Professor: Studiedoping er ikke et samfunds­problem

Det er et samfundsproblem og vidner om et vanvittigt fokus på performance.

Sådan lyder advarslen fra en studiechef og en studenterformand i Berlingske, efter at avisen har afsløret, at op imod ti procent af de studerende på landets universiteter propper sig med præstationsfremmende stoffer som Ritalin og koffeintabletter.

Men måske er problemet overvurderet.

Avisen baserer sin historie på to undersøgelser fra Dansk Magisterforening og DJØF, og kigger man tallene efter, tegner der sig et helt andet billede. Det mener professor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen.

I DM’s undersøgelse fortæller 6,5 pct. af 1200 studerende godt nok, at de har taget præstationsfremmende stoffer i forbindelse med studierne. Men for størstedelens vedkommende – 4,5 pct. - er der tale om koffeintabletter eller betablokkere. Og ifølge Mads Uffe Pedersen, er disse præparater ikke afhængighedsskabende.  

”Beta-blokkerne er højst sandsynligt blevet ordineret af en læge for at forebygge de fysiske reaktioner på angst i eksamenssituationer. Det kan lægen gøre, hvis der er tale om så svær angst, at det forhindrer vedkommende i at gå til eksamen”.

Betablokkere er ikke et centralstimulerende stof og reagerer alene på den fysiske side af angsten ved at nedsætte hjertets rytme og den mængde af blod, der passerer hjertet.

Koffeinpiller virker som kaffe
Koffeintabletter, som 18 ud af 1200 studerende ifølge DM’s undersøgelse har prøvet, har den modsatte effekt. Stoffet, der er naturligt forekommende i kaffe øger blodtryk og puls, hvorfor man ifølge Mads Uffe Pedersen kan opleve et energimæssig boost, når man tager det.

”Men koffein har kun et svagt afhængighedspotentiale”.

Anderledes forholder det sig med Ritalin.  

”Hvis man spiser nok af det, vil man opleve, at man kan være på og koncentrere sig i længere tid. Så på den måde er det et præstationsfremmende stof”.

Ifølge Mads Uffe Pedersen kan Ritalin sammenlignes med amfetamin, godt nok i en udgave der er fem seks gange mindre potent.

Men brugen af Ritalin blandt studerende i DM’s undersøgelse er så beskeden, vurderer han, at tallet ikke kan bruges til noget. For kun syv studerende ud af 1.200 - eller 0,6 pct. – angiver, at de har taget stoffet, og det er en andel, der ikke er signifikant.    

”Syv er syv for mange, men det vil være lidt af en overfortolkning at karakterisere det som et samfundsproblem.  Det drejer sig om et ganske lille antal, og hvis man lavede en ny undersøgelse, ville man måske se, at tallet faldt til tre eller voksede til 15 personer uden at det nødvendigvis skyldes en udvikling. Det er et meget usikkert tal”.

Syv ud af 1.000 voksne er i øvrigt det antal, der ifølge Statens Seruminstitut indløste en recept på ADHD medicin i 2012. Og de syv personer i DM’s undersøgelse kan i princippet godt være diagnosticeret med ADHD og modtagere af receptpligtig medicin, mener Mads Uffe Pedersen.

Magisterbladet har ikke forelagt ham DJØF’s studieundersøgelse. Her fortæller 15 ud af 1143 studerende, at de har prøvet at tage Ritalin i forbindelse med studierne, mens i alt otte pct. angiver, at de har taget et eller flere præstationsfremmende stoffer. Ligesom i DM’s undersøgelse er der dog i de fleste tilfælde tale om koffeintabletter og betablokkere.

Ifølge Ritzau vil uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) efter Berlingskes afsløring gå i dialog med universiteter og uddannelsesinstitutioner om problemet.