CBS: Reform af bevillinger haster

”Der er et akut behov for en reform af taxametersystemet”.

Sådan lyder det fra CBS-rektor Per Holten-Andersen. Han erklærer sig overfor Akademikerbladet.dk lodret uenig med Danske Universiteter, hvis formand Anders Bjarklev i fredags i en pressemeddelelse ellers skrev, at der er behov for at ”udskyde” en reform af taxametersystemet.

”Tværtimod haster det med en reform”, siger Per Holten-Andersen.

Retfærdig fordeling
CBS er da rigtig nok også det universitet, der modtager den klart laveste andel af forskningsmidler per studerende. Faktisk er biddraget så lavt, at hvis CBS skulle ligestilles med RUC, der er det universitet, der efter CBS har det laveste biddrag, ville det svare til ekstra 250 mio. kr. i basistilskud til forskning. Det viser tal fra Kvalitetsudvalget.

For Per Holten-Andersen aktualiserer den nuværende økonomiske krise på CBS spørgsmålet om en mere retfærdig finansiering af universiteterne aktuelt sammen med den økonomiske krise på CBS.

Men ifølge Holten-Andersen handler det i lige så høj grad om, at CBS i hans optik leverer et produkt, som andre universiteter har svært ved: Nemlig jobparate og efterspurgte kandidater.

"Vores uddanneler er effektive"
Magisterbladet har bedt Per Holten-Andersen om at kommentere den netop offentliggjorte taxameteranalyse.

Han peger først og fremmest på, at CBS er et omkostningseffektivt universitet:

”Det er interessant, at CBS i analysen ligger lavest i forhold til samtlige omkostninger. Det gælder STÅ, timeforbrug, forberedelse, undervisning. Vi ligger i bunden i stort set samtlige grafer, så vores uddannelser er altså rimelig effektive”.

Skaber ikke arbedsløshed
Og uddannelserne er ikke bare effektive mener han. De er i sammenligning med en række humanistiske uddannelser også efterspurgte på arbejdsmarkedet.

”Vi skaber ikke arbejdsløshed på CBS, tværtimod klarer vi os bedre end andre universiteter, når det handler om at få vores studerende i arbejde. Så når du sammenligner det med, at vores uddannelser gennem mange år har været underfinansierede, er der samfundsmæssigt en hel uoptimal fordeling af midler. Man giver penge til uddannelser, hvor beskæftigelsestallene ikke er for gode, og så finansierer man ikke CBS, hvor folk rent faktisk lander i job”.

Derfor bør relevans ifølge Holten Andersen også – på linje med kvalitet - indgå som et centralt parameter i en reform af det nuværende finansieringssystem. For det nuværende system tilskynder universiteterne til at optage studerende på uddannelser, der uddanner til arbejdsløshed.

Taxametrene tager ikke højde for relevans
Det er da også rigtig nok, at hvor CBS – trods gode jobudsigter til deres kandidater – mister markedsandele, vækster universiteter, der udbyder humanistiske fag.

”Relevans er ikke noget, der indgår i taxametersystemet i dag. Relevans indgår kun i dimensioneringen, og den er der ingen, der er særlig begejstret for”.

Frem for et relevanskriterie, der kigger bagudrettet på fortidige beskæftigelsesgrader, mener Holten at der skal satses mere på erhvervskandidatstuderende, der arbejder sideløbende med deres studier, på bedre aftagerpaneler samt på større kontakt med tidligere studerende i form af alumnenetværk.

Forskningsbaserede uddannelser
Endelig mener Per Holten Andersen, at en taxameterreform, ud over den skal fokuserer på kvalitet og relevans, også skal sikre uddannelsernes forskningsbasering. Også her står CBS under det nuværende system svært.

”Hos os er mange af underviserne ikke fastansatte forskere, men erhvervsfolk, der er deltidsundervisere. Det er igen en effekt af den nuværende finansiering. Men det skal omvendt ikke forstås som en ren ulykke, for det betyder, at vi har meget nemt ved at gøre vores uddannelser relevansbaserede. Men faktum er, at universiteterne skal levere forskningsbaseret uddannelse, og det synes jeg burde være et tredje ben i en reform, altså at forskningsbevillingerne og uddannelsesbevillingerne hænger sammen og tager højde for, at universiteterne rent faktisk også kan levere nok forskningsbaseret uddannelse”.