Højeste antal ledige dimittender i 15 år
Da dimittendledigheden blev opgjort i juli, var den højere end på noget andet tidspunkt siden årtusindeskiftet, viser tal fra Danmarks Statistik. Det koster samfundet milliarder i tabt vækst, forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE.
Selv om blandt andet politikerne længe har sagt, at Danmark er ude af krisen, så bliver halen af ledige nyuddannede længere og længere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I juli 2015 var der 21.183 ledige nyuddannede, som modtager den dimittendsats, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne torsdag besluttede at skære i for de ikke-forsørgende.
Det er det største antal ledige dimittender i dette årtusinde – og dermed også både før, under og efter finanskrisen. Ifølge Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), taler tallene deres eget tydelige sprog.
”Krisen har ikke sluppet sit tag i de nyuddannede. Vi kan se, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder, men ledigheden falder ikke så hurtigt, som beskæftigelsen stiger. Det må betyde, at der kommer ekstra ledige, og det er ofte de nyuddannede”, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Julie mistede penge, da hun fik dagpenge
Dyrt for samfundet
Den store ledighed blandt de nyuddannede har store samfundsøkonomiske effekter. Tidligere analyser fra AE har vist, at det vil koste milliarder i tabt værditilvækst, tabt velstand, tabte skatteindtægter og øgede udgifter til offentlig forsørgelse.
”Samfundsmæssigt er det rigtig ærgerligt, at de går ledige, men det er også et problem for os om 10 år, hvor vi stadig kan se effekterne af det”, siger AE’s chefanalytiker og uddyber:
”Det er syv årgange af nyuddannede, som vil være mere ledige end andre. Og vi ved, at vi kan se det på deres beskæftigelse, når vi møder dem de kommende år. Så vi kommer til at gå glip af den indtjening og den vækst, de ville have skabt.”
LÆS OGSÅ: Det er en myte, at studerende går direkte fra SU til dagpenge
Dyrt for den enkelte
De samfundsøkonomiske konsekvenser er samtidig afledte effekter af konsekvenserne for den enkelte, forklarer AE’s chefanalytiker.
”Helt frem til, når vi møder dem om 10 år, vil nyuddannede, der starter med at være ledige, have en lavere indkomst, end dem, der ikke var ledige. Og måske også have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger hun.
Og jo længere man hænger fast i ledigheden, desto mere vil det koste for den enkelte. Er man faglært, er det beskæftigelsen, man taber på, mens de højtuddannede rammes på timelønnen, forklarer Mie Dalskov Pihl.
”Når vi så kan vise, at det har effekter 10 år senere, og at de mister op til 11 procent af deres beskæftigelse hen over årene, så betyder det alligevel en del”, pointerer hun.
LÆS OGSÅ: DM kalder dagpengeaftale tudetosset
Fremdriftsreformen spøger
A-kasserne og erhvervslivet har længe sagt, at den altoverskyggende årsag til, at nogle nyuddannede er mere attraktive end andre, er konkret erfaring fra studiejob.
Mie Dalskov Pihl kan derfor godt frygte, at fremdriftsreformen uforvarende kan komme til at forlænge krisen for de nyuddannede.
”Hvis det viser sig, at fremdriftsreformen betyder, at de studerende tager færre studiejob, kan det her problem ende med at strække sig meget længere”, understreger hun.
I juli 2015 var der 21.183 ledige nyuddannede, som modtager den dimittendsats, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne torsdag besluttede at skære i for de ikke-forsørgende.
Det er det største antal ledige dimittender i dette årtusinde – og dermed også både før, under og efter finanskrisen. Ifølge Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), taler tallene deres eget tydelige sprog.
”Krisen har ikke sluppet sit tag i de nyuddannede. Vi kan se, at beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder, men ledigheden falder ikke så hurtigt, som beskæftigelsen stiger. Det må betyde, at der kommer ekstra ledige, og det er ofte de nyuddannede”, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Julie mistede penge, da hun fik dagpenge
Dyrt for samfundet
Den store ledighed blandt de nyuddannede har store samfundsøkonomiske effekter. Tidligere analyser fra AE har vist, at det vil koste milliarder i tabt værditilvækst, tabt velstand, tabte skatteindtægter og øgede udgifter til offentlig forsørgelse.
”Samfundsmæssigt er det rigtig ærgerligt, at de går ledige, men det er også et problem for os om 10 år, hvor vi stadig kan se effekterne af det”, siger AE’s chefanalytiker og uddyber:
”Det er syv årgange af nyuddannede, som vil være mere ledige end andre. Og vi ved, at vi kan se det på deres beskæftigelse, når vi møder dem de kommende år. Så vi kommer til at gå glip af den indtjening og den vækst, de ville have skabt.”
LÆS OGSÅ: Det er en myte, at studerende går direkte fra SU til dagpenge
Dyrt for den enkelte
De samfundsøkonomiske konsekvenser er samtidig afledte effekter af konsekvenserne for den enkelte, forklarer AE’s chefanalytiker.
”Helt frem til, når vi møder dem om 10 år, vil nyuddannede, der starter med at være ledige, have en lavere indkomst, end dem, der ikke var ledige. Og måske også have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet”, siger hun.
Og jo længere man hænger fast i ledigheden, desto mere vil det koste for den enkelte. Er man faglært, er det beskæftigelsen, man taber på, mens de højtuddannede rammes på timelønnen, forklarer Mie Dalskov Pihl.
”Når vi så kan vise, at det har effekter 10 år senere, og at de mister op til 11 procent af deres beskæftigelse hen over årene, så betyder det alligevel en del”, pointerer hun.
LÆS OGSÅ: DM kalder dagpengeaftale tudetosset
Fremdriftsreformen spøger
A-kasserne og erhvervslivet har længe sagt, at den altoverskyggende årsag til, at nogle nyuddannede er mere attraktive end andre, er konkret erfaring fra studiejob.
Mie Dalskov Pihl kan derfor godt frygte, at fremdriftsreformen uforvarende kan komme til at forlænge krisen for de nyuddannede.
”Hvis det viser sig, at fremdriftsreformen betyder, at de studerende tager færre studiejob, kan det her problem ende med at strække sig meget længere”, understreger hun.
