"De lytter ikke til gode argumenter"
Uddannelsesalliancen, som blandt andet tæller Dansk Magisterforening og DM Studerende, har indkaldt til demonstration på Christiansborgs Slotsplads torsdag den 29. oktober, hvor især regeringens massive besparelser på uddannelse er på dagsordenen.
De milliardstore besparelser på uddannelsesområdet vil betyde kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet samt institutionslukninger og fyringsrunder blandt underviserne.
Sådan lyder forudsigelsen fra Uddannelsesalliancen, der ud over Danske Studerendes Fællesråd blandt andet tæller Dansk Magisterforening (DM) og DM Studerende.
Frederik Thordal, der er formand for DM Studerende, forklarer, at han føler, at de studerende har forsøgt at gå i dialog med regeringen - dog uden at det har ført noget med sig. Derfor går de mange faglige organisationer torsdag på gaden og demonstrerer.
"Når regeringen begår løftebrud og laver besparelser, der rammer én enkelt gruppe så hårdt, har vi som studerende ikke andet valg end at gå på gaden og demonstrere. I det nuværende klima er der i hvert fald intet, der tyder på, at de lytter til gode argumenter", siger han.
De unge betaler regningen
DM Studerendes formand peger på, at summen af besparelser, der rammer de studerende og nyuddannede, er absurde. Og i endnu højere grad, når de besluttes på et falsk grundlag.
I hans optik er det ganske enkelt uambitiøst, at regeringen ikke i højere grad investerer i fremtiden.
"Det er de unge studerende, der ender med at betale regningen. Regeringen forringer vores uddannelsessystem, presser os hurtigt igennem og skærer så i vores dagpenge efterfølgende. Det er svært at se det som en investering i fremtiden", pointerer Frederik Thordal.
Falsk præmis
Formanden for de studerende i Dansk Magisterforening er træt af de skræmmebillede, der males af de studerende, som nogle der elsker at være på offentlig forsørgelse og er dovne.
"Dimittendledigheden har aldrig været højere, og det skyldes mangel på arbejdspladser - ikke mangel på vilje fra de nyuddannede til at finde et arbejde og bidrage til samfundet. Alle studerende, der har gravet sig ned i et fagområde i fem år, har lyst til at komme ud og bruge deres faglighed", understreger han og uddyber:
"Vi så gerne, at regeringen lavede flere initiativer som akademikerkampagnen, som DM var med til at sikre på finansloven".
Forkert fokus
Frederik Thordal mener grundlæggende, at alle parter bør mødes og konstruktivt diskutere fremtiden og lægge planer for, hvordan de kommendes års udfordringer skal løses. Og her spiller regeringen en stor rolle, understreger han.
"I stedet for at fokusere på sparekrav og fremdrift burde regeringen adressere nogle af de grundlæggende uddannelses- og beskæftigelsesmæssige problemer, der er i det nuværende system", siger han.
Det er nemlig ikke raketvidenskab, at der er nogle helt grundlæggende områder, hvor alle parter bør være enige om at finde fælles løsninger, forklarer Frederik Thordal.
"Vi ved, at vi skal ud og arbejde i små- og mellemstore virksomheder, men overgangen dertil er svær - især fordi det stadig er ny grund for både virksomhederne og akademikerne. Regeringen bør arbejde sammen med universiteterne, erhvervslivet og de faglige organisationer om at løse den her udfordring", siger han.
Demonstration finder sted på Christiansborgs Slotsplads fra kl. 16-18 torsdag den 29. oktober. I skrivende stund er 12.000 tilmeldt demonstrationen på Facebook.
Organisationerne bag Uddannelsesalliancen er:

- Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
- Danske Socialrådgiverstuderende
- Danske Studerendes Fællesråd
- Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
- Lærerstuderendes Landskreds
- Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
- Erhvervsskolernes ElevOrganisation
- Pædagogstuderendes Landssammenslutning
- FTF
- LO-Ungdom
- BUPL
- Dansk Socialrådgiverforening
- Gymnasieskolernes Lærerforening
- Handelsskolernes Lærerforening
- Dansk Magisterforening
- Uddannelsesforbundet
- HK Ungdom
- DM Studerende
- Danske Mediestuderende
- Kommunikation og Sprog
- Bibliotekarforbundet
- Forbundet Arkitekter og Designere
- 3FU
- FOA Ungdom
- Metal Ungdom