skal også sikre den brede forståelse af, at en sproguddannelse ikke er en silokompetence – den rækker ind over alt andet. Vores verden bliver alt for endimensionel, hvis vi kun har engelsk som fremmedsprog”, siger Hanne Leth Andersen, der selv i sin tid skrev ph.d. i fransk.
De lave taxametre på sproguddannelserne er en udfordring, understreger RUC-rektoren.
“Det er ikke realistisk at løfte området, uden at der også sker en omfordeling af nogle midler”, siger hun.
