DM: Sådan udflytter man bedst
Dansk Magisterforening (DM) har lavet en tjekliste til politikerne, de involverede styrelser og organisationer samt de kommuner, der skal tage imod de medarbejdere, der flytter med deres arbejdsplads.
Det er nødvendigt at skabe gode rammer for udflytningen af statslige arbejdspladser, mener Dansk Magisterforening (DM).
Torsdag advarede DM om, at finansieringen langt fra ser ud til at være på plads i den udflytningsplan, som regeringen fremlagde.
LÆS OGSÅ: 3900 statslige arbejdspladser flytter til provinsen, men planen er underfinansieret, mener DM
DM organiserer en stor del af de akademikere, der kan ende med at blive berørt at regeringens udflytningsplaner. Derfor har DM formuleret følgende tjekliste til de forskellige aktører, så man skaber en så god proces som muligt.
Hvordan hjælpes den enkelte medarbejder bedst?
- Jobgaranti de første to år. Den enkelte skal føle sig tryg ved, at man ikke pludselig står uden job, efter man selv og evt. også familien er flyttet til en ny landsdel.
- God betænkningstid. Det er en stor beslutning, om man vil flytte væk fra vante omgivelser og sit lokale netværk for at begynde en ny tilværelse i en anden del af Danmark. Beslutningen skal ikke forceres, og Dansk Magisterforening anbefaler tre måneder til overvejelse.
- Prøveperiode vil for nogle være en attraktiv mulighed for at afklare, om udflytning vil komme til at fungere for den enkelte. Dansk Magisterforening anbefaler, at alle medarbejdere tilbydes en prøveperiode på op til seks måneder.
- Mulighed for hjemmearbejde i den første tid efter udflytningen vil gaven familie-arbejdsliv balancen, særligt i de tilfælde, hvor medarbejderens familie stadig bor i Københavnsområdet og i evt. prøveperiode.
- Nedsat tid vil give bedre rum for at medarbejderen og dennes evt. børn vil falde bedre til i den nye by. Nedsat tid vil også gøre det mere fleksibelt og attraktivt for den enkelte at vælge en prøveperiode, så familiens aktiviteter ”hjemme” i videst muligt omfang kan passes.
- Attraktive seniorordninger. Erfarne medarbejdere er guld værd i en udflytningssituation, fordi de med at til at sikre vidensoverførsel og kompetencer i overgangsperioden. Udover seniordage anbefaler Dansk Magisterforening, at seniorer tilbydes at gå ned i tid mens de bibeholder fuld pensionsindbetaling.
- Udvidet flyttegodtgørelse.
Hvad kan modtagekommune/lokalmiljø gøre?
- Stille lejeboliger til rådighed for medarbejdere, der ønsker prøveperioder, inden de evt. selv investerer i en bolig.
- Velkomstpakker til medarbejderen og deres familier, der giver adgang til kommunens kulturtilbud, inviterer medarbejderens børn til at prøve fritidsaktiviteter mv.
- Pasningsgaranti til udflyttede medarbejdes børn.
LÆS OGSÅ: Her flytter de statslige arbejdspladser hen