Karakterer har afgørende betydning for studerendes succes på universitetet
Flere studerende skulle optages med test og samtaler end udelukkende karakterer, lød det fra Kvalitetsudvalget i 2014. Men karakterer har stor indflydelse på, om studerende klarer sig igennem universitetet, lyder det nu fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Og ifølge Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser analyser de seneste år også, at karakterer har større betydning for, om en studerende klarer sig godt på universitetet og kommer i arbejde efterfølgende, end hvad Kvalitetsudvalget lagde op til i 2014.
En studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra gymnasiet har dobbelt så stor risiko for at droppe ud i løbet af det første år på universitetet som studerende med et gennemsnit på 10. Samtidig har de næsten tre gange højere risiko for at blive ledige som færdiguddannede, skriver Studentum.dk.
Bjarke Tarpgaard Hartkopf, der er specialkonsulent i EVA, opfordrer derfor til, at man genovervejer, om Kvalitetsudvalgets forslag om styrket kvote 2-optag vil have den ønskede effekt.”I tillæg hertil kan man spørge, hvad der er mest retfærdigt: Optag på baggrund af to til tre års studier, hvor man er blevet vurderet af flere censorer og undervisere eller en optagelsessamtale på få timer?”, siger han til Studentum.dk.
Man skal ikke være god til oldtidskundskab for at læse medicin
Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf er det samlede karaktergennemsnit en stærk indikator for generelle studiekompetencer. Men ved naturvidenskabelige og tekniske-videnskabelige uddannelser behøver man ikke have fået gode karakterer i fx oldtidskundskab for at klare sig godt. Her er gode karakterer i matematik, fysik og kemi de vigtigste parametre for at klare studiet.
”På disse områder er der faktisk et potentiale for at forbedre optaget, så man optager mere egnede studerende ved i højere grad at inddrage karakterer i specifikke fag. Det ene udelukker altså ikke det andet. Det er en overset pointe, som jeg håber, at man vil tage op til overvejelse på et tidspunkt. Potentialet er dog ikke lige stort på alle områder”, siger specialkonsulenten.
På professionshøjskoler og erhvervsakademier betyder karakterer også mindre i forhold til frafald, viser EVA’s analyser.
Samtidig varierer resultaterne også mellem de forskellige uddannelser og institutioner. Fx er der ingen sammenhæng mellem karakterer fra gymnasiet og frafald på RUC.
Ifølge Bjarke Tarpgaard Hartkopf er der altså ikke nogen ”one-size-fits-all”-facitliste for, hvordan optagesystemet i fremtiden bør se ud. Men hvis man vurderer ansøgerne efter flere kriterier, kan man dog også forvente, at det generelt fører til bedre optag.
”Hvis man både kigger på ansøgernes karaktergennemsnit, deres karakterer i specifikke fag samt en motiveret ansøgning og eventuelt en optagelsessamtale, så må man, alt andet lige, også forvente, at man er bedre til at udvælge studerende, der har gode forudsætninger for at studere på den pågældende uddannelse”, forklarer han.
På SDU har man de sidste 20 år optaget kvote 2-ansøgere på en række sundhedsvidenskabelige uddannelse med test, samtaler og praktiske prøver. Her har frafaldet på flere af uddannelserne ligget på 3,7 procent efter første år, mens det har været 6,6 procent blandt studerende optaget igennem kvote 1, skriver Politiken.
