Magtfuldt netværk indtog forsiden

Færre skal tage en femårig kandidatuddannelse, og studerende skal højere grad vælge uddannelser, der er relevante for samfundet og erhvervslivet.

Derfor skal SU'en tages fra kandidatstuderende og laves om til et lån, lød anbefalingen fra medlemmer af en ekspertgruppe, som dagbladet Politiken bragte på forsiden i begyndelsen af marts. Anbefalingerne kom fra en gruppe nedsat af tænketanken Axcelfuture, som er stiftet af kapitalfonden Axcel. Anbefalingerne blev samme dag fremlagt på en stort anlagt konference med inviterede ministre fra venstre, rektorer og medlemmer af den danske erhvervstop.

Men nu sættes der spørgsmålstegn ved eksperterne og deres anbefalinger. Forsker i magtnetværk ved CBS, Christoph Ellersgaard, mener, at det ser ud som om, de blev håndplukket til lejligheden.

Fire af ekspertgruppens syv medlemmer har eksempelvis ved flere tidligere lejligheder talt for SU-besparelser. Det gælder eksempelvis formand for professionshøjskolernes formandskollegium Carsten Koch og ATP’s bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard.  Begge repræsenterer ligesom andre i gruppen stærke interesser på området, siger Christoph Ellersgaard.



”Der er tale om et panel, hvis holdninger til SU’en var kendte i forvejen. Desuden kan man sige, at de primært er interessenter eller finansieret af parter med klare interesser på området”.

Bestyrelsesformand i Grundfos, Jens Moberg og forskningschef i Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen fra ekspertgruppen, har ikke tidligere udtalt sig om SU, men repræsenterer snarere erhvervsinteresser end uvildig end ekspertviden om uddannelse, siger Christop Ellersgaard.

Konferencen, ekspertgruppen og avisen Politikens dækning den dag, havde det til fælles, at der ikke optrådte hverken studerende eller universitetsforskere. Til gengæld indtager næsten mange af deltagere i ekspertgruppen og på konferencen magtfulde roller i det danske samfund og erhvervsliv.

“Man skulle ikke være et orakel for at forudsige, hvad den her ekspertgruppe ville komme med af anbefalinger, tværtimod. Axcelfuture har dybest set betalt for at få velkendte holdninger fremsat på en ny måde”, siger Christoph Ellersgaard.

Det er dog ikke tilfældet, siger Axcelfutures direktør, Joachim Sperling.

”Eksperterne er alene udvalgt på basis af deres viden, indsigt og kvalifikationer, så de bedst muligt kunne berige analyserne. Derfor mener jeg ikke, at det er en korrekt præmis at kalde dette arbejde et partsbudskab. Det her har handlet om at bidrage til debatten om uddannelsesindsatsen i Danmark”.

Den udlægning bliver dog betvivlet en anden ekspert.

Ifølge Mark Blach-Ørsten, professor i Journalistik ved Roskilde Universitet, tyder sammensætningen af medlemmer i ekspertpanelet netop på, at Axcelfuture har haft til hensigt at mobilisere den offentlige opinion i en bestemt retning. Af samme grund finder han, at Politikens dækning af ekspertgruppens anbefalinger er uheldig.

"For det første titulerer man dem som eksperter. Man definerer ikke deres ekspertise nærmere, og man stiller ikke kritiske spørgsmål til deres konklusioner, som netop i kraft af ekspertstemplet kommer til at fremstå som neutral, objektiv viden”.

Mark Blach-Ørsten konstaterer, at tænketanke ofte bliver ophøjet til eksperter, selv om de repræsenterer partsinteresser. Sammen med andre forskere har han undersøgt 1.364 nyhedsartikler fra syv landsdækkende aviser over 2 år, hvori tænketanke medvirker eller omtales.

Som minimum burde Politiken have indhentet synspunkter fra folk i undervisnings- og uddannelsesmiljøet, mener Mark Ørsten.

Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang medgiver, at avisen burde have ladet kritiske kilder optræde i artiklen. Han mener dog ikke, at Politiken har ladet Axcelfuture optræde med ekspertkilder, selv om de reelt er partskilder.

”Det synes jeg ikke. Jeg er enig i den overordnede og mere abstrakte kritik af mediernes ageren. Men i dette konkrete tilfælde synes jeg det ikke”.

”Jeg synes klart, vi skriver, hvad det her handler om, og at vores samlede dækning fungerer. Dette er et oplæg til diskussion baseret på tidligere uddannelsespolitikere og uddannelseskritikere, embedsmænd og erhvervsfolk. En blandet gruppe af sektorinteresser”.

Den forklaring afviser Mark Blach-Ørsten.

”Politiken er gået i fælden. Axcelfuture har ligesom andre tænketanke en bevidst strategi om at få spillerum i medier som Politiken. Og det lykkes dem at blive betegnet som eksperter frem for partskilder i det her tilfælde med et synspunkt om at ændre ved nogle grundlæggende strukturer i det danske uddannelsessystem”.