3900 job i staten flyttes til provinsen
Regeringen vil bruge 400 millioner kroner på at flytte godt 3900 arbejdspladser til 38 forskellige byer i provinsen. Dansk Magisterforening (DM) påpeger, at forslaget er underfinansieret.
Regeringen sagde allerede i valgkampen tidligere på året, at den vil skabe vækst og job uden for landets største byer ved blandt andet at flytte en række statslige arbejdspladser ud i provinsen.
Torsdag kl. 12 fremlagde regeringen så sit forslag til en udflytning af godt 3900 statslige arbejdspladser i Spejlsalen på Christiansborg. Ifølge planen vil regeringen bruge 400 millioner kroner på at flytte arbejdspladserne til 38 byer i provinsen.
"Væksten har ikke lige stærkt greb i hele landet. Nogle steder er der et noget andet billede, hvor virksomheder lukker, og unge flytter væk. Danmark er i fare for at knække over i to. Et, hvor der er fremgang, og et, hvor der er afvikling", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
LÆS OGSÅ: Her flyttes de statslige arbejdspladser hen
Væk fra hovedstaden
Statsministerens forklarede, at øvelsen i høj grad handler om at signalere, at centraladministration på ingen måde behøver at være placeret i landets hovedstad.
Han pegede på, at man ved eksempelvis at flytte dele af Energistyrelsen og Energinet.dk til Esbjerg styrker byens eksisterende kompetencer inden for energiområdet. I alt vil 20 hele styrelser og dele af 18 andre blive flyttet til 38 byer fordelt på 25 kommuner.
"Vi har valgt med denne plan at handle på det, der efterhånden er en bred fornemmelse; at der ligger relativt for mange statslige arbejdspladser i og omkring hovedstaden. Det handler om at skabe aktivitet der, hvor der er brug for det", understregede statsministeren.
Underfinansieret
På pressemødet blev der flere gange spurgt ind til, at al erfaring viser, at en udflytning vil koste mellem en halv og en hel million per medarbejder. Men når der samtidig blot er afsat 400 millioner kroner til at udflytte 3900 statslige arbejdspladser, går regnestykket ikke op, mener Dansk Magisterforening (DM).
"Det er ikke gratis at flytte tusindvis af dedikerede medarbejdere fra en ende af landet til en anden. Hvis regeringen skal lykkes med sin mission om at skubbe på væksten uden for hovedstaden, må den også være klar med en finansiering, der understøtter det sigte. Men regeringens udflytningsplan virker i den grad underfinansieret", pointerer den konstituerede formand i DM, Camilla Gregersen, og efterspørger en række initiativer fra regeringens side:
"Derudover skal der laves regionale vækststrategier, der satser massivt på vidensløft i SMV'er, så det private område er med. Dernæst skal der sikres infrastrukturer og ikke mindst uddannelsesmuligheder i regionerne."
Skal foregå inden for nuværende budget
Både Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen understregede, at de styrelser, der efter planen helt eller delvist skal flyttes ud, som udgangspunkt skal kunne finansiere det inden for det nuværende budget.
Finansministeren forklarede, at det ikke skal udvikle sig til et stort byggeprojekt, da udgangspunktet er, at styrelserne skal flytte i tomme bygninger rundt omkring i landet.
Men finansieringen stopper ikke nødvendigvis ved de 400 millioner kroner, sagde finansministeren, som dog også mere end antydede, at den offentlige sektor skal vise noget omstillingsparathed.
"Men jeg tror også, at vi som moderne samfund er nødt til at indstille os på, at der skal ske nogle ændringer. Den offentlige sektor er ikke støbt i beton, og vi er også nødt til at imødegå de udfordringer, vi møder hen ad vejen. Så det er også en moderniseringsøvelse i den statslige sektor", sagde Claus Hjort Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Her er DM's anbefalinger til, hvordan man bedst udflytter statslige arbejdspladser
DM: Skab gode rammer
Både statsministeren og finansministeren understregede på torsdagens pressemøde, at regeringen har indskærpet over for de berørte styrelser og institutioner, at de skal håndtere processen på en åben og værdig måde.
Netop den del har DM stærke holdninger til, forklarer Camilla Gregersen, som mener, at regeringen har et stort ansvar for at sikre, at flytteplanerne håndteres på en ordentlig og fair måde. På pressemødet afviste finansministeren dog blandt andet kravet om, at der skal gives jobgaranti til dem, der siger ja til at flytte med ud i provinsen.
"Det er en meget stor udfordring, ledere og medarbejdere i staten står over for nu. Det er helt afgørende, at udflytningen bliver håndteret med omtanke. De statslige medarbejdere, der arbejder hårdt og løser vigtige opgaver til gavn for os alle, har krav på en ordentlig håndtering af den situation, de nu står over for. Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal have god betænkningstid, inden de beslutter sig for at flytte, jobgarantier, så de ikke står uden job kort efter en flytning, og prøveperioder, så de kan teste, om en flytning er det rigtige for dem", siger hun og forklarer, hvad hun ser som sin og DM's rolle over for medlemmer, som ikke vil flytte med:
"Der vil vi gå ind og forhandle nogle ordninger, som bedst muligt får dem videre i deres karriere. Her vil nogle af vores krav være outplacement-forløb, karriererådgivning, kompetenceudvikling og fortrinsret til andre statslige job i Hovedstadsområdet."
Torsdag kl. 12 fremlagde regeringen så sit forslag til en udflytning af godt 3900 statslige arbejdspladser i Spejlsalen på Christiansborg. Ifølge planen vil regeringen bruge 400 millioner kroner på at flytte arbejdspladserne til 38 byer i provinsen.
"Væksten har ikke lige stærkt greb i hele landet. Nogle steder er der et noget andet billede, hvor virksomheder lukker, og unge flytter væk. Danmark er i fare for at knække over i to. Et, hvor der er fremgang, og et, hvor der er afvikling", sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.
LÆS OGSÅ: Her flyttes de statslige arbejdspladser hen
Væk fra hovedstaden
Statsministerens forklarede, at øvelsen i høj grad handler om at signalere, at centraladministration på ingen måde behøver at være placeret i landets hovedstad.
Han pegede på, at man ved eksempelvis at flytte dele af Energistyrelsen og Energinet.dk til Esbjerg styrker byens eksisterende kompetencer inden for energiområdet. I alt vil 20 hele styrelser og dele af 18 andre blive flyttet til 38 byer fordelt på 25 kommuner.
"Vi har valgt med denne plan at handle på det, der efterhånden er en bred fornemmelse; at der ligger relativt for mange statslige arbejdspladser i og omkring hovedstaden. Det handler om at skabe aktivitet der, hvor der er brug for det", understregede statsministeren.
Underfinansieret
På pressemødet blev der flere gange spurgt ind til, at al erfaring viser, at en udflytning vil koste mellem en halv og en hel million per medarbejder. Men når der samtidig blot er afsat 400 millioner kroner til at udflytte 3900 statslige arbejdspladser, går regnestykket ikke op, mener Dansk Magisterforening (DM).
"Det er ikke gratis at flytte tusindvis af dedikerede medarbejdere fra en ende af landet til en anden. Hvis regeringen skal lykkes med sin mission om at skubbe på væksten uden for hovedstaden, må den også være klar med en finansiering, der understøtter det sigte. Men regeringens udflytningsplan virker i den grad underfinansieret", pointerer den konstituerede formand i DM, Camilla Gregersen, og efterspørger en række initiativer fra regeringens side:
"Derudover skal der laves regionale vækststrategier, der satser massivt på vidensløft i SMV'er, så det private område er med. Dernæst skal der sikres infrastrukturer og ikke mindst uddannelsesmuligheder i regionerne."
Skal foregå inden for nuværende budget
Både Lars Løkke Rasmussen og finansminister Claus Hjort Frederiksen understregede, at de styrelser, der efter planen helt eller delvist skal flyttes ud, som udgangspunkt skal kunne finansiere det inden for det nuværende budget.
Finansministeren forklarede, at det ikke skal udvikle sig til et stort byggeprojekt, da udgangspunktet er, at styrelserne skal flytte i tomme bygninger rundt omkring i landet.
Men finansieringen stopper ikke nødvendigvis ved de 400 millioner kroner, sagde finansministeren, som dog også mere end antydede, at den offentlige sektor skal vise noget omstillingsparathed.
"Men jeg tror også, at vi som moderne samfund er nødt til at indstille os på, at der skal ske nogle ændringer. Den offentlige sektor er ikke støbt i beton, og vi er også nødt til at imødegå de udfordringer, vi møder hen ad vejen. Så det er også en moderniseringsøvelse i den statslige sektor", sagde Claus Hjort Frederiksen.
LÆS OGSÅ: Her er DM's anbefalinger til, hvordan man bedst udflytter statslige arbejdspladser
DM: Skab gode rammer
Både statsministeren og finansministeren understregede på torsdagens pressemøde, at regeringen har indskærpet over for de berørte styrelser og institutioner, at de skal håndtere processen på en åben og værdig måde.
Netop den del har DM stærke holdninger til, forklarer Camilla Gregersen, som mener, at regeringen har et stort ansvar for at sikre, at flytteplanerne håndteres på en ordentlig og fair måde. På pressemødet afviste finansministeren dog blandt andet kravet om, at der skal gives jobgaranti til dem, der siger ja til at flytte med ud i provinsen.
"Det er en meget stor udfordring, ledere og medarbejdere i staten står over for nu. Det er helt afgørende, at udflytningen bliver håndteret med omtanke. De statslige medarbejdere, der arbejder hårdt og løser vigtige opgaver til gavn for os alle, har krav på en ordentlig håndtering af den situation, de nu står over for. Det betyder blandt andet, at medarbejderne skal have god betænkningstid, inden de beslutter sig for at flytte, jobgarantier, så de ikke står uden job kort efter en flytning, og prøveperioder, så de kan teste, om en flytning er det rigtige for dem", siger hun og forklarer, hvad hun ser som sin og DM's rolle over for medlemmer, som ikke vil flytte med:
"Der vil vi gå ind og forhandle nogle ordninger, som bedst muligt får dem videre i deres karriere. Her vil nogle af vores krav være outplacement-forløb, karriererådgivning, kompetenceudvikling og fortrinsret til andre statslige job i Hovedstadsområdet."
