Rektorer har svært ved at forstå regeringens prioriteringer
Tirsdag foreslog regeringen at skære i SU'en, samtidig med at den åbner for, at de studerende kan arbejde mere. Men de studerende skal også lige huske at blive hurtigere færdige med deres studier. Og her hopper kæden af for rektorerne på de videregående uddannelser.
Men det er ikke en gratis omgang, mener rektorerne på både universiteterne og professionshøjskolerne, som har svært ved at se en positiv rød tråd i regeringens uddannelsespolitik.
Som eksempel peger Anders Bjarklev, der er rektor på DTU og talsmand for Danske Universiteter, på, at det er tæt på umuligt at forstå, hvordan regeringens SU-reform skal forstås i sammenhæng med truslen om bøder, hvis de studerende ikke bliver hurtigere færdige med deres studier.
"Politikerne vil gerne have de studerende hurtigere igennem studiet. Fremdriftsreformen ansporer de studerende til at bruge mindre tid på andre aktiviteter, som f.eks. arbejde. Derfor undrer det mig, at regeringen nu lægger op til en model, hvor flere studerende alt andet lige vil prioritere at arbejde mere ved siden af studierne", forklarer han.
Bliver denne generation dårligere uddannet end forældrene?
Samme toner lyder der fra Aalborg Universitet i et debatindlæg, som rektor Per Michael Johansen og prorektor Inger Askehave har i onsdagens udgave af Politiken.
De peger blandt andet på undersøgelser fra Norge, hvor man i 2002 omlagde uddannelsesstøtten til lån. Her førte omlægningen til, at de studerende brugte mere tid på at arbejde ved siden af studierne, skriver de.
Desuden frygter Per Michael Johansen og Inger Askehave, at det især vil få en social slagside, hvor børn fra ikke-akademiske hjem vil fravælge at tage en videregående uddannelse.
"Universiteterne er allerede blevet pålagt trecifrede millionbesparelser på både uddannelser og forskning. En forringelse af de studerendes muligheder for at tage en uddannelse vil være yderligere et anslag mod det videnssamfund, som alle er enige om, er grundlaget for vores fremtidige vækst og velfærd. Derfor advarer vi mod at omlægge SU’en. Vi skal ikke opleve for første gang at have en generation, som bliver dårligere uddannet end deres forældre", siger Per Michael Johansen i en kommentar til sit eget debatindlæg.
Professionshøjskoler: Skulle penge fra SU-reform ikke gå til uddannelse?
I en pressemeddelelse blander også professionshøjskolerne sig i debatten om alt fra regeringens foreslåede SU-reform til de to-procents besparelser, som regeringen lægger op til at videreføre på hele uddannelsesområdet på finansloven for 2017.
Professionshøjskolerne frygter helt enkelt, at besparelserne vil føre til mindre kontakt mellem de studerende og deres undervisere, hvilket i sidste ende vil gå ud over uddannelseskvaliteten, skriver Danske Professionshøjskoler, som samtidig beklager, at besparelserne på SU ikke føres direkte tilbage til uddannelsessektoren.
"Regeringens forslag til SU-reform i sit udspil til 2025-plan frigiver samlet et milliardbeløb. Det er meget beklageligt, at kun en mindre del bliver placeret i en kompetencepulje, som bl.a. skal bruges på at sikre bedre kvalitet i uddannelsessystemet. Forslaget vil derfor samlet føre til en markant svækkelse af kvaliteten af de videregående uddannelser", står der i pressemeddelelsen.
