3 års lovbrud: Nul bøder til virksomheder

Større danske virksomheder skal udforme måltal og politik for, hvordan de får flere kvinder på ledelsesposter. Det siger loven, men det gør op mod hver anden virksomhed ikke, viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR). 

Selvom hver anden af de største virksomheder ikke har lavet de lovkrævede tiltag på området, så er der i løbet af tre år ikke udskrevet en eneste bøde.

Det er ellers skrevet ind i loven, at der er mulighed for at udskrive en bøde som sanktion, hvis en virksomhed ikke overholder loven. Det påpeger Ask Hesby Krogh, som er teamleder i Ligebehandling hos IMR.

"Der er ikke udskrevet en eneste bøde endnu, så den sanktion er indtil videre ret teoretisk", siger Ask Hesby Krogh.

Loven om fremme af ligelig kønsmæssig sammensætning i statslige institutioner og private virksomheder trådte i kraft den 1. april 2013. Formålet med loven er reelle fremskridt i udviklingen af andelen af kvinder i private og statslige virksomheders bestyrelser og ledelse, så der kommer en mere ligelig fordeling.

Loven forpligter landets største virksomheder til at udarbejde en politik og at angive måltal for, hvordan den øger antallet af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Men på trods af loven har eksisteret i nu tre år, viser IMR’s analyse, at 21 procent af de største virksomhederne ikke har opsat måltal, og 49 procent har ikke lavet en politik for, hvordan de får flere kvinder på ledelsesposter.

Ingen bøder
Det er Erhvervsstyrelsen, som ifølge loven har bemyndigelse til at udskrive en bøde som sanktion til de virksomheder, som ikke overholder loven. Her bekræfter man, at der endnu ikke er udskrevet bøder til en eneste virksomhed.

"Der er endnu ikke givet bøder til de virksomheder, der ikke har overholdt reglerne, men styrelsen har tidligere givet påbud om at give de pågældende manglende oplysninger", skriver kontorchef i Erhvervsstyrelsen Camilla Hesselby i et svar til Magisterbladet.

Læs også: Virksomheder efterlever ikke ligestillingsloven

Hun forklarer videre, at der i forbindelse med de hidtidige sager har været lagt vægt på at give virksomhederne tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til de nye forpligtelser.  

"Når det vurderes, om der skal startes en regnskabssag, følger det af regnskabsreglerne, at der skal foretages en samlet vurdering af væsentligheden og konsekvenserne af fejl og mangler i den samlede årsrapport, ligesom en evt. sanktion vil afspejle væsentligheden i sagen", udtaler Camilla Hesselby.

Kønsspecifikke aspekter
Underdirektør i Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof kan ikke genkende, at mange virksomheder overtræder loven. 

"Der er selvfølgelig en udfordring med de virksomheder, der mangler en politik, og den udfordring er vi i god dialog med Erhvervsstyrelsen om", siger Charlotte Rønhof.

Hun foreslår, at det tydeliggøres, hvilke forventninger, der stilles til virksomhederne omkring politikdelen og også flere gode cases.

"Mange virksomheder har jo allerede talentprogrammer, karriereprogrammer, mentorprogrammer mv., men de er måske ikke gode nok til at tænke kønsspecifikke aspekter ind", siger DI’s underdirektør.

Udskriv bøder
Næstformand i Folketingets Ligestillingsudvalg Yildiz Akdogan (S) mener, at det skal gøres meget mere tydeligt overfor virksomhederne, at der faktisk eksisterer en sanktionsmulighed, hvis de overtræder loven.

"Når der ikke er udskrevet nogen bøder, er det formentlig fordi, der ikke er blevet fulgt godt nok med i, hvordan loven reelt bliver brugt i de enkelte virksomheder", siger Yildiz Akdogan (S).

Hun mener, at bøde som sanktion skal anvendes. 

"Hvis det bliver nødvendigt, synes jeg da klart, at man skal bruge de midler som love giver mulighed for. Loven er fin nok, den bliver bare ikke brugt i praksis, og det er ærgerligt", siger Yildiz Akdogan.

Indfør Benchmarking
IMR’s teamleder Ask Hesby Krogh er enig i, at ordlyden af loven egentlig er god nok. Det er implementeringen af den, der ikke har fungeret godt nok i de tre år, den nu har eksisteret.

Derfor forslår IMR politikerne på Christiansborg, at loven fremover understøttes med en benchmarking. På den måde offentliggøres det, hvordan hver enkelt virksomhed efterlever måltal og politik på området. 

"Hvis der bliver mere synlighed om måltallene er håbet, at virksomhederne begynder at gøre mere for at rekruttere kvinder til ledelse, fordi de bliver sammenlignet med andre virksomheder", siger Ask Hesby Krogh.

Idéen om at bruge benchmarking som værktøj til at styrke loven fremover, fremlagde IMR for Ligestillingsudvalget onsdag. Og den ide synes Yildiz Akdogan (S) er rigtig god. 

"Det er bekymrende at så mange virksomheder ikke efterlever loven, og den har haft en begrænset virkning. Muligheden for at følge loven op med benchmarking er rigtig interessant. Det vil kunne give virksomhederne et kærligt skub i den rigtige retning", siger Ligestillingsudvalgets næstformand.

Minister i samråd
Yildiz Akdogan fortæller, at Ligestillingsudvalget nu har stillet spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, om den kan påtage sig opgaven med at evaluere og offentliggøre virksomhedernes indsats på ligestillingsområdet fremadrettet.

Desuden har Udvalget indkaldt ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) i samråd for at høre, hvorfor loven ikke har fungeret bedre, og om benchmarking af virksomhedernes ligestillingsindsats kan bruges som redskab fremover.

"Der skal følges bedre op på loven. Der er benchmarking som værktøj en rigtig interessant idé til både at hjælpe virksomhederne og til at få flere kvinder i ledelse", siger Yildiz Akdogan.