Studerende siger nej til flere lån
Studerende vil hellere arbejde end modtage SU i form af lån, som det er foreslået på kandidatdelen. Men det kan ikke undgå at blive på bekostning af studierne, svarer de i en ny undersøgelse.
Uddannelseskvaliteten er i fare, hvis SU´en bliver lavet om til rentefrie lån på kandidatdelen.
Sådan siger DM´s formand Camilla Gregersen på baggrund af en ny undersøgelse, foretaget blandt DM´s Studentermedlemmer.
I undersøgelsen svarer 53 pct af de studerende, at de hellere vil arbejde mere, end de vil have SU i form af et lån. Til gengæld er hele 94 pct af de adspurgte helt eller helt overvejende enige i, at mere lønarbejde vil gå ud over deres faglige indsats på studiet. I alt er knap 8000 studerende blevet spurgt og 20 pct har svaret.
Det giver grund til endnu engang at advare kraftigt imod forslaget om at lægge SU´en på kandidaten om til lån, mener Camilla Gregersen.
”SU´en er helt central for, at unge gennemfører deres uddannelse og årsagen til, at Danmark ligger i top, målt på gennemførelsesprocent”, siger DM´s formand.
”Konsekvensen af at fjerne SU´en de sidste år på uni bliver mindre faglig fordybelse i studierne. De studerende får også mindre tid til at møde op til forelæsninger og sværere ved at deltage i gruppearbejde,”.
Håndklædet i ringen
Gry Inger Reiter, der er formand for DM Studerende, ved godt, hvem blandt hendes medstuderende, der bliver hårdest ramt, hvis studerende frem over skal leve for lånte penge, mens de læses til kandidat.
”De første, der må smide håndklædet i ringen, er unge, hvis forældre ikke er pengestærke akademikere. De kan blive væltet af en stor bogregning ved semesterstart, men de vil også have sværere ved at se, at en investering i uddannelse kan betale sig på den lange bane, fordi de ikke har stærke rollemodeller i deres forældre”, siger Gry Inger Reiter.
"I forvejen har kvalitetsudvalget opgjort, at et fuldtidsstudium kræver en arbejdsindsats på 42 timer om ugen. Så når næsten hver tredje hellere vil arbejde mere end oparbejde mere gæld, er det svært at se, hvordan det skal lade sig gøre uden at det går udover den faglige fordybelse og dygtiggørelse,” uddyber de studerendes talsmand.
DM er ikke afvisende overfor, at det kan være nødvendigt at tænke nyt i forhold til SU´en. Men betingelsen er, at det ikke forringer uddannelseskvaliteten, understreger Camilla Gregersen.
”Der er også rigtig god samfundsøkonomi i at bevare SU´en hele vejen gennem studierne. Regeringen burde investere i uddannelseskvalitet, frem for at skære ned. Det er forskning og ny viden, og dygtigt uddannede unge, vi skal leve af i fremtiden”, siger hun
Sådan siger DM´s formand Camilla Gregersen på baggrund af en ny undersøgelse, foretaget blandt DM´s Studentermedlemmer.
I undersøgelsen svarer 53 pct af de studerende, at de hellere vil arbejde mere, end de vil have SU i form af et lån. Til gengæld er hele 94 pct af de adspurgte helt eller helt overvejende enige i, at mere lønarbejde vil gå ud over deres faglige indsats på studiet. I alt er knap 8000 studerende blevet spurgt og 20 pct har svaret.
Det giver grund til endnu engang at advare kraftigt imod forslaget om at lægge SU´en på kandidaten om til lån, mener Camilla Gregersen.
”SU´en er helt central for, at unge gennemfører deres uddannelse og årsagen til, at Danmark ligger i top, målt på gennemførelsesprocent”, siger DM´s formand.
”Konsekvensen af at fjerne SU´en de sidste år på uni bliver mindre faglig fordybelse i studierne. De studerende får også mindre tid til at møde op til forelæsninger og sværere ved at deltage i gruppearbejde,”.
Håndklædet i ringen
Gry Inger Reiter, der er formand for DM Studerende, ved godt, hvem blandt hendes medstuderende, der bliver hårdest ramt, hvis studerende frem over skal leve for lånte penge, mens de læses til kandidat.
”De første, der må smide håndklædet i ringen, er unge, hvis forældre ikke er pengestærke akademikere. De kan blive væltet af en stor bogregning ved semesterstart, men de vil også have sværere ved at se, at en investering i uddannelse kan betale sig på den lange bane, fordi de ikke har stærke rollemodeller i deres forældre”, siger Gry Inger Reiter.
"I forvejen har kvalitetsudvalget opgjort, at et fuldtidsstudium kræver en arbejdsindsats på 42 timer om ugen. Så når næsten hver tredje hellere vil arbejde mere end oparbejde mere gæld, er det svært at se, hvordan det skal lade sig gøre uden at det går udover den faglige fordybelse og dygtiggørelse,” uddyber de studerendes talsmand.
DM er ikke afvisende overfor, at det kan være nødvendigt at tænke nyt i forhold til SU´en. Men betingelsen er, at det ikke forringer uddannelseskvaliteten, understreger Camilla Gregersen.
”Der er også rigtig god samfundsøkonomi i at bevare SU´en hele vejen gennem studierne. Regeringen burde investere i uddannelseskvalitet, frem for at skære ned. Det er forskning og ny viden, og dygtigt uddannede unge, vi skal leve af i fremtiden”, siger hun
