Spring menu over
Dansk Magisterforening

Ministerium skaber tvivl om udflytninger

Del artikel:

Moderniseringsstyrelsen har udgivet flyttevejledning, der bevæger sig på kanten af loven, mener forhandlingschef i DM, Christel Andersen.

Processen omkring udflytningen af knap 4.000 statslige arbejdspladser skal foregå på en åben og værdig måde. Det understregede finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i torsdags, da han præsenterede regeringens udflytningsplan ”Bedre balance”.

Men allerede nu skaber Moderniseringsstyrelsen – den styrelse under Finansministeren, der har det overordnede arbejdsgiveransvar for statslige arbejdspladser - tvivl om processen blandt medarbejderne.

Det fortæller jurist og forhandlingschef i DM, Christel Andersen, der torsdag sammen med konsulenter i DM’s sekretariat har holdt møde med tillidsrepræsentanter fra de berørte styrelser og institutioner.    

Årsagen til tvivlen er blandt andet en vejledning, som moderniseringsstyrelsen har udarbejdet til de lokale arbejdspladser om de ansættelsesretslige konsekvenser af udflytningerne.

I vejledningen skriver Moderniseringsstyrelsen:

”Arbejdsgiverens vurdering af, hvorvidt en medarbejder er forpligtet til at flytte med institutionen, er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og der skal derfor ikke foretages høring mv”.

Men med den udmelding har styrelsen i praksis frataget medarbejderne en beskyttelse, de som offentligt ansatte netop har ifølge forvaltningsloven. Og den beføjelse har moderniseringsstyrelsen ikke.

”Det har desværre skabt en masse utryghed blandt de berørte medarbejdere ude på arbejdspladserne. Det har jeg hørt mange tillidsrepræsentanter fortælle på vores møde i dag, og det er desværre slet ikke i tråd med det Claus Hjort Frederiksen tidligere har sagt om at gøre det her på en værdig måde”.

Beror på en konkret vurdering

I sidste ende handler de udflytningsramtes rettigheder om, hvorvidt der er tale om en væsentlig stillingsændring. Men også her bevæger Moderniseringsstyrelsen sig på kanten af, hvad der juridisk belæg for, mener Christel Andersen.

I vejledningen hedder det eksempelvis, at medarbejdere, hvis ansættelsesområde er angivet som et bestemt ministeriums departement ”med tilhørende institutioner” i udgangspunktet skal acceptere at blive flyttet mellem disse – uanset geografisk placering. Er man fx ansat i Naturstyrelsens afdeling i Haraldsgade på Østerbro, skal man altså også acceptere at blive flyttet til Randbøl vest for Vejle, som er én af de påtænkte udflytninger.

Tilsvarende skriver Moderniseringstyrelsen, at i en situation med ”generel omplacering af statslige institutioner” skal medarbejdere påregne at ”acceptere ændringer i videre omfang end ellers”.

Men i begge eksempler er Moderniseringsstyrelsen på glatis, mener DM’s forhandlingschef.

”De forsøger at udvide grænsen for, hvad man skal tåle ud over, hvad der er juridisk belæg for. Spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en væsentlig stillingsændring, beror i sidste ende på en konkret vurdering. Men Moderniseringsstyrelsen bør sige sig selv, at en flytning af en arbejdsplads over store afstande er stort indgreb i vores medlemmers liv, med store personlige konsekvenser, og derfor bør styrelsen også behandle flytningerne som sådan”, siger hun.