Kortuddannedes børn tager flere forbrugslån i studietiden
Børn af kortuddannede forældre tager flest forbrugslån, mens de studerer, viser ny undersøgelse. Det bekræfter, at den sociale slagside lever på universiteterne, siger DM Studerendes formand.
Hver anden studerende, der kommer fra hjem med en uddannelsesfremmed baggrund, har optaget større eller mindre forbrugslån undervejs i studierne. For unge fra hjem med bugnende bogreoler gælder det kun hver tredje.
Det viser en undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd, som Politiken refererer i mandagens avis. Undersøgelsen, som er foretaget blandt cirka 2800 studerende, viser også, at næsten hver femte studerende i dag får hjælp hjemmefra, fx med et fast månedligt beløb.
DM Studerendes formand Gry Reiter er ikke overrasket over, at en social slagside også viser sig i form af forbrugslån eller højtforrentede kviklån på mobilen.
”Det bekræfter noget, vi godt ved: at det fx er svært at skaffe 3000 kroner til bøger ved semesterstart, hvis din husleje er højere end din SU, og du også skal have mad i den måned”, forklarer Gry Reiter.
”Samtidig tror jeg, det er svært for mange unge at gennemskue, hvor dyrt det bliver for dem at låne på nettet”, tilføjer hun.
Social mobilitet sikret
Spørgsmålet er, om det økonomiske pres bliver så stort, at det tvinger grupper af studerende til at droppe universitetet.
”Vi skal trods alt være rigtig glade for, at vi i dag har en model, som gør det muligt at supplere sin SU med et SU-lån med en god lav rente samt arbejde. Det sikrer trods alt noget social mobilitet. Det vil blive langt sværere at bryde den sociale arv, hvis SU´en på kandidatdelen bliver til et lån” mener Gry Reiter.
”Hvis du ikke har forældre, som er bevis på, at uddannelse er en god investering, så vil det betyde, at færre unge fra uddannelsesfremmede hjem er parate til at investere 200.000 i en kandidatgrad. Det vil formentlig betyde, at især unge fra hjem med knap så lange uddannelser giver op undervejs og dropper ud. Frafald er selvfølgelig ærgerligt for den enkelte, men det er også spild af talent og rigtig dyrt for samfundet som helhed”, uddyber DM Studerendes formand.
Det viser en undersøgelse fra Danske Studerendes Fællesråd, som Politiken refererer i mandagens avis. Undersøgelsen, som er foretaget blandt cirka 2800 studerende, viser også, at næsten hver femte studerende i dag får hjælp hjemmefra, fx med et fast månedligt beløb.
DM Studerendes formand Gry Reiter er ikke overrasket over, at en social slagside også viser sig i form af forbrugslån eller højtforrentede kviklån på mobilen.
”Det bekræfter noget, vi godt ved: at det fx er svært at skaffe 3000 kroner til bøger ved semesterstart, hvis din husleje er højere end din SU, og du også skal have mad i den måned”, forklarer Gry Reiter.
”Samtidig tror jeg, det er svært for mange unge at gennemskue, hvor dyrt det bliver for dem at låne på nettet”, tilføjer hun.
Social mobilitet sikret
Spørgsmålet er, om det økonomiske pres bliver så stort, at det tvinger grupper af studerende til at droppe universitetet.
”Vi skal trods alt være rigtig glade for, at vi i dag har en model, som gør det muligt at supplere sin SU med et SU-lån med en god lav rente samt arbejde. Det sikrer trods alt noget social mobilitet. Det vil blive langt sværere at bryde den sociale arv, hvis SU´en på kandidatdelen bliver til et lån” mener Gry Reiter.
”Hvis du ikke har forældre, som er bevis på, at uddannelse er en god investering, så vil det betyde, at færre unge fra uddannelsesfremmede hjem er parate til at investere 200.000 i en kandidatgrad. Det vil formentlig betyde, at især unge fra hjem med knap så lange uddannelser giver op undervejs og dropper ud. Frafald er selvfølgelig ærgerligt for den enkelte, men det er også spild af talent og rigtig dyrt for samfundet som helhed”, uddyber DM Studerendes formand.
